Arbejdsgiverforening: Arbejdet slider ikke danskerne ned til sokkeholderne

DEBAT: Der tegnes et billede af, at folk ikke kan holde til at arbejde i mange år, og at arbejdsmiljøet ikke er blevet forbedret hurtigt nok. Men de færreste anser deres job for fysisk hårdt, mener DA.

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Danmark er et godt sted at arbejde.

Næsten alle medarbejdere oplever, at virksomhederne prioriterer et godt arbejdsmiljø, og danskerne har en af de højeste scorer for tilfredshed med deres arbejde i Europa.

Danmark er også i europæisk topklasse, når det kommer til at skabe balance i kravene til tempo og arbejdsopgaver på arbejdspladsen. 

Alligevel bliver der for tiden tegnet et helt andet billede af, hvordan det er at gå på arbejde i Danmark.

Vi kan ikke holde til at arbejde i mange år, og arbejdsmiljøet er ikke blevet forbedret hurtigt nok, lyder det.  

Men det er altså ikke virkeligheden for langt størstedelen af danskerne.

Hver tiende har fysisk hårdt arbejde
I en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening på baggrund af tal fra 'Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse 2018' angiver blot en ud af ti medarbejdere, at deres arbejde er fysisk hårdt. Samtidig oplever de beskæftigede få belastninger i arbejdet.

For eksempel er det kun fem procent af danske beskæftigede, der oplever, at arbejdet altid eller næsten altid indebærer, at de skal bære eller flytte tunge ting, viser data fra Eurofounds 'European Working Conditions Survey' for 2015.

Derfor skal vi huske proportionerne. For jeg har altså svært ved at forestille mig et land, som man hellere vil arbejde i, end Danmark.

Men det betyder ikke, at vi ikke skal fortsætte arbejde med at skabe endnu bedre arbejdspladser og sunde arbejdsliv.

Uddannelse spiller ind
Vi kan for eksempel se i tallene, at ufaglærte og faglærte i lidt højere grad end andre oplever, at deres arbejde er fysisk hårdt. 15 procent af de ufaglærte og faglærte oplever således at have et fysisk hårdt arbejde.

Her skal virksomhederne og medarbejderne i fællesskab være ekstra opmærksomme på at tilpasse opgaver, opbygge kompetencer og hjælpemidler, der kan lette arbejdet. 

Samtidig kan vi se, at livsstilen spiller ind på, om man oplever jobbet som hårdt. Der er flere, der oplever, at deres job er fysisk hårdt, blandt dem, der har en risikabel livsstil med rygning, usund mad og manglende motion.

Virksomhederne er altså ikke alene om at skabe rammerne for det gode arbejdsliv. Den enkelte har et ansvar - og samfundets institutioner spiller også en rolle. 

Fokus skal lægges rigtigt
Vi skal fokusere de rigtige steder, hvis vi skal sikre lange arbejdsliv for alle.

Vi – virksomheder, myndigheder og medarbejdere – må arbejde sammen om dette. Det var også det, som vi gjorde i ekspertudvalget om arbejdsmiljø.

Der ligger en lang liste med konkrete anbefalinger på den nye beskæftigelsesministers bord, som vi, fagbevægelsen og resten af ekspertudvalget har udarbejdet.

Et politisk flertal aftalte i foråret at gøre anbefalingerne til lov, så nu er det bare at starte ovenfra og ned med at føre dem ud i livet.

Forrige artikel Lektor: Manglende arbejdstidsaftale forringer arbejdsmiljø og faglig kvalitet Lektor: Manglende arbejdstidsaftale forringer arbejdsmiljø og faglig kvalitet Næste artikel FOA: Wammen skal have fem milliarder mere med til forhandlingsbordet FOA: Wammen skal have fem milliarder mere med til forhandlingsbordet
  • Anmeld

    Christian Juhl · arbejdsmmiljøordfører for Enmhedslisten

    Hvor kommer de fra

    Hvis ikke der er noget galt på danske arbejdspladser, hvor kommer de ca. 60.000 årlige arbejdsskader så fra ? og hvor kommer den voldsomme stigning af psykiske belastninger så fra ?