Danske A-kasser: Dagpengemodtagere bliver de helt store tabere af de stigende priser

Da Folketinget åbnede, sendte Danske A-kasser vores store dagpengeundersøgelse til samtlige christiansborgpolitikere. Det gjorde vi for at minde dem om, at livet på dagpenge langt fra er en fest.

For det kan vi godt få indtryk af, at flere politikere mener. Fra nogle sider hører vi nemlig, at de ledige er dovne og kræsne; nogle politikere vil ikke forbedre dagpengene eller stoppe udhulingen, og nogle vil sætte dimittendsatsen yderligere ned.

Undersøgelsen, som vi har udarbejdet sammen med 12 a-kasser, viser blandt andet, at mange dagpengemodtagere eksempelvis må låne penge af vennerne eller sælge bilen og arvesmykkerne for at få mad på bordet. Og at en stor del af de ledige ikke engang har råd til medicin eller nyt tøj til børnene.

Dagpengesatsen er ramt af corona

Nu er den triste sandhed, at dagpengemodtagerne til næste år bliver endnu mere økonomisk pressede. For på grund af coronakrisen stiger dagpengene kun med 0,15 procent. Det svarer til, at en dagpengemodtager kun får knap en krone mere at leve for om dagen. Eller 348 kroner om året. Før skat.

Vi ser altså ind i en tid, hvor de ledige bliver endnu fattigere, og der bliver slået et kæmpe hul i deres købekraft

Eva Obdrup
Formand, Danske A-kasser

Det sker i en tid, hvor alting bliver dyrere. Inflationstallet for oktober var historisk højt på tre procent, og prisen på elektricitet er steget med næsten 27 procent på bare et år, mens benzin er steget med næsten 25 procent. Det viser et datatræk fra Danmarks Statistik, som BT har lavet.

Bankøkonomer vurderer, at så betydelig en inflation vil betyde, at en gennemsnitlig børnefamilie skal bruge op mod 14.000 kroner mere om året for at kunne købe de samme varer som sidste år.

Prisstigningerne kommer til at ramme alle

Selv os med faste job og rimelige lønstigninger – på måske 2,5 til 3,0 procent eller mere – vil komme til at mærke så markante prisstigninger.

Men det er jo intet imod, hvordan både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere vil blive ramt. Og deres forbrug er jo endda skåret helt ned i forvejen, hvis de har været uden job i et stykke tid.

Regeringen har netop og heldigvis lagt op til, at pensionister og kontanthjælpsmodtagere skal have økonomisk hjælp til den hastigt stigende varmeregning, men der er desværre ingen håndsrækning til de dagpengeledige.

En gennemsnitlig børnefamilie skal bruge op mod 14.000 kroner mere om året for at kunne købe de samme varer som sidste år.

Eva Obdrup
Formand, Danske A-kasser

Årsagen til, at der bliver endnu mere smalhals for dagpengemodtagere og andre ledige, er blandt andet, at Finansministeriet ser på lønudviklingen to år tilbage, når de beregner, hvad dagpenge og overførselsindkomster skal stige. Det vil sige, at stigningerne i 2022 bygger på lønudviklingen i 2020, og den var ifølge ministeriet særlig lav – nemlig kun 1,2 procent – på grund af coronakrisen.

Oven i det bliver dagpengene ramt af den forhadte udhuling, som vi i Danske A-kasser har kritiseret i årevis. Den betyder, at der fra de 1,2 procent trækkes 0,75 procent som følge af skattereformen fra 2012 og yderligere 0,3 procent, som dog indsættes på en pensionsopsparing. Resultatet er, at dagpengene kun stiger med de sølle 0,15 procent.

De ledige bliver endnu fattigere

Så vi ser altså ind i en tid, hvor de ledige bliver endnu fattigere, og der bliver slået et kæmpe hul i deres købekraft. Det slår en fed streg under, at behovet for at få rettet op på dagpengene er større end nogensinde før.

Lige nu er der et forslag fra regeringen om, at dagpengene sættes op de første tre måneder for visse grupper. Det er virkelig tiltrængt. Men hvad der også er tiltrængt er, at udhulingen stoppes, og at politikerne glemmer alle deres fikse ideer om, at det er de nyuddannede ledige, der skal betale for andre lediges højere dagpenge.

For nej: De nyuddannede er ikke særligt dovne – de vil faktisk også helst have et job. Og nej: Dimittendsatsen er ikke for høj i forvejen. Og ja: Priserne stiger altså også for de nyuddannede. Så nu må nok være nok.

Som vi har regnet på før i Danske A-kasser, så koster en forbedring af dagpengene ikke alverden og slet ikke så meget, som Finansministeriet siger. Der er to årsager til, at prisen ikke bliver så høj.

Den første er, at omkring to tredjedele af forhøjelsen automatisk bliver finansieret af a-kassemedlemmerne via deres kontingenter. Og den anden er, at det er totalt misvisende, når ministeriet ganger prisen på et dagpengeløft med – nogle gange omkring fem og andre gange godt 11 – fordi de indregner "dovenhedseffekter".

Se mere om Finansministeriets misvisende måde at regne på her: Dagpengesatsen kan hæves, uden at det slår bunden ud af statskassen.