Alternativet: Reform af pensionssystem skal gøre det muligt at trække sig gennem arbejdslivet

Med en tidsopsparing vil alle voksne over 25 år få en opsparing på 100.000 kr. Opsparingen vokser løbende, fordi opsparingen investeres og giver afkast, og fordi staten laver årlige indbetalinger på 5000 kroner.

Det betyder, at man som 35-årig eksempelvis har 185.000 kroner på sin tidsopsparing. 

Desuden foreslår vi, at borgerne selv kan indbetale på kontoen, samt at man har mulighed for at overføre op til én million kroner fra sin almindelige pensionsopsparing til tidsopsparingen. 

Tidsopsparingen kan bruges fleksibelt. Har du små børn, og ønsker du at gå ned i tid, kan du trække penge fra tidsopsparingen til at kompensere for dit løntab ved at arbejde deltid. 

Nytænkningen ligger i at give danskerne mulighed for selv at bestemme, hvornår de sætter tempoet op og ned og dermed at løsrive danskernes tilbagetrækning fra at være låst til en fast pensionsalder.

Gå ned i tid med tidsopsparing

En reform af vores pensionssystem med en tidsopsparing vil give langt større frihed og selvbestemmelse gennem arbejdslivet og forbedre balancen mellem arbejde og fritid. 

Herudover kan en ny universel ydelse i form af en tidsopsparing reducere stressbelastningen, som mange danskere oplever.

Stress er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i dag. Hver tredje oplever et højt stressniveau, og stress fører til 30.000 årlige hospitalsindlæggelser og 1400 dødsfald. 

Ved at give danskerne mulighed for at tage pauser i arbejdslivet kan vi forhindre stress og nedslidning.

Ved at give danskerne mulighed for at tage pauser i arbejdslivet kan vi forhindre stress og nedslidning.

Franciska Rosenkilde, Torsten Gejl og Christina Olumeko
Folketingsmedlemmer, Alternativet

Et lavere tempo er ikke en luksus, men en nødvendighed hvis man skal kunne opretholde et sundt og meningsfuldt liv kombineret med et arbejde, som man trives med at udføre. 

I dag er det primært de velstillede, der har råd til at tage orlov eller gå ned i tid. Med tidsopsparingen bliver denne mulighed tilgængelig for alle danskere. 

Den franske økonom, Thomas Piketty, har foreslået en lignende ordning som tidsopsparingen, kaldet universal capital endowment, der er et universelt borger-legat, hvor alle borgere over 25 år får et legat på cirka 900.000 kroner af staten, som finansieres gennem forskellige former for kapitalbeskatning.

Vores forslag er meget lavere end det, Piketty har foreslået, men vil alligevel være en af de største danske reformer i nyere tid.

Ligesom Piketty foreslår vi, at tidsopsparingen finansieres ved at hæve beskatningen af formuer, der primært er koncentreret på de rigeste danskeres hænder. På den måde vil forslaget formindske den økonomiske ulighed. 

Konkret foreslår vi, at man finansierer driften af tidsopsparingen gennem en stigning i pensionsafkastskatten, også kaldet PAL-skatten, med fem procentpoint og en gradvis udfasning af rentefradraget.

Det er skatteændringer, der ikke kun vil give økonomisk råderum til at prioritere mere fri tid til danskerne, men også skabe en mere ligelig fordeling af formue. 

Tag de økonomiske muskler i brug 

Den største økonomiske øvelse er dog ikke driften af et nyt pensionssystem, men snarere den enkeltstående opstartsinvestering, som det vil kræve at give alle danskere en tidsopsparing.

Hvis tidsopsparingen er på 100.000 kroner, som vi foreslår, vil det kræve en enkeltstående investering på tæt på 200 milliarder kroner.

Det er til gengæld ikke første gang eller sidste gang, at Danmark har lavet investeringer i den størrelse.

Kompensationsordninger, testcentre med videre under coronakrisen krævede eksempelvis investeringer på 120 milliarder kroner fra det offentlige.

Ligesom de nye investeringer i forsvaret er i samme størrelsesorden. Vi har lavet store investeringer før, og vi kan gøre det igen.  

Danmark har en solid økonomi med store offentlige overskud, og vi har en stor nettoformue på omkring 550 milliarder kroner.

Med andre ord indkræver vi systematisk, år efter år, langt flere milliarder i skat, end vi geninvesterer i samfundet. Det er fornuftigt at bruge vores økonomiske muskler på at give danskerne mere fri tid. 

En så stor reform af pensionssystemet, som vi foreslår, kan lyde urealistisk. Men hvis vi vil ændre verden, skal vi turde være urealistiske, ufornuftige og umulige. Det er nemlig visioner, der driver samfundet fremad.

Tag for eksempel su, barselsorlov, folkepension og et gratis sundhedsvæsen, som også engang var visioner, der virkede umulige, men i dag snarere er umulige at forestille sig et samfund uden.