Borgmester: Giv det sociale frikort et skub i ryggen

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Vi ved, at et job og en løncheck for udsatte er meget mere end det beløb, der bliver overført til deres konto. Det er en kilde til værdighed og ligeværd.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Da det sociale frikort for halvandet år kom til, var det for at give socialt udsatte ledige en ny chance på arbejdsmarkedet.
Vi har netop lavet en midtvejsstatus – og den viser, at frikortet skal have et skub i ryggen, når coronatågen letter, og at vi skal skrue op for markedsføringen. For frikortet når ikke så langt ud, som det bør.
Det er en skam. For frikortet giver hjemløse eller mennesker med misbrugsproblemer muligheden for at tjene op til 20.000 kroner om året skattefri for at tage et småjob. Uden at blive modregnet i kontanthjælpen eller andre offentlige ydelser.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Alligevel har kun 34 procent af de ledige i København, der har et socialt frikort, brugt det. Og selvom det er over landsgennemsnittet, er det ikke nok. Jeg tror, at det handler om, at der er for få småjobs.
Ud i virkeligheden
Mange af de nuværende småjobs under det sociale frikort er etableret i socialøkonomiske virksomheder, som selv arbejder med udsatte.
I Hus Forbi, Kofoeds Skole og Mændenes Hjem. Det er rigtig fint. Det er bare ikke nok. For det sociale frikort skal også i spil uden for denne kreds. Det skal ud i virkeligheden, hvor det kan være en adgangsbillet til virkelighedens arbejdsmarked.
Vi skal have flere arbejdsgivere til at tage et socialt ansvar for de mennesker, som har haft det svært og nu ønsker at bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Det kræver samtidig, at virksomhederne kender det sociale frikort, og det er der alt for få, der gør.
Det arbejdende fællesskab
Det er også en af pointerne i en ny evaluering fra Ankestyrelsen. Og uden virksomhederne kommer vi ikke i mål.
Vi ved, at et job og en løncheck for udsatte er meget mere end det beløb, der bliver overført til deres konto. Det er en kilde til værdighed og ligeværd. Stolthed. Fordi de pludselig er en del af det arbejdende fællesskab.
Småjobs kan for mange udsatte være en vej til at stå på egne ben og blive selvforsørgende. Så i kommunen skal vi blive bedre til at fortælle om ordningen. Og til virksomhederne derude: Vi har brug for, at I tænker over, om I kunne have små, praktiske og kortvarige opgaver, som udsatte ledige kan løse for jer.
For det er samfundsansvar og gør en kæmpe forskel for et andet menneske, der har brug for en hjælpende hånd.
Indsigt
Tim Smidemann39 årI dag
Direktør for hr, kommunikation og forretningsudvikling, PFA
Sigge Winther Nielsen44 årI dag
Stifter og direktør, tænketanken Invi – Institut for vilde problemer, oplægsholder og forfatter
Helle Varming66 årI dag
Forhandlingschef, Sundhedskartellet, forhandlingschef, Dansk Sygeplejerråd
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Trods storstilet reform venter danskere stadig årevis på erstatning for arbejdsskader. Nu sætter Rigsrevisionen AES under lup

























