Aktører tvivler på effekt af jobbonus
INCITAMENT: Arbejdsmarkedets aktører er usikre på, hvor stor en effekt regeringens ”jobbonus” til kontanthjælpsmodtagere vil få. Enhedslisten og Venstre har ikke store forventninger, men agter dog at stemme for forslaget. S: Bonus er en hjælpende hånd.
Michael Hjøllund
JournalistVenstre vil sænke ydelserne uden at sige præcist hvor og hvordan. Vi vil gå en anden vej. Vi vil belønne folk og ikke straffe dem. Det er et helt andet tankesæt.
Bjarne Laustsen (S)
Medlem af Beskæftigelsesudvalget
- Jobbonussen omfatter gruppen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i integrationsprogrammet, personer på ledighedsydelse samt personer i ressourceforløb.
- For at være berettiget til en jobbonus skal man have mindst 1 års sammenhængende forløb på en af de omfattede ydelser per 31. marts 2015, svarende til 329 ud af 365 dage.
- Bonussen fastsættes til 10 pct. af arbejdsindkomsten på op til 15.000 kr. pr. måned. Den kan dermed højst udgøre 1.500 kr. pr. måned og 9.000 i hele perioden.
- Personer, som omfattes af ordningen, kan få udbetalt en skattefri jobbonus i perioder med beskæftigelse i løbet af 2. halvår af 2015. Der kan maksimalt udbetales jobbonus i 6 måneder.
- Målgruppen udgør godt 110.000 personer, heraf udgør kontanthjælpsmodtagerne ca. 100.000 personer.
Intentionen er god, men effekten er langt fra garanteret.
Sådan lyder beskeden fra en række aktører på beskæftigelsesområdet, inden Folketinget tirsdag tager hul på behandlingen af regeringens forslag om en ”jobbonus”, der primært er målrettet langtidsledige på kontanthjælp.
Finder disse ledige et job i løbet af anden halvdel af 2015, vil de frem mod nytår kunne få en skattefri bonus på op til 1.500 kroner om måneden. Ordningen er forbeholdt personer, der har været på de omfattede ydelser i mindst 12 sammenhængende måneder.
Arbejdsmarked
