Dansk Metal: Fire forslag fra fagbevægelsen til det nye franske formandskab

Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
'År 2022 skal være et vendepunkt for Europa'. Sådan lød ordene i den måske vigtigste europæiske nytårstale.
Her taler jeg ikke om de i øvrigt rigtig gode nytårstaler fra vores egen dronning Margrethe og fra vores statsminister, Mette Frederiksen. Nej, ordene er fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som netop har overtaget formandskabet for EU.
Udover at der nu kommer baguettes og muslinger på menuen for Europas statsledere, er der mange vigtige politiske emner på spisesedlen under det franske formandskab. Set fra vores stol i Dansk Metal gælder det særligt fire områder: Klima, teknologi, arbejdsmarked og handel.
Kære Macron - sæt endelig turbo på den grønne omstilling i Europa
Det positive først. Macron ønsker fremskridt på klimaområdet med den ambitiøse klimapakke, Fit for 55, som skal sænke Europas udledning af drivhusgasser dramatisk frem mod 2030.
Macron vil gerne have Europa til at mindske vores teknologiske og digitale afhængighed af andre stormagter. Det er helt rigtigt set
Claus Jensen
Forbundsformand, Dansk Metal
Det er win-win. Dels for at sikre den helt nødvendige grønne omstilling af vores kontinent, dels for at sikre gode arbejdspladser.
Det er helt afgørende, at Europa løfter i flok, og gør vi det fornuftigt, kan vi samtidig skabe op mod en million nye arbejdspladser i 2030 og to millioner nye arbejdspladser i 2050.
Tænk bare på alle de gode, grønne danske fyrtårne som Grundfos, Danfoss, Vestas og Rockwool, som står klar til at omsætte grøn omstilling til gode danske arbejdspladser.
Så kære Macron, sæt endelig turbo på Europas grønne omstilling. Der er brug for det.
Vi skal have flere robotter på europæiske fabrikker
For det andet er der teknologien. Macron vil gerne have Europa til at mindske vores teknologiske og digitale afhængighed af andre stormagter. Det er helt rigtigt set. Vi vil nemlig ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. Derfor er det afgørende, at Europa i stedet har den nyeste og bedste teknologi ude på fabrikkerne.
I Dansk Metal har vi gennem flere år foreslået, at Europa skal have en vision om flere robotter. Der skal stå lige så mange robotter på europæiske fabrikker som på fabrikker i Østen. Det er ambitiøst. Men det er nødvendigt for at holde arbejdspladser på europæiske hænder. Det nævnte jeg i øvrigt også selv for Macron, da han besøgte os i Danmark for fire år siden.
Den danske model må ikke blive udfordret
Til gengæld er der også emner, hvor vi ikke ser helt ens på tingene med franskmændene.
Jeg er helt enig med Macron i, at 2022 bør blive et vendepunkt for Europa
Claus Jensen
Forbundsformand, Dansk Metal
Tag for eksempel arbejdsmarkedspolitikken. Her ønsker både Frankrig og andre toneangivende lande, at EU skal æde sig mere ind på spørgsmål om løn og overenskomster.
Heldigvis holder et historisk bredt flertal i Folketinget fast i, at løn og overenskomster altså i Danmark er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – og ikke for EU-politikere.
Derfor er der virkelig brug for at luge ud i for eksempel EU’s mindstelønsforslag, så den danske model ikke bliver udfordret.
Europa bør sikre mere samhandel med resten af verden
For det fjerde er der handelspolitikken. Her har Emmanuel Macron så sent som sidste år sat hælene ned over for EU’s handelsaftale med Australien. Tilsyneladende fordi Australien ikke ønsker at købe franske ubåde. Det er jo klassisk fransk indenrigspolitik i et valgår. Men her kan man virkelig håbe, at franskmændene efter valget til april smider den værste protektionisme på møddingen.
Når vi spørger vores tillidsfolk i Dansk Metal, hvad de synes om EU’s indre marked og EU’s handelsaftaler, så er svaret klart. Kun tre procent af vores tillidsfolk ser handel som negativt for deres arbejdsplads. Ude i Produktionsdanmark ved man altså godt, at samhandel og arbejdspladser hænger meget tæt sammen. Her er der brug for, at Europa genvinder optimismen og sikrer mere samhandel med resten af verden.
Jeg er helt enig med Macron i, at 2022 bør blive et vendepunkt for Europa. Lad os derfor trykke på speederen, når det gælder handel, klima og teknologi i Europa – og samtidig trykke lidt på bremsen, når det gælder den fælles socialpolitik.
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















