
Christel Schaldemose er indstillet som spidskandidat for Socialdemokratiet til det kommende europaparlamentsvalg næste år.
Det bekræfter hun over for Altinget.
Samtidig fremgår det af en mødeindkaldelse til et møde fredag denne uge i Socialdemokratiets hovedbestyrelse ifølge Netavisen Pio.
Men da der er tale om en indstilling fra hovedbestyrelsen i partiet, betyder det, at hun officielt først udpeges som spidskandidat på partiets årsmøde senere på året.
55-årige Christel Schaldemose er yderst velbevandret i Europa-Parlamentet. Hun har nemlig været medlem siden 2006. Dengang indtrådte hun som suppleant for Henrik Dam Kristensen. I løbet af sin karriere i parlamentet har hun især været optaget af forbrugerspørgsmål og miljøpolitik.
Ved sidste parlamentsvalg i 2019 kom hun op på 65.000 personlige stemmer. På det tidspunkt afløste hun Jeppe Kofod (S) som leder af den socialdemokratiske delegation i Parlamentet, da han forlod posten for at blive udenrigsminister.
Jeppe Kofod står over for et muligt comeback på stemmesedlen til Europa-Parlamentet efter, at den socialdemokratiske gruppe på Bornholm har peget på den tidligere udenrigsminister som kandidat. Selv er han uafklaret om sit kandidatur.
Schaldemose, der er uddannet cand.mag. i historie, kan desuden kalde sig den første kvindelige socialdemokratiske spidskandidat i 30 år.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























