Debat

Beskæftigelsesrådet: Arbejdsmarkedet kan hjælpes af voksenlærlingeordning

KRONIK: Opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen er kompleks. Men et af initiativerne, der virker, er voksenlærlinge, skriver Lene Espersen blandt andet om evalueringen af beskæftigelsesreformen.

Der er et klart behov for at gøre uddannelsesordningerne for ledige mere enkle, skriver Lene Espersen.
Der er et klart behov for at gøre uddannelsesordningerne for ledige mere enkle, skriver Lene Espersen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lene Espersen
Formand for Beskæftigelsesrådet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har både overfor Beskæftigelsesrådet og i offentligheden gjort det tydeligt, at han har til hensigt at rette fokus mod, at ledige får de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

Og på Christiansborg har man for nylig sat retning for uddannelse og opkvalificering af ledige, med en pakke til opkvalificeringsinitiativer støttet af en bred kreds af partier.

Denne pakke omprioriterer 100 millioner uforbrugte uddannelsesmidler.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Pakken bygger videre på tidligere trepartsinitiativer, men også på beskæftigelsesreformen fra 2014, som indeholdt initiativer til at sikre en mere jobrettet uddannelses- og opkvalificerings indsats over for ledige.

Opkvalificering er ikke helt enkelt
Uddannelsesinitiativerne i beskæftigelsesreformen evalueres netop nu. Første del er offentliggjort, og anden del ventes til efteråret.

Der bør ses på, om der er ordninger, hvor der er for stort overlap i forhold til formål og på de målgrupper, som ordningerne er tiltænkt.

Lene Espersen
Formand for Beskæftigelsesrådet

Evalueringerne vil være et godt udgangspunkt for drøftelser af, hvordan vi fremadrettet skal indrette brugen af uddannelse- og opkvalificering i beskæftigelsessystemet.

Evalueringerne skal gøre os klogere på, hvad der virker, og dermed danne baggrund for den fremtidige opkvalificeringsindsats, der sikrer kvalificeret arbejdskraft til virksomheder, så vi ikke begår de samme fejl som ved sidste opsving i 2006-2007, hvor virksomhederne havde alt for mange forgæves rekrutteringer, der kostede både vækst og arbejdspladser.

Umiddelbart virker det som en let opgave at få beskæftigelsesindsatsen indrettet, så man understøtter omstillingen på arbejdsmarkedet.

Der skal findes en relevant jobåbning, og en ledig skal eventuelt have dét kursus, der sikrer et match med et konkret job.

Men helt så enkelt er det ikke: opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen er kompleks og består af mange forskellige ordninger, positivlister og regler, der skal spille sammen.

Det fremgår tydeligt af de allerede offentliggjorte analyser.

Voksenlærlingeordning er oplagt
Når det kommer til konkrete forslag til forbedringer peger første del af evalueringen allerede nu på en række punkter, som det er vigtigt, at være opmærksom på i bestræbelserne på at få en mere jobrettet opkvalificering.

Der er et klart behov for at gøre uddannelsesordningerne for ledige mere enkle.

Hensigten er, at få skabt uddannelsesordninger, som har et klart sigte, og som er nemme at bruge for både ledige og sagsbehandlere.

Der bør ses på, om der er ordninger, hvor der er for stort overlap i forhold til formål og på de målgrupper, som ordningerne er tiltænkt.

En ordning som voksenlærlingeordningen kunne være et oplagt sted at sætte ind.

Et første skridt til forenkling er allerede taget, men en endnu enklere ordning vil gøre det lettere at udbrede brugen af ordningen yderligere, så både virksomheder og ledige kan se et perspektiv i at uddanne sig og blive faglærte.

Eksempelvis har Københavns Kommune understøttet at 74 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er kommet i gang med uddannelsen til SOSU-hjælper gennem voksenlærlingeordningen.

Det giver færre ledige og flere ansatte på et område, hvor arbejdsgiveren har brug for arbejdskraft.

Læs også

Kurser med tydeligt jobsigte
Der skal findes løsninger på, hvordan vi får indrettet opkvalificeringsindsatsen, så ledige kan se et klart perspektiv i at videreudvikle deres kompetencer. Både på kort og langt sigt.

De foreløbige evalueringer peger på, at mange ufaglærte ledige er interesserede i at kvalificere sig, hvilket giver en god platform at bygge videre på, men der er også udfordringer som skal håndteres.

Det er eksempelvis, at kurser skal have et tydeligt jobsigte, transporttiden til uddannelsesstedet skal være overskuelig, og det skal stå tydeligt, hvilke økonomiske konsekvenser det har for den enkelte at deltage i et uddannelsesforløb.

Det er også vigtigt at fokusere på at give ledige kvalifikationer, som gør det muligt at tiltræde de job, hvor virksomhederne mangler faglærte eller personer med længerevarende uddannelser.

Det sker i en erkendelse af, at det ikke er muligt på kort sigt at få færdiggjort flere erhvervskompetencegivende uddannelser med de efterspurgte kvalifikationer som led i beskæftigelsesindsatsen.

Her bør fokus være på virksomhedernes behov her og nu.

Formålet med opkvalificeringsforløbene er, at ledige opnår ordinære jobs gennem korte opkvalificeringsforløb og praktik.

Fokus skal styrkes 
I en erkendelse af, at det ikke er muligt på kort sigt at uddanne faglærte som led i beskæftigelsesindsatsen, kan det være et vigtigt element at styrke fokus på den jobrettede opkvalificering af ledige.

Virksomheder, der mangler faglærte kan tilbydes medarbejdere der kommer fra ledighed, og som gennem kortere kurser og praktik, har fået relevante kompetencer, der kan afhjælpe arbejdskraftsmanglen

Det tager eksempelvis kun 35 dage at blive kloakrørlægger, som er en meget efterspurgt kompetence blandt virksomhederne. 

Det kan være det rette her og nu, men også et element i et længere uddannelsesperspektiv for den enkelte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00