De rigeste får mest ud af håndværkerfradraget
SKATTERABAT: Folk med de højeste indkomster får udbetalt størstedelen af det omdiskuterede håndværkerfradrag, som støttepartierne kræver fjernet. Ekspert kalder ordningen for "ulighedsskabende".
Maria Neergaard Lorentsen
Journalist- I 2018 blev der i alt indberettet boligjobfradrag for knap tre milliarder kroner, og der blev samlet set udbetalt 785 millioner kroner som følge af ordningen.
- De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster modtog i alt knap 25 procent af det samlede håndværkerfradrag.
- Til sammenligning modtager 43 procent af befolkningen, der har en indkomst under 200.000, sammenlagt 16 procent af den skattemæssige gevinst.
Danmarks rigeste får den største bid af kagen, når det gælder håndværkerfradraget.
De 10 procent rigeste – de, der tjener over en halv million kroner om året – fik udbetalt 25 procent af de 785 millioner kroner, der sidste år blev udbetalt via det omstridte fradrag til renoveringer og hushjælp, viser tal fra Skatteministeriet.
"Tallene viser, at vi har lavet en ordning, der er fordelingsmæssig skæv og ulighedsskabende," siger Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Boligjobordningen, der populært kaldes håndværkerfradraget, opstod i 2011 under VK-regeringen som et nyt svar på den tidligere hjemmeserviceordning.
Siden har den levet et tumult liv, først med en nedlæggelse i 2012 under S-R-SF-regeringen, men blev i 2015 genindført i et forlig mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.
I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent, stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.
I foråret ledte daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), op til fornyede forhandlinger – denne gang med Socialdemokratiet om bord.
For nyligt meldte den nuværende regerings støttepartier – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – ud, at de ønsker ordningen fjernet.
Arbejdsmarked
