Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anette Eberhard

Danmarks eksportdirektør stopper

5. april 2018 kl. 12.08

Anette Eberhard stopper som direktør i EKF Danmarks Eksportkredit 1. oktober 2018. 

Det skriver den statsejede virksomhed på deres hjemmeside.

Hendes afsked sker efter 11 år i EKF's direktørstol, men direktørrollen smider hun ikke fra sig. Hun tiltræder nemlig som direktør i investeringsarmen AIP i pensionsselskabet PKA i stedet. 

"Jeg har haft nogle fantastiske år i EKF. Jeg har i alle årene glædet mig over, at vi har skabt resultater til gavn for danske eksportvirksomheder, og jeg er glad for at kunne aflevere et stærkt og ambitiøst EKF med det bedste regnskabsresultat nogensinde. Det bliver vemodigt at sige farvel, for EKF er en fantastisk virksomhed. Men jobbet i PKA AIP er en spændende mulighed for at prøve noget nyt og udfordre mig selv i nye rammer. Det kunne jeg ikke sige nej til," udtaler hun i forbindelse med nyheden. 

Anette Eberhard er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1987. Hun har arbejdet for EKF siden 2000 og som direktør i virksomheden siden 2007. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026