ASE: Hummelgaards forsøg med digitale samtaler er et formålsløst pengespild

Uforståelig tøven fra Hummelgaard
At digitaliseringen tilmed har mange positive sideeffekter, forstærker at det uundgåeligt ender der før eller siden. Lad os derfor springe alle mellemregningerne over og for alvor komme i gang og høste fordelene her og nu.

Alle involverede har været tilfredse med de digitale forløb, viser en række erfaringer høstet under covid-19-restriktionen. Senest er alle fysiske møder i a-kasser og jobcentre i de syv nedlukkede nordjyske kommuner beordret digitale.

Det er derfor uforståeligt, at regeringen stadig tøver med at gøre den digitale mulighed permanent. Covid-19-situationen har med al tydelighed vist, hvilken rolle digitaliseringen spiller i forhold til effektivitet og fremtidssikring i såvel private som offentlige virksomheder.

Mere end nogensinde er evnen til at håndtere hverdagens udfordringer digitalt afgørende. Det gælder også den aktive beskæftigelsesindsats. Det behøver vi ikke vente i årevis for at finde ud af.

Betydelige gevinster at høste
Udover den helt oplagte reducerede smitterisiko ved at erstatte fysiske samtaler med digitale mindskes transportbehovet og dermed også miljøbelastningen. Med millioner af fysiske samtaler med ledige er såvel de tidsmæssige som økonomiske gevinster betydelige.

I det hele taget er det svært at se, hvad der står i vejen for en digitalisering af kontaktforløbet. Der er intet empirisk eller videnskabeligt belæg for, at digitale samtaler ikke har samme positive beskæftigelseseffekt som fysiske møder.

Tværtimod indikerer studier og erfaringsopsamlinger fra både a-kasser og jobcentre, at beskæftigelseseffekten er mindst lige så god ved digitale som ved fysiske møder. Fordelen er klart større fleksibilitet og aktualitet i samtaleforløbet, så det i højere grad kan tilpasses den enkelte lediges behov.

Jobcentres resultater skuffer
I forvejen kan man slet ikke være ledig uden at være digital.

En række funktioner er trods alt allerede digitaliseret i beskæftigelsesindsatsen. Alle ledige skal oprette et CV på Jobnet.dk og følge sin aktiveringsindsats derinde. Onlineselvbookning af samtaler er obligatorisk ligesom onlineregistrering i jobblog.

Men potentialet for yderligere digitalisering er betragteligt. I betragtning af at digitale løsninger er en integreret, fleksibel og effektiv del af samspillet mellem det offentlige og borgere eksempelvis på sundhedsområdet, kan det undre, at digitalisering kun benyttes i begrænset omfang i beskæftigelsesindsatsen.

De store udgifter, der er forbundet med den aktive beskæftigelsesindsats, kræver et kontant fokus på, at den aktive indsats øger beskæftigelsen tilstrækkeligt til, at det samfundsøkonomisk kan opveje de årlige udgifter i størrelsesordenen 13 milliarder kroner.

Anvender flest ressourcer på den aktive indsats
I international sammenhæng er Danmark det land i verden, der i en årrække har anvendt flest ressourcer på den aktive indsats blandt sammenlignelige lande.

Den liberale tænketank Cepos har beregnet, at et ledighedsforløb i jobcentret, som afløses af beskæftigelse, i gennemsnit koster mellem 400.000 og en halv million kroner.

I overgangen fra ledighed til beskæftigelse er kommunen, a-kassen eller jobcentret kun i otte procent af tilfældene involveret i at formidle kontakten mellem den ledige og arbejdsgiveren. Ni ud af ti ledige skaffer sig selv job på anden vis.

Alle er enige, så hvorfor vente? 
Langtfra alle redskaber, som anvendes i den aktive indsats, er forbundet med positive beskæftigelseseffekter. Faktisk findes der evidens for negative effekter.

Således giver de to offentlige ordninger – jobrotation og retten til seks ugers jobrettet uddannelse – et direkte negativt samfundsøkonomisk afkast på henholdsvis 45 millioner og 60 millioner kroner, viser analyser fra Finansministeriet.

Der er tilsyneladende stadig politisk flertal for at påføre statskassen disse tab, men vi ved jo alle godt, at enhver privat virksomhed øjeblikkeligt ville sætte en stopper for den form for pengespild og ansvarsløs omgang med andre folks penge.

Når regeringens længe ventede aftale om ret til tidlig pension træder i kraft næste år, skal næsten en tredjedel af finansieringen på sigt findes ved besparelser i landets 94 kommunale jobcentre med godt 13.000 ansatte.

Flere politikere og eksperter peger på, at den nødvendige finansiering af Arne-pensionen skal hentes ved netop digitalisering af beskæftigelsesindsatsen.

Men hvorfor vente i årevis, når vi nu er enige om, hvilken vej vi skal?