CEPOS: Hvorfor går arbejdsmarkedet fri af fonds-indgreb?

Mens regeringen er godt i gang med at skære i fondes skattefradrag, går arbejdsmarkedets parter ram forbi – til trods for at de er reguleret af den samme lovgivning og har tilsvarende fradrag. Det undrer skattepolitisk chefjurist i den borgerligt liberale tænketank CEPOS, Henriette Kinnunen. Hun understreger, at regeringen efter hendes opfattelse slet ikke burde have åbnet ballet.

”Det virker uigennemtænkt, at det kun er de fonde, der uddeler til almenvelgørende og almennyttige formål, der rammes, mens arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og brancheforeninger, som også er reguleret af Fondsbeskatningslovens regler, bevarer deres konsolideringsfradrag,” siger hun og fortsætter:

”Man bryder med de principper, som loven oprindeligt blev vedtaget på, hvormed den mister sin indre sammenhængskraft. Hvis regeringen derfor vil øge beskatningen af fonde, bør den trække i håndbremsen og nedsætte en kommission, som kan udarbejde forslag til en ny Fondsbeskatningslov i stedet for at haste det her lovforslag igennem i en kritisabel proces med en høringsfrist på kun syv dage," siger Henriette Kinnunen.

Store beløb i spil
Tidligere departementschef i Skatteministeriet og nuværende senior advisor i konsulentfirmaet Public Affairs Group Peter Loft deler hendes undren.

”Lovgivningen er fra en tid midt i 1980'erne, hvor inflationen var høj, og fondene havde svært ved at bevare deres formuer. Det samme gjaldt organisationerne på arbejdsmarkedet. Og derfor fik de et fradrag, så de kunne konsolidere sig. Nu har vi ikke den inflation længere, og så er det måske meget fornuftigt at se på fradraget. Men så må det gælde alle parterne,” siger Peter Loft.

Han understreger, at de principper, der ligger til grund for fradragene til arbejdsmarkedets organisationer, er de samme som dem, der gælder for fondene – selv om de er skruet lidt anderledes sammen.

Mens fondene får et fradrag på 125 procent af de penge, de deler ud, får arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og brancheforeninger et fradrag på 1,8 procent. Til gengæld beregnes det af deres samlede formue.

”De modtager en lavere sats – men til gengæld af en større kage,” siger Peter Loft.

At der er tale om store beløb, kan ses ved, at den daværende regering i 2009 midlertidigt afskaffede konsolideringsfradraget for arbejdsmarkedets organisationer. Det gav alene de 18 forbund under LO en skatteregning på mere end 160 millioner kroner om året.

Skatteministeren: Rimeligt at sænke fondsfradrag
Regeringen vil hente 200 millioner kroner årligt på at sænke det fradrag, fondene får, når de uddeler penge til alment velgørende formål, fra 125 til 100 procent.

”Fondene uddeler omkring 8,5 milliarder kroner årligt, og i det lys er det rimeligt nok, at de bidrager med en mindre del af finansieringen af skattelettelserne,” udtalte skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelelse torsdag i sidste uge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteministeren til denne artikel.