Debat

Cheføkonomer i fagbevægelsen: ”Dagpengemodellen” trænger til et grundigt eftersyn

DEBAT: Der mangler empirisk grundlag for den ”dovenhedseffekt”, som bruges i de modeller, der viser konsekvenserne af en bedre dækningsgrad af dagpenge. Antagelser skal ikke danne grundlaget for dagpengesatsen, skriver cheføkonomer fra fagbevægelsen.

Den faldende dækningsgrad
af dagpengene skaber utryghed blandt lønmodtagerne og en ubalance i forhold til
det fleksible danske arbejdsmarked, mener cheføkonomer fra fagbevægelsen.
Den faldende dækningsgrad af dagpengene skaber utryghed blandt lønmodtagerne og en ubalance i forhold til det fleksible danske arbejdsmarked, mener cheføkonomer fra fagbevægelsen.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Lyngsø Madsen, Thomas Søby, Frederik I. Pedersen og Ole Just
Cheføkonomer i hhv. LO, Dansk Metal, 3F og HK

Sikkerhedsnettet i vores verdensberømte flexicurity-model er blevet markant ringere og står til at blive yderligere forringet i årene, der kommer.

For en LO-arbejder dækkede dagpengene således 61 procent af lønnen i 1995. I 2025 vil dækningsgraden være faldet til cirka 50 procent.

Den faldende dækning skaber ikke alene stor utryghed blandt lønmodtagerne. Den skaber også en ubalance i forhold til den store fleksibilitet, der præger det danske arbejdsmarked, hvor der i mange fag og brancher er ultrakorte opsigelsesvarsler og ingen økonomisk kompensation ved afskedigelser.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Politikerne ikke villige til at betale
LO-fagbevægelsen har derfor i en kampagne sat fokus på den faldende dækningsgrad i dagpengesystemet med hovedønsket om, at det må stoppe nu.

Fra den politiske front har der været en vis lydhørhed over for forslaget. Det kniber mere med viljen til at betale regningen for en fastholdelse af dagpengedækningen.

Når det drejer sig om dagpenge, vælger ministeriet tilsyneladende blot at gøre en antagelse. Det kan forekomme uskyldigt, men er det på ingen måde.

Allan Lyngsø Madsen, Thomas Søby, Frederik I. Pedersen og Ole Just
Cheføkonomer i hhv. LO, Dansk Metal, 3F og HK

Men de umiddelbare udgifter er faktisk ikke afskrækkende store. I runde tal vil det koste omkring en halv milliard kroner frem mod 2025. Det, der får udgifterne til at vokse, så panderynkerne for alvor kommer frem hos politikere, er, når de negative “dynamiske effekter” tælles med.

Der er nemlig på baggrund af “dagpengemodellen” i centraladministrationens regnemodeller nogle meget store “dovenhedseffekter”, når dækningsgraden i dagpengesystemet løftes.

Ifølge modellen vil det permanent give flere arbejdsløse at sikre dagpengedækningen sammenholdt med det forløb, vi ser nu, hvor dækningen falder. Og det i en størrelsesorden, så regningen bliver fem gange så dyr. Med andre ord vokser den halve milliard kroner til ikke mindre end to en halv milliarder kroner.

Dynamiske effekter debatteres
Netop de dynamiske effekter har været heftigt diskuteret i den økonomiske politiske debat, efter at blandt andet de økonomiske vismænd har sat fokus på de skævheder, der ligger i regnemodellerne i dag.

Debatten har først og fremmest været rettet mod ministeriernes beregninger af “dynamiske (arbejdsudbuds)effekter” for en lang række skatter – alt fra topskattelettelser til lettelser af nøddeafgifter og bilafgifter.

Mens der (stort set) ikke regnes med dynamiske effekter på offentlige serviceudgifter, selvom der åbenlyst også her må være nogle.

Det er ifølge Finansministeriet især manglende opfyldelse af to kriterier, som gør, at der ikke kan regnes med dynamiske effekter på de offentlige serviceudgifter. Der mangler 1) en generelt anvendelig teoretisk ramme for tiltag på området og 2) tilstrækkelige empiriske resultater, som kan anvendes på tværs af området.

Regnestykket for dagpengemodellen
Spørgsmålet er, om “dagpengemodellen” og de dynamiske effekter fra ændrede dagpenge lever op til de samme kriterier.

Til grund for “dagpengemodellen” ligger et omfattende empirisk studie af ledighedsforløb fra krisen i 2008 og frem til 2014 alene med fokus på bevægelserne ud af ledighed. Det vil sige arbejdsløse, der overgår til beskæftigelse.

Men et nyere svar til Folketingets Finansudvalg viser imidlertid, at den negative dynamiske effekt (dovenhedseffekten) ved en forhøjelse af dagpengesatsen især følger af en større tilgangseffekt ind i ledighed. Det vil sige beskæftigede, der overgår til arbejdsløshed.

I det konkrete svar til Finansudvalget bliver der taget udgangspunkt i et eksempel med 25 procent højere dagpenge de første to måneder af en ledighedsperiode.

Der vokser regningen fra en umiddelbar udgift på 150 millioner kroner til hele 850 millioner kroner. Der kommer altså en ekstra regning på 700 milioner kroner fra “dovenhedseffekten”.

De omkring 630 millioner kroner (svarende til 90 procent) skyldes, at nogle, der er i beskæftigelse, hellere vil være arbejdsløse.

"Dovenhedseffekt" mangler empirisk belæg
Én ting er, at det kan være svært at forstå, at nogle vil foretrække arbejdsløshed fremfor beskæftigelse.

Noget andet er, at den primære “dovenhedseffekt” bygger på en række forudsætninger og antagelser, som der tilsyneladende ikke er empirisk belæg for.

Det fremgår af “Dagpengemodellen – teknisk analyserapport” fra Beskæftigelsesministeriet, hvor der blandt andet står:

“Der foreligger en relativt beskeden udenlandsk litteratur, der har undersøgt eksistens og størrelsen af tilgangseffekter til ledighed … men der er ikke danske empiriske analyser af betydningen af ydelsesændringer tidligt i ledighedsforløbet. Det er derfor vanskeligt at kvantificere adfærdseffekten af ændringer af denne type [tilgangseffekter, red.]”.

Antagelser benyttes på dagpengeområdet
Dagpengesystemet er en grundlæggende forudsætning for det velfungerende danske arbejdsmarked med høj mobilitet og fleksibilitet.

Vi skal derfor investere i at sikre et attraktivt dagpengesystem. Ifølge ”dagpengemodellen” er sådan en investering meget dyr – ja, forbavsende dyr. Men det hænger sammen med, at størstedelen af “dovenhedseffekten” ikke er empirisk funderet.

Når det drejer sig om indregningen af dynamiske effekter af offentlig service, er det en af Finansministeriets væsentligste indvendinger, at principperne for indregning ikke er opfyldt på grund af manglende tilstrækkelig empiri.

Men når det drejer sig om dagpenge, vælger ministeriet tilsyneladende blot at gøre en antagelse.

Det kan forekomme uskyldigt, men er det på ingen måde.

Ministerierne bør som minimum være konsistente i forhold til Finansministeriets kriterier. ”Dagpengemodellen” trænger til et grundigt eftersyn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Imer Pedersen

Cheføkonom, 3F

Ole Just

Cheføkonom, HK

Thomas Søby

Særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00