Bliv abonnent
Annonce
Om  
Martin Steen Kabongo

DA henter ny europapolitisk chef

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
26. marts 2026 kl. 14.43

Martin Steen Kabongo vender fra hjem til Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor han fra 1. maj bliver ny europapolitisk chef.

Det skriver DA i en pressemeddelelse.

Læs også

"Den danske aftalemodel har mange styrker, men den harmonerer ikke altid med de initiativer, der kommer fra EU. Det er derfor et helt centralt mål, at EU i højere grad kan spille sammen med aftalemodellen. Og det forudsætter større gensidig forståelse," siger Martin Steen Kabongo.

Martin Steen Kabongo var ansat i Dansk Arbejdsgiverforening fra 2011 til 2024, hvorefter han blev vicedirektør i Finans Danmark.

Han kommer fra en stilling som kontorchef i KL's Arbejdsgiverpolitiske Center, hvor han har været siden 2025.

"EU spiller en større og større rolle på arbejdsmarkedsområdet, og derfor er det helt afgørende for DA, at vi bliver endnu stærkere til at søge indflydelse på EU-politikken. Og det er jeg overbevist om, at Martin er den helt rette til. Han kender den danske model forfra og bagfra og har dermed også et skarpt blik for, hvordan vi sikrer, at EU bliver en medspiller og ikke en modspiller for det danske arbejdsmarked," siger DA's direktør Mina Bernardini.

DA fyrede i februar deres daværende europapolitiske chef Christiane Mißlbeck-Winberg i forbindelse med en større chefrokade.

Martin Steen Kabongo er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026