DA: Frygten for stress øger risikoen for at blive ramt af sygdom

Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Alvorlig stress kan gøre dig syg. Det skal der ikke herske tvivl om. Men stress er ikke en kronisk sygdom som for eksempel diabetes. Og stress er ikke som den influenza, vi får fra kollegaen, fordi vedkommende tager syg på arbejde.

Stress er faktisk slet ikke en sygdom - i modsætning til, hvad mange nok går og tænker. Stress er en tilstand, eller reaktion om man vil, og fungerer som forsvarsværktøj, når vi oplever en eller anden form for pres.

Vi skal tale anderledes om stress
Det kan virke som noget ordkløveri, men det er faktisk vigtigt at holde fast i forskellen i dette tilfælde. For når man sidestiller stress med en ’klassisk’ sygdom, så kan stress pludselig blive noget, vi ikke kan forebygge.

Så får vi gjort det til noget, der – som for eksempel en influenza - bare må gå sin gang. Noget der rammer som et lyn fra en klar himmel. Sådan er det heldigvis ikke. Sygdomsfremkaldende stress kan – og skal – forebygges, og stress kommer ikke bare ud af ingenting.

Derfor bør vi tale om stress på en anden måde.

Hvis vi bruger ordet stress i flæng, så forfladiger vi ordet. Vi gør det indholdsløst, og vi risikerer at gøre det sværere for dem, der rent faktisk har brug hjælp.

Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi skal passe på med at bruge stress som en betegnelse for at udtrykke kortvarig utilfredshed med en konkret forbigående situation. Stressreaktionen er fra naturens hånd designet til netop at hjælpe os igennem konkrete forbigående situationer.

Med streg under forbigående, for problemet opstår, når presset bliver permanent, og det er det, vi skal blive bedre til at forebygge. Det skal vi gøre sammen hver dag på landets arbejdspladser, i privatlivet og fra politisk hold.

Hvis vi bruger ordet stress i flæng, så forfladiger vi ordet. Vi gør det indholdsløst, og vi risikerer at gøre det sværere for dem, der rent faktisk har brug hjælp at få det. For hvis alle er småstressede hele tiden, hvornår er det så for meget? Hvornår skal man råbe på hjælp? Hvornår kommer ulven rent faktisk?

Travlhed eller stress?
Vi skal altid tage det alvorligt, når folk siger, at de er stressede, for man kan aldrig vide, hvad det dækker over. Men samtidig har vi alle sammen også et ansvar for ikke at skabe en slags kollektiv frygt for stress.

For vi er nødt til at overveje om den massebetegnelse for travlhed, som stress har udviklet sig til, er med til at forværre problemet, når den kombineres med det store politiske og mediemæssige fokus, som stress har.

Nyere forskning i hovedpine har for eksempel vist, at en forventning om at arbejde i højden udløser hovedpine, i sig selv kan være med til at udløse netop hovedpine. Og et amerikansk studie har vist, at frygten for helbredsproblemer og følgesygdomme på grund af stress, øger risikoen for at blive syg.

Betyder det så, at vi bare skal lade være med at frygte stress, og så går det hele nok? Nej, selvfølgelig er det ikke så enkelt.

Men det er værd at have i baghovedet, for pointen er, at vi skal have sat en kile ind mellem det at have travlt – også meget travlt - i en periode, og det at lide af sundhedsskadelig stress. Vi skal ikke være bange for at have travlt, men vi skal tage stressreaktioner alvorligt.

Betyder det så, at det enkelte individ kan forebygge stress helt selv? At pilen bare peger på os selv? Nej, selvfølgelig er det ikke så enkelt.

Men der er meget, vi både sammen og hver især kan gøre for at mindske risikoen for at blive syge af stress. En af de ting er at blive bedre til at skille travlhed og stress ad.

Lad os starte med det.