Business Danmark: Boligpriserne er blevet arbejdsgivernes usynlige konkurrent

61 procent finder det i undersøgelsen vigtigt, at deres bolig ligger tæt på arbejdspladsen. Det er ikke dovenskab – det er banal økonomi. Hvis vi estimerer, at en medarbejder skal bruge 15.000 kroner om måneden på husleje plus pendlerudgifter, skal lønnen være ekstraordinær, før regnestykket går op.

For virksomheder i vækstområder bliver konsekvensen klar: I konkurrerer ikke kun om kandidaterne med andre arbejdsgivere – I konkurrerer med udlejere, ejendomsudviklere og et boligmarked løbet løbsk.

Kan knuden løses?

Her er det ubehagelige spørgsmål, som erhvervslivet og politikerne helst vil undgå: Er det overhovedet muligt at løse denne gordiske knude? Eller befinder vi os i en ny virkelighed, hvor geografisk ulighed simpelthen er prisen for økonomisk vækst?

Man kan pege på infrastruktur – hvis man kunne komme fra Odense til København på en time til en overkommelig pris, ville kandidatfeltet udvides. Man kan tale om mere boligbyggeri – men det tager år, og priserne stiger hurtigere, end vi bygger.

For hver måned vi venter, strammer snøren sig. Kandidatfeltet skrumper. Virksomheder i vækstområder må betale endnu højere lønninger for at kompensere. Og de virksomheder, der ikke kan, taber kampen om talenterne.

Jens Neustrup Simonsen
Formand, Business Danmark

Man kan fremhæve hybrid- og fjernarbejde – men sygeplejersken, håndværkeren og detailmedarbejderen kan ikke zoome sig til arbejde.

Sandheden er ubehagelig: Vi har ikke en løsning. Vi har en strukturel udfordring, der kun bliver værre, og som kræver politiske prioriteringer, der rammer andre interesser.

Billigere boliger betyder lavere afkast for investorer. Bedre infrastruktur koster skattekroner. Mere byggeri møder lokal modstand.

Prisen for passivitet

Mens vi debatterer, hvad der kan gøres, fortsætter virkeligheden. Virksomheder oplever allerede nu intensiverede rekrutteringsudfordringer – ikke fordi der mangler kvalificerede ansøgere, men fordi de har regnet på huslejen og konkluderet, at det ikke kan betale sig.

For hver måned vi venter, strammer snøren sig. Kandidatfeltet skrumper. Virksomheder i vækstområder må betale endnu højere lønninger for at kompensere. Og de virksomheder, der ikke kan, taber kampen om talenterne.

Måske er den gordiske knude ikke til at løse. Men prisen for at lade den være er allerede ved at blive uoverkommelig.