AE: De er unge og har hverken job eller uddannelse. Nu har politikerne givet dem et løfte

Tanken om at inddrage virksomheder og civilsamfund er som sådan ikke ny. I langt mindre skala har udsatte unge fundet en vej ind på arbejdsmarkedet, fordi socialt ansvarlige virksomheder har givet dem chancen.

Det nye og modige ved Ungeløftet er, at det nye partnerskab på nationalt niveau har en volumen, der hidtil har været uset i dansk kontekst.

Det giver forhåbninger for den store gruppe af udsatte unge.

En svær størrelse

Formålet er at nedbringe gruppens størrelse. Antallet af unge, der ikke har anden uddannelse end grundskolen og hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, har ligget konstant omkring 43.000 gennem efterhånden mange år – på trods af ellers gode betingelser.

Gruppen er overrepræsenteret på de psykiatriske behandlingssteder.

Emilie Damm Klarskov
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Der har været politisk fokus på området, mens gode konjunkturer har sikret, at der er blevet plads på arbejdsmarkedet til mange grupper, der ellers har haft svært ved at få fodfæste.

Det gælder bare ikke denne gruppe af unge, som udover manglende job og uddannelse kæmper med langt flere udfordringer end deres jævnaldrende.

Opgaven er langt fra simpel. 

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) følger vi med vores dataanalyser løbende gruppen af unge uden job og uddannelse.

Hvor mange er de? Hvem er de? Hvilke udfordringer kæmper de med? Hvilke kendte barrierer er der for de unge på vej mod gode uddannelser og arbejdsliv?

Psykisk diagnose, anbringelse og forældre med misbrug

I den offentlige debat omtales de 43.000 unge uden job og uddannelse ofte som en samlet og homogen gruppe. Men det er vigtigt at huske de komplekse nuancer. Ellers bliver løsningerne for overordnede. 

En analyse, vi udgav i efteråret, viser, at selvom mange af de unge uden job og uddannelse for eksempel har lav faglighed og ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve, gælder det langt fra alle i gruppen.

Til gengæld er psykiske diagnoser udbredt. For selvom langt fra alle har diagnoser, er der alligevel 36 procent af de 43.000 unge, der har en moderat psykisk diagnose. Andre igen har svære psykiske diagnoser. Gruppen er overrepræsenteret på de psykiatriske behandlingssteder.

Også målt på andre risikofaktorer slår de 43.000 unge uden job og uddannelse ud i statistikkerne – for eksempel målt på kriminalitet, tidligere anbringelser, misbrug af rusmidler og en opvækst med forældre, der har kæmpet med misbrug, kriminalitet eller helbredsproblemer.

Hjælp til at mestre hverdagen 

Udover at de unge uden job og uddannelse har forskellige udfordringer, er kompleksitetsniveauerne også forskellige.

Vigtige succesoplevelser kan være i vente for de unge ude på arbejdspladserne, hvis virksomhederne har viljen til at rumme dem.

Emilie Damm Klarskov
Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Omkring en tredjedel af dem er relativt stærke målt på objektive kriterier, og de ligner på mange måder andre unge, der rent faktisk er lykkedes i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Men andre unge uden job og uddannelse har komplekse udfordringer og kæmper for eksempel med en kombination af psykisk sygdom, misbrugsproblemer, lav faglighed og en svag social baggrund.

Nogle har brug for hjælp til at mestre dagligdagen, fordi de aldrig har fået det lært som børn. Andre har brug for et fagligt løft, så de kan gennemføre den uddannelse, som de måske allerede har forsøgt sig med, men ikke lykkedes med.

Andre igen har ”bare” behov for en meningsfuld hverdag, hvor de kan få lov at være en del af et fællesskab, prøve arbejdslivet af i trygge omgivelser og samle på succesoplevelser. 

Udsatte unge i uddannelse

Kompleksiteten er til at få øje på. Netop derfor findes der heller ikke en one-size-fits-all-løsning, som kan hjælpe alle unge i gruppen.

Og derfor vil det nok også være for meget at sige, at Ungeløftet løser alle problemer. Men partnerskabet er et omfattende initiativ, hvor især virksomhederne nu har mulighed for at bringe sig selv på banen og blive en helt central spiller over for gruppen af unge uden job og uddannelse.

Vigtige succesoplevelser kan være i vente for de unge ude på arbejdspladserne, hvis virksomhederne har viljen til at rumme dem.

Den direkte vej til arbejdsmarkedet vil nok ikke være for alle unge. Derfor er det vigtigt, at politikerne også har fokus på, hvordan man kan hjælpe udsatte unge til at få en uddannelse. For mange unge kan den forberedende grunduddannelse, FGU, være en god trædesten ind i det videre voksenliv.

Vi ved også, at de unges problemer sjældent stopper på deres 25-års-fødselsdag. Derfor er det positivt, at det nationale partnerskab er målrettet unge helt op til 30-års-alderen.

Der er mange gode takter i partnerskabet. Ungeløftet er blevet lanceret. Nu skal løftes holdes.