Bliv abonnent
Annonce

Bureaukrati tvinger selvstændige på efterløn

Landmænd er et typisk eksempel på selvstændige, som ønsker deltidsefterløn, men som bliver forhindret af besværligt bureaukrati, mener ASE og Håndværksrådet.
Landmænd er et typisk eksempel på selvstændige, som ønsker deltidsefterløn, men som bliver forhindret af besværligt bureaukrati, mener ASE og Håndværksrådet.Foto: colourbox.com
21. juni 2011 kl. 05.50

Det er klart, at det ikke skal være et tagselvbord, så man både kan få efterløn og arbejde samtidig. Der skal være en vis form for kontrol, og vi har ikke ikke i sinde at lave en erhvervsstøtteordning, som forvrider konkurrencen.

Frank Korsholm
Politisk chef
Fakta

FAKTA:

Der findes i dag fire forskellige ordninger for deltidsefterløn som selvstændig:

962-timers-ordningen
- for enmands-firmaer, hvor man maksimum må arbejde 962 timer om året og i et halvt år op til, man går på efterløn.

18½-timers-ordningen
- for firmaer med flere ansatte, hvor man maksimum må arbejde 18½ time om ugen og i et halvt år op til, man går på efterløn.

400-timers-ordningen
- man skal sandsynliggøre over for a-kassen, at alt arbejde i virksomheden kan holdes inden for 400 timer om året, og at virksomhedens dækningsbidrag 1 højst er på 65.641 kr. (2009) pr. regnskabsår.

Enkeltstående arbejdsopgave
- man må udføre enkeltstående arbejdsopgaver svarende til inden for 400 timer, og man trækkes i efterløn for hver time.


Kilde: Arbejdsdirektoratet
Det er svært at være selvstændig og ville trække sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Dokumentationskravene er så store og svære at leve op til, at den nuværende deltidsefterløns-ordning de facto giver selvstændige incitament til at gå på fuld efterløn i stedet for deltidsefterløn.

Sådan lyder kritikken fra Jesper Bøge, administrerende direktør i ASE, der har omkring 90.000 medlemmer, som er selvstændige.

"De selvstændige vil gerne arbejde, så hvorfor ikke gøre brug af deres arbejdskraft? Det er da bedre at have folk på deltidsefterløn i stedet for en fuld efterløn, sådan at de stadig bidrager til væksten og produktionen," siger han.

Fåtal på deltidsefterløn
I dag er virkeligheden ifølge Jesper Bøge, at mindre end 200 ud af ASE's 8.000 medlemmer på efterløn benytter sig af muligheden for deltidsefterløn, selvom undersøgelser har vist, at næsten halvdelen er interesserede i ordningen. Og det er grundet de "ekstremt store" dokumentationskrav, som mange af ASE's medlemmer med det samme kan se, at de ikke kan leve op til, forklarer Jesper Bøge.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026