Ase kritiserer LO: I bærer skylden for den lave dagpengesats

Af Karsten Mølgaard Jensen
Administrerende direktør i A-kassen Ase

Dagpengene skal op, mener LO, der efterlyser en saltvandsindsprøjtning på en halv milliard kroner til dagpengesystemet.

Siden midten af 1990’erne er værdien af dagpengene faldet, og det presser trygheden i den danske flexicurity-model, pointerer fagbevægelsen i en stort anlagt kampagne.

Overordnet set har LO en pointe. Om end alt for sent. Dagpengesystemets største udfordring var og er den markant faldende kompensationsgrad, der har eroderet forsikringselementet for en meget stor gruppe – særligt de højtlønnede med lav ledighedsrisiko.

Skal systemet overleve, skal det være attraktivt for flere danskere. Ikke færre. Udfordringen er strukturel og løses ingenlunde af flere skattekroner. Det er nødvendigt at gentænke systemet inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Udfaldsdiskussionen dominerede
Problemstillingen er langtfra ny. Tværtimod. Men LO glemmer tilsyneladende, at organisationen og dens venner op til aftalen om et tryggere dagpengesystem i efteråret 2015 var stærkt medvirkende til, at enhver tale om at fremtidssikre dagpengesystemets kompensationsgrad for de mange druknede, fordi al fokus og alle kræfter blev brugt på at forlænge dagpengeperioden for de få, der opbrugte deres dagpengeperiode.

De Økonomiske Vismænd pegede allerede i 2014 på behovet for at rette op på den faldende kompensationsgrad og styrke forsikringselementet. Men opfordringen blev mødt af bemærkelsesværdig stilhed.

Karsten Mølgaard Jensen
Administrerende direktør i a-kassen Ase

Kun ét tema, hensynet til den brøkdel af de dagpengeforsikrede, som var tæt på at have opbrugt deres dagpengeret, dominerede den politiske debat.

I spidsen for udfaldsdiskussionen stod de selvsamme personer og organisationer, som nu med god ret frygter, at den ringe kompensationsgrad skal underminere det unikke og mere end hundrede år gamle dagpengesystem.

Ase havde fokus på kompensationsgrad
Ethvert forsøg på at gøre opmærksom på kompensationsgraden som den helt grundlæggende udfordring for dagpengesystemet blev mødt med larmende tavshed.

Som eneste a-kasse spillede Ase ind med et konkret forslag, der ville øge kompensationsgraden markant i begyndelsen af ledighedsperioden til et dagpengeloft på 26.000 kroner om måneden. Herefter falder ydelsen gradvist hvert kvartal.

Modellen, der bygger på samme princip som vismændenes forslag, ville have gjort dagpengeforsikringen mere attraktiv og robust.

Allerede dengang var behovet for en fremtidssikring af systemet tydeligt illustreret ved, at dagpengene for hver anden lønmodtager kun udgjorde 60 procent eller mindre af deres tidligere indtægt – og for en fjerdedel 52 procent eller mindre.

Således pegede De Økonomiske Vismænd allerede i 2014 på behovet for at rette op på den faldende kompensationsgrad og styrke forsikringselementet. Men opfordringen blev mødt af bemærkelsesværdig stilhed.

Udfaldet fra dagpengesystemet vandt gennemslagskraft i medierne
Til gengæld gik der næppe en uge, hvor vi ikke fik leveret et aktuelt tal for, hvor mange, der var faldet ud af dagpengesystemet – og hvor man behændigt skjulte, at hver tredje var ”faldet” ud i et job efter tre måneder, andre var gået på pension eller barsel mv.

I spidsen for denne massive kampagne for at påpege dagpengeperiodens længde som det grundlæggende problem, til trods for at det reelt kun omhandlede en brøkdel af de over to millioner dagpengeforsikrede, stod Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser og siden folketingskandidat for Socialdemokratiet.

I perioden fra 2012 til 2016 viser en søgning i Infomedias artikelarkiv, at der var flere end 15.000 artikler om udfald af dagpengesystemet i danske medier. Til sammenligning nævnes kompensationsgraden i færre end 400 artikler i samme periode. Der er vist ingen tvivl om, hvad fagbevægelsen og Danske A-kasser havde sat på dagsordenen op til den store dagpengereform i efteråret 2015.

Og fagbevægelsens og Danske A-kassers kampagne virkede – desværre. Man fik mulighed for at forlænge dagpengeperioden med endnu et år. Til gengæld skete der intet med kompensationsgraden og dagpengenes udhuling.

Arbejdsløshedsforsikring fravælges
Op mod 800.000 på arbejdsmarkedet har allerede fravalgt en arbejdsløshedsforsikring. Og blandt de forsikrede mener hver anden – altså over en million danskere – ikke længere, at deres arbejdsløshedsforsikring giver dem tilstrækkelig økonomisk tryghed.

Kompensationsgraden falder og vil fortsætte med at falde. Det gør arbejdsløshedsforsikringen mindre og mindre attraktiv, og til sidst mister den sin relevans. 

Det konkrete forslag fra LO er reelt ingen løsning. Det hjælper en smule på kompensationsgraden for de lavtlønnede, men i forhold til gruppen af højtlønnede med lav ledighedsrisiko vil det være uden betydning. Samtidig er der ingen tegn på politisk velvilje til at ændre på dagpengesystemet indefra, hvilket kun forstærker mulighederne for nye former for lønsikringer i markedet.

Eksplosionen i lønsikringer som tillæg til dagpengene er et klart vidnesbyrd om de forsikredes forsøg på selv at lappe på dagpengemodellens allerstørste udfordring med den faldende kompensationsgrad.

Faldet i dagpengenes værdi skaber utryghed for alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet – ledige som beskæftigede. Det vil skade økonomien og skabe krav om sikkerhed i overenskomstforhandlingerne, konkluderer LO. Konsekvensen vil være en underminering af den flexicurity-model, der har været med til at skabe den høje danske velstand.

Formålet med systemet synes glemt
Desværre er det en kende for sent at få øjnene op for de reelle udfordringer, dagpengesystemet står over for. I årevis har LO, Danske A-kasser og de røde partier martret arbejdsløssystemet i forsøget på at gøre det til et forsørgelsessystem, mens de blå partier, erhvervsorganisationer og Cepos med samme iver har forsøgt at gøre det til et arbejdsudbudsinstrument.

Det oprindelige formål, nemlig et forsikringssystem, der dækker indtægtstabet, fra man mister sit job, til man får et nyt, synes gledet ud i glemslen.

Forhåbentlig vil alle kræfter fremadrettet arbejde konstruktivt sammen om at gøre noget ved kompensationsgraden næste gang, vinduet er åbent, når det nuværende dagpengesystem, hvoraf sidste del netop er trådt i kraft her i oktober, engang om mange år igen kommer op til revision.

LO’s og Danske A-kassers fatale svigt må ikke gentages næste gang.