DA: Det skal være nemt at skære i lediges ydelser

Af Maria Bille Høeg
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Når kontanthjælpsmodtagere ikke møder op til jobsamtaler eller aktivering, så kan kommunerne skære i deres ydelse med en såkaldt sanktion. Og det gør kommunerne langt sjældnere end tidligere. 

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som belyser, hvor mange og hvilke former for sanktioner der bliver givet til kontanthjælpsmodtagere, der ikke overholder de krav, der stilles af kommunerne.

Mens antallet af sanktioner i flere år har ligget stabilt på omkring 135.000 sanktioner om året, er antallet faldet til under 100.000 sanktioner i 2014. Faldet har især været markant blandt den store gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For dem er antallet af sanktioner blevet næsten halveret.

En omstændig affære
Faldet skyldes især, at det er blevet langt mere besværligt for kommunerne at håndhæve sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere. 

Vil en kommune for eksempel sanktionere en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der ikke er dukket op til en planlagt samtale, skal kommunen først sende en skriftlig partshøring til borgeren, for at finde ud af om borgeren havde en gyldig grund til sit fravær. 

Hvis sanktionssystemet indrettes så besværligt, administrativt tungt og uigennemsigtigt, som tilfældet er i dag, så bliver det hult og mister reelt sin kraft.

Maria Bille Høeg
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Reagerer borgeren ikke, skal kommunen forsøge at få kontakt på anden måde. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen forsøger at få kontakt til borgeren ved at sende en e-mail eller på telefonen, før kommunen kan sanktionere. 

Andre veje til kontakt skal også afprøves for eksempel ved at kontakte borgerens forældre eller mentor. Alt i alt kan det altså vise sig at blive en meget omstændelig affære for kommunen, og derfor opgiver nogle kommuner undervejs.

Situationen er uholdbar
I Altinget kunne man forleden læse, at også den nyligt fratrådte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er bekendt med, at kommunerne har svært ved at administrere området og laver alt for mange fejl.

Det er en uholdbar situation. Derfor er DA ligesom ministeren optaget af, at sanktionssystemet bliver indrettet langt mere effektivt. For sanktioner virker. Det viser både et omfattende litteraturstudie gennemført af KORA i 2015 og senest en ny undersøgelse blandt 12 kommuner. 

90 procent af kommunerne peger på, at brug af sanktioner er rådighedsfremmende, fordi de giver kontanthjælpsmodtagerne et økonomisk incitament til at overholde kommunens krav. 

Det centrale er altså, at et system med sanktioner understøtter, at ledige hurtigst muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet igen og bliver selvforsørgende.

Men hvis sanktionssystemet indrettes så besværligt, administrativt tungt og uigennemsigtigt, som tilfældet er i dag, så bliver det hult og mister reelt sin kraft. 

Vi går glip af de positive effekter
Truslen om at få nedsat eller helt inddraget sin ydelse bliver et fatamorgana, og vi går glip af redskabets positive effekter i forhold til at bringe den enkelte i arbejde.

Derfor er det afgørende, at få ryddet op i junglen af regler på området og få gjort retningslinjerne langt mere enkle. 

Særligt i en tid hvor virksomhederne i stigende grad har svært ved at besætte ledige stillinger, er det vigtigt ikke at slække på redskaber, som vi ved, har en positiv effekt i forhold til at få ledige i job. 

Den enkeltes motivation til aktivt at søge job og deltage i tilbud skal fastholdes, hvis det skal lykkes at få nedbragt antallet af offentligt forsørgede og løse udfordringerne med manglen på arbejdskraft.