Beskæftigelsesrådet til nyvalgte byråd: Sådan kan I arbejde med beskæftigelsesindsatsen

Arbejdsmarkedet oplever en helt utrolig positiv udvikling oven på sundhedskrisen med Covid-19. Ledigheden falder, og antallet af lønmodtagere i job har aldrig været højere. Et bidrag til at fortsætte den positive udvikling er en velfungerende beskæftigelsesindsats, der skaber resultater for såvel virksomheder som ledige.

I Danmark er en meget stor del af beskæftigelsesindsatsen kommunalt forankret, og de kommunale prioriteringer har stor betydning for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år.

Som formand for Beskæftigelsesrådet skal jeg derfor opfordre de nyvalgte kommunalpolitikere til, at beskæftigelsesindsatsen kommer højt op på den kommunale dagsorden i de nye byråd. Derfor er det væsentligt, at mange nyvalgte kommunalpolitikere engagerer sig aktivt i drøftelserne af kommunens beskæftigelsesindsats.  

Beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for rigtig mange mennesker. Den er meget vigtig såvel for samfundsøkonomien og den kommunale økonomi som for virksomhederne og de borgere, som står uden job.

Den danske arbejdsmarkedsmodel og beskæftigelsesindsats
Den aktive indsats for at få arbejdsløse i job er en fundamental del af vores flexicurity-model. Det er ikke blot en del af en dansk fortælling om vores arbejdsmarked, men en grundlæggende mekanisme, der har til formål at underbygge et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked.

der kan ikke være nogen tvivl om, at det er i virksomhedernes og de arbejdsløses interesse, at de ikke overlades til sig selv

Torben Poulsen
Formand, Beskæftigelsesrådet

Modellen har tre elementer. Det er nemt for arbejdsgivere at hyre og fyre, lønmodtagere har et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under sig, og der findes og bruges en hel række redskaber, der understøtter jobformidlingen og aktivt hjælper mennesker med at blive klædt på til at finde en plads på arbejdsmarkedet. 

Det er sundt løbende at diskutere, hvordan indsatsen kan forbedres, og om en vigtig motor for et velfungerende arbejdsmarked skaber tilstrækkelige resultater. Vi ved fra forskningen, at det, særligt for personer med de svageste forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet, er direkte skadeligt for deres arbejdsmarkedstilknytning, at de overlades til sig selv.

Siden 80'erne (med en særlig udbygning i midten af 90'erne) har vi i Danmark været optaget af at udvikle en aktiv indsats for både arbejdsløse og andre målgrupper. Indsatsen omfatter en bred vifte af indsatser og aktive tilbud, der skal understøtte, at det kan lykkes at få foden inden for på arbejdsmarkedet. 

Balancen i brug af redskaber
Det kan give anledning til store diskussioner om, hvor den rette balance ligger i beskæftigelsesindsatsen. Hvilke redskaber er bedst? Skal vi have mere kontrol eller mere tillid?

Der kan være rigtig mange tilgange til, hvordan en god aktiv beskæftigelsesindsats bør se ud. Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er i virksomhedernes og de arbejdsløses interesse, at de ikke overlades til sig selv, men får hjælp og vejledning til at opnå nye kompetencer og hurtigt komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Ambitionerne bør være at arbejde for at skabe en beskæftigelsesindsats, der på en omkostningseffektiv måde virker

Torben Poulsen
Formand, Beskæftigelsesrådet

Et vigtigt element i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen er gennem forskning og analyser at undersøge, hvordan redskaberne virker over for forskellige mennesker i bestræbelserne på at finde vej ind på arbejdsmarkedet.

I værktøjskassen med aktive tilbud er blandt andet virksomhedsrettede tilbud og opkvalificerende kurser med til at kvalificere den danske arbejdsstyrke. Opkvalificering skaber mulighed for at tilpasse arbejdsstyrkens kvalifikationer, så de matcher den efterspørgsel, virksomhederne har. Med de virksomhedsrettede tilbud får arbejdsløse mulighed for at prøve kræfter med et område og en arbejdsplads, som måske ikke lå lige for. Arbejdsmarkedet kan noget. At være en del af et arbejdsfællesskab og stifte bekendtskab med et rigtige arbejdsliv kan både være motiverende og et virksomt værktøj og blive en bro til en ordinær ansættelse.

Samtidig er der udviklet nye overvågningsredskaber for udviklingen på arbejdsmarkedet, som forsøger at kvalificere det overblik over jobmuligehder, som sagsbehandlere og arbejdsløse sidder med, ligesom jobcentrene og a-kasserne bruger ressourcer på opsøgende indsatser, der giver indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Der arbejdes løbende på at forbedre og optimere et overblik, så det bliver muligt at give arbejdsløse den bedst mulige hjælp for at finde en ny placering på arbejdsmarkedet. Hvor er der arbejde? Hvordan kan jeg skifte spor? Det er vi blevet bedre og bedre til at svare på igennem årene, men der er fortsat behov for udvikling.

Beskæftigelsesindsatsen skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet
Men grundlæggende handler det om, at kernen i beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på de redskaber, der bringer den enkelte i tættere kontakt med arbejdsmarkedet. Det være sig ved at igangsætte forløb, der giver den enkelte de jobrettede kompetencer, der mangler for at komme i et specifikt job. Eller ved at skabe en decideret virksomhedskontakt og et kollegafælleskab, enten i et virksomhedsforløb eller gennem en formidling til en ordinær ansættelse.

Ambitionerne bør være at arbejde for at skabe en beskæftigelsesindsats, der på en omkostningseffektiv måde virker, og som er til gavn for de virksomheder, der har behov for medarbejdere, og for de mennesker som endnu ikke har et job.