AE i ny prognose: Det danske arbejdsmarked står stadig bomstærkt

Droner over vores lufthavne, toldsatser på vores varer og massefyringer i Novo.

Der er nok af trusler og bekymringer i horisonten, men alligevel emmer vores arbejdsmarked af optimisme.

Og det er vigtigt. For arbejdsmarkedet er en helt central motor i dansk økonomi.

Danmark er et rigt land. Det er en sandhed, som jeg og andre i min generation er vokset op med i så høj en grad, at man næsten kan komme til at tage det for givet. Men rigdommen er ikke kommet af sig selv.

Velstanden er i høj grad skabt af det stærke, velorganiserede arbejdsmarked, som mange andre lande kun kan kigge misundeligt mod.

Det vidner om et bomstærkt og sundt arbejdsmarked.

Emilie Damm Klarskov
Vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Lønmodtagere går hver dag på arbejde og skaber ikke blot værdi for deres virksomhed, men også for samfundet.

Når de aflønnes, betales der nemlig skat til fællesskabet, så vi blandt andet kan finansiere vores velfærd, vores forsvar og den grønne omstilling.

Derfor virker det måske oplagt at foreslå reformer, der ifølge Finansministeriets regnemodeller vil øge arbejdsudbuddet. Det kunne være topskattelettelser, højere pensionsalder end allerede planlagt, dagpengeforringelser eller generelt lavere sociale ydelser til overførselsmodtagere.

Det er bare ikke den løsning, der vil batte mest, hvis ønsket er at øge Danmarks velstand.

Høj produktivitet er den store velstandsmotor

Den helt store velstandsmotor på arbejdsmarkedet er nemlig høj produktivitet. Produktivitetsvækst har bidraget langt mere til velstandsfremgangen de seneste 50 år end øget arbejdsudbud.

Desuden har vi de senere år set, at arbejdsudbuddet er vokset nærmest helt af sig selv. Måned efter måned har lønmodtagerbeskæftigelsen sat nye rekorder, og i dag er over tre millioner lønmodtagere i beskæftigelse.

Selvfølgelig har den stigende pensionsalder øget arbejdsudbuddet, men beskæftigelsen er vokset langt mere, end hvad der kan forklares af, at seniorer først kan gå på pension lidt senere end tidligere.

Det kan vi blandt andet se ved, at beskæftigelsen for personer over pensionsalderen er næsten fordoblet siden 2008.

Arbejdsudbuddet er også øget, fordi antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde er højere end tidligere, og fordi den gunstige situation på arbejdsmarkedet har skabt plads til personer fra kanten af arbejdsmarkedet.

Det dækker for eksempel over den ikke-vestlige kvinde, som har været på kontanthjælp i årevis, ligesom langtidsledigheden er lav og har været det længe. Faktisk har vi aktuelt den laveste langtidsledighed i Europa, og der er en historisk lav andel danskere på offentlig forsørgelse.

Det vidner om et bomstærkt og sundt arbejdsmarked, ligesom det fortæller os, at gode konjunkturer er den bedste vej til at øge arbejdsudbuddet og sikre social fremgang ved, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse.

Derfor kan man måske også blive bekymret, hvis man letter blikket fra det danske arbejdsmarked og kigger ud på de globale usikkerheder. Vil de true vores arbejdsmarked?

Står vi over for en ny krise, hvor ledighedskøen vil blive lige så lang, som vi så det for snart tyve år siden under finanskrisen?

Ser ikke ind i en krise for beskæftigelsen 

Ikke hvis du spørger os i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi har for nyligt lavet en prognose for dansk økonomi, og vores forventning er, at nok bliver beskæftigelsen ikke ved med at slå nye rekorder måned efter måned, men vi ser heller ikke ind i en krise.

Den tilgang skal vi værne om – så vi er klar, når arbejdsmarkedet på et tidspunkt i fremtiden kommer i modvind.

Emilie Damm Klarskov
Vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Tværtimod ser vi ind i en blød landing på et stærkt arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen vil forblive høj og ledigheden lav.

Og faktisk er det ikke kun positivt på den korte bane, at det går godt på arbejdsmarkedet, og at mange fra kanten af arbejdsmarkedet har fået fodfæste.

Vi ved nemlig fra tidligere opsving, at det øger de langsigtede beskæftigelsesmuligheder for personer fra kanten af arbejdsmarkedet, når de får chancen i opgangsperioder.

Man kan simpelthen se effekten mange år senere. 

De forudgående mange års fremgang på arbejdsmarkedet er dermed ikke blot en økonomisk succes, det er også et bredt socialpolitisk fremskridt, hvor flere er blevet en del af arbejdsfællesskabet og dermed bidrager til Danmarks høje velstand.

Og det er udtryk for, at vi har investeret i vores arbejdsstyrke gennem opkvalificering og aktive beskæftigelsesindsatser i de perioder, hvor konjunkturerne har været imod os.

Det har gjort, at arbejdsstyrken var klar, når opsvinget kom.

Den tilgang skal vi huske at værne om – så vi er klar, når arbejdsmarkedet på et tidspunkt i fremtiden kommer i modvind.