Danske A-kasser: Derfor ringer telefonerne med det samme, når Novo varsler afskedigelser

Eva Obdrup, Ulrik Frese og Hans Peter Messerschmidt-Andersen
Hhv. formand for Danske A-kasser, afdelingschef hos Lederne og bestyrelsesmedlem i Danske A-kasser samt direktør i Magistrenes A-kasse og bestyrelsesmedlem i Danske A-kasser
Når Novo Nordisk varsler afskedigelser, ringer telefonerne i a-kasserne med det samme.
Medlemmer søger rådgivning, og mange andre overvejer medlemskab.
Det viser, hvorfor vi også i økonomisk medvind har brug for vores stærke flexicuritymodel.
Modellen bygger på en enkel balance: Arbejdsgiverne har fleksibilitet til at tilpasse medarbejderstaben, mens lønmodtagerne har tryghed gennem dagpenge og støtte til hurtigt at komme videre i job.
Netop denne kombination har i årtier gjort det danske arbejdsmarked dynamisk og robust.
Men flexicurity er ikke en selvfølge – det er en politisk prioritering, og derfor har vi et par konkrete ønsker til den nye beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).
Gør det ikke unødigt svært at være a-kasse
Vi hilser Kaare Dybvad Beks fokus på implementeringen af beskæftigelsesreformen velkomment.
Flexicuritymodellen er med andre ord en vækstmotor for Danmark.
Eva Obdrup, Ulrik Frese og Hans Peter Messerschmidt-Andersen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlemmer for Danske A-kasser
Og netop i arbejdet med at implementere reformen ønsker vi, at den nye minister husker på vigtigheden af vores flexicuritysystem og ikke gør det unødigt svært at være a-kasse.
Det er afgørende, at de to kommende a-kasseforsøg bliver så enkle og administrativt lette som muligt, da det jo bliver sådan, at a-kasserne skal administrere tre forskellige slags kontaktforløb med ledige på samme tid.
Samtidig ønsker vi, at evalueringerne af forsøgene bliver planlagt i god tid og udføres efter højeste videnskabelige standard, så vi én gang for alle kan dokumentere, at a-kasserne er mindst lige så gode til at få ledige i job som kommunerne.
Bureaukratiet er også tungt for a-kasserne
Vi hilser det også velkomment, at reformen skal gøre beskæftigelsesområdet mere enkelt og ubureaukratisk.
Vi vil dog gerne huske ministeren på, at det ikke kun er kommunerne, der har brug for at komme af med noget tungt bureaukrati.
Det har a-kasserne også.
Dagpengereglerne er i dag så komplekse, at de koster unødvendige ressourcer og tid, der ellers kunne bruges på at hjælpe medlemmerne hurtigt videre.
Baggrunden for vores ønsker er et arbejdsmarked i bevægelse: I 2024 begyndte 735.000 personer i nyt job.
Det samlede tal for jobskifte er endda større, da nogle personer skifter job flere gange på et år.
De 735.000 svarer til næsten en fjerdedel af alle lønmodtagere.
Bag tallene ligger et massivt arbejde i a-kasserne: Vi afholdt sidste år næsten 300.000 jobsamtaler med ledige og bare i oktober sidste år registrerede godt 73.300 dagpengemodtagere i alt 616.800 jobansøgninger.
For det er ikke et system, hvor folk parkeres.
Det er et system, der får Danmark hurtigt videre – og som holder hånden under økonomien, når krisen rammer.
Flexicuritymodellen er med andre ord en vækstmotor for Danmark.
Men en vækstmotor kræver smørelse.
Hvis vi sikrer enklere regler og stærke rammer for a-kassernes indsats, står vi endnu bedre rustet til både næste opsving og næste krise. Det håber vi, den nye minister er enig i.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl




























