Ali Aminali: Politikerne har selv skabt et stresssygt samfund

Flere af vores politikere har i den seneste tid sygemeldt sig på grund af stresssymptomer og travlhed. Det er selvfølge ikke sundt for et demokrati, at de folkevalgte går ned med flaget grundet arbejdspres.

Efterfølgende er de altid blevet mødt med sympati og forståelse fra mig og alle andre danskere. Men noget plager mig denne gang. Faktum er, at det jo ikke kun er vores politikere, der er stressramte.

Nej, det er vi nærmest alle sammen. Faktisk vil jeg mene, at vi lever i en tid, hvor stress, angst, utryghed, manglende tillid og sågar åndløshed fylder så meget, at vi burde sygemelde hele samfundet. Og hvem er ansvarlige for det? Det er politikerne selv, som nu også kan mærke det på egen krop. 

Nå, hvad prøver jeg at sige? Mange af os danskere kæmper med stress og utryghed i forhold til fremtiden. Allerede tilbage i 2020 kunne Børns Vilkår fortælle, at endnu flere børn føler stress og angst i deres hverdag.

Og Sundhedsstyrelsen kunne fortælle os i december 2022, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021.

Så ja, stress og sygemeldinger er en større del af vores hverdag. Men hvorfor er vi så her? Hvorfor er det, vi som samfund, som borgere, som forældre og som unge føler os mere stressede, sygemelder os oftere og har en tendens til at forsvinde hen i vores arbejdsliv?

De har ladet konkurrencestaten overtage vores liv og gøre os til meningsløse lemminger, der higer efter materielle goder

Ali Aminali

Jo, det på grund af de selvsamme politikere, som sidder på Christiansborg og nu selv kan mærke stresssymptomerne på deres krop eller deres kollegaer. Jeg har fuldt ud respekt for politikere, der sygemelder sig. Og jeg ønsker dem kun det bedste.

Det er ikke en nem periode for både dem selv og deres nærmeste. Men med alt respekt – de er jo selv medskyldige i, at vi danskere er ved at gå ned med flaget. 

I de seneste år har nærmest alt politisk fokus på Christiansborg været på at effektivisere samfundet, så vi alle kan yde, bidrage og skabe mere velstand. Det er dem, som har krævet, at de unge skal piskes igennem uddannelsessystemet, at folk udenfor arbejdsmarkedet skal skubbes tilbage i beskæftigelse, og at vi, som er i gang, skal tage ansvar og yde mere.

Siden 00'ernes effektiviseringsdrømme, Løkkes centralisering og senest regeringers reformdrømme har begge sider af fløjen gjort alt, de kunne, for at konkurrencestaten kan stortrives på bekostning af vores andres ve og vel.

De har ladet konkurrencestaten overtage vores liv og gøre os til meningsløse lemminger, der higer efter materielle goder og bare knokler derudad i velstandens ånd. Nu står vi så her og kan se, at dem, som har skabt systemet og sat konkurrencestatens tandhjul på plads, er blevet stressramte. 

Undskyld mig – hvad hulen havde de regnet med? Det jo deres politik, der har skabt den konkurrencestat, som har kastet en stressepidemi henover samfundet. Er de bevidste om dette?

Ja, det tror jeg faktisk, at de er. Men alligevel kræver de stadigvæk mere af os. For selvom de ved, at samfundet er presset, at samfundskontrakten er brudt, og at sundhedssystemet ikke fungerer, så kræver de stadigvæk mere af os. Og det er i sig selv tragikomisk at være i. 

Stress er ikke noget at gøre grin med. Derfor er det vigtigt, vi tager det alvorligt, når vores folkevalgte sygemelder sig. Men vi er også nået et sted hen, hvor glasset er tæt på at blive fyldt op. Derfor synes jeg, at det er på tide at sige højt, at det er jer politikere selv, der har skabt det usunde samfund, hvor stress stortrives.

Og vi danskere har fået nok. Jeg håber som sagt, at dem, som er sygemeldt, får det bedre snart. Og at dem, som skriver bøger om det, holder taler om det på talerstolen og så videre, er et godt sted nu. Men jeg håber dæleme også, at de selvsamme politikere forstår, at vi danskere har fået et unormalt hverdagsforhold til det at være stresset. Og at de bærer ansvaret. 

Så kort sagt: Ja, kære politiker – vi har alle sympati for det, du går igennem, men du/I har selv skabt det stresssyge samfund, vi lever i. Husk det næste gang, når du kræver endnu mere af os.