Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr

Uanset hvordan en ny regering kommer til at se ud, er der én ting, det nye folketing ikke må rokke ved: etableringen af epx.
Den repræsenterer et længe ventet og nødvendigt skridt mod at skabe praksisnær og mere relevant og mere inkluderende ungdomsuddannelse i Danmark. En uddannelse, der blandt andet forbereder til erhvervsuddannelserne.
Hos 3F og Uddannelsesforbundet ser vi med stor alvor på signaler fra nogle af partierne i Folketinget om, at en ny regering bør genåbne aftalen om epx.
Det vil være en fejl, hvis man laver ændringer, der kan underminere epx'ens elevgrundlag. Der er allerede indgået en bred politisk aftale og endnu vigtigere: Arbejdet er i fuld gang ude i hele landet.
Institutioner, undervisere og ledelser har investeret tid, ressourcer og engagement i at forberede den nye uddannelse. Den proces må ikke sættes over styr.
Aftalen om epx er generelt blevet godt modtaget. Der er en bred forståelse for behovet for en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse, der kan samle flere unge og tilbyde andre veje end de klassiske.
Men der er også en væsentlig bekymring, som vi deler med mange aktører: balancen mellem den praktisk- og bogligt funderede undervisning.
En stærk, praksisrettet uddannelse
I dag er der en grundlæggende bekymring hos mange om, hvorvidt epx i praksis risikerer at blive næsten lige så boglig som det almene gymnasium.
Den usikkerhed er problematisk. Hvis epx skal lykkes, skal den ikke blot være en ny version af noget eksisterende. Den skal være noget andet – og noget mere.
For os er det helt afgørende, at epx bliver en stærk, praksisrettet, erhvervsgymnasial uddannelse.
En kommende regering har et stort ansvar for at holde fast i det, der allerede er aftalt, og sikre, at intentionerne bliver ført ud i livet.
Hanne Pontoppidan og Søren Heisel
Hhv. formand for Uddannelsesforbundet og forbundssekretær i 3F
En uddannelse, hvor eleverne ikke alene tilegner sig viden, men også udvikler konkrete praktiske færdigheder og erfaringer. Hvor der er en respekt for, at nogle lærer bedst gennem hænderne, og hvor "hånd, ånd og vid" går hånd i hånd.
Det er netop den kombination, der kan motivere flere unge, styrke deres muligheder og sikre, at Danmark også i fremtiden får dygtige faglærte og praktisk orienterede studenter.
Derfor er det ikke nu, vi skal ændre kurs. Tiden er tværtimod inde til at stå fast og føre aftalen sikkert videre
Opstart 2030
Usikkerhed og omkampe vil kun skabe tvivl og forsinkelser – og i sidste ende gå ud over de unge, som reformen er sat i verden for.
En kommende regering har et stort ansvar. Ikke for at opfinde noget nyt, men for at holde fast i det, der allerede er aftalt, og sikre, at intentionerne bliver ført ud i livet.
Epx skal være klar til opstart i 2030 som en stærk, praksisnær og attraktiv erhvervsrettet gymnasial uddannelse.
Danmark har brug for det. De unge har brug for det. Og vi er allerede godt i gang.
Lad os holde fast.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





























