Eksperter: Selvstændiges lønkompensation tilsidesætter almindelig markedslogik

DEBAT: Selvstændige har krav på en vis kompensation, men at give dem en lønkompensation svarende til lønmodtagernes ignorerer, at en del af den økonomiske nedgang ikke skyldes restriktionerne, men almindelig markedslogik, skriver Kim Klyver og Carsten Bergenholtz.

Placeholder image
Der florerer to forskellige historier, der giver forskellige årsager til nedgangen i den økonomiske aktivitet i erhvervslivet, skriver Kim Klyver og Carsten Bergenholtz. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et flertal uden om regeringen har vedtaget, at selvstændige med tilbagevirkende kraft får øget lønkompensation på 30.000 kroner, ligesom lønmodtagere kan.

Er det rimeligt? Måske. Det afhænger af, hvilken af to historier man køber ind på. To historier, der giver forskellige årsager til nedgangen i den økonomiske aktivitet i erhvervslivet.

Den dominerende historie fokuserer på, at erhvervslivet bløder på grund af regeringens nedlukning. Årsagen er nedlukningen, og den skjulte, usagte antagelse er, at hvis regeringen på ny åbner samfundet, vil aktiviteten igen blomstre.

Regeringen griber derfor ind i erhvervsdrivendes ret og mulighed til at drive forretning; de hindres i at tjene penge, som de ellers ville kunne tjene. De er uskyldige ofre for regeringens politik.

Derfor er ikke alene hjælpepakker, men også lige lønkompensation til selvstændige på samme niveau som lønmodtagere rimelig.

Den historie fremføres naturligt af forskellige erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark, men også af mange selvstændige selv.

Den anden historie er mindre dominerende. Den er faktisk nærmest uudtalt i medierne. Den er også mindre intuitiv og måske mere risikofyldt at fremføre, fordi den ikke handler om uskyldige ofre.

Den handler derimod nærmere om selvforskyldte erhvervsdrivende, der er mødt af markedsændringer og markedsrisiko, som i princippet er deres eget ansvar.

Selvstændige lever til dels af dygtigt at tage markedsrisiko. Derfor ser vi også mange virksomheder i øjeblikket have fremgang. Men risiko er ikke kun en tanke. Den kan også blive virkelighed.

Da de forskellige stater i USA genåbnede forretningslivet efter en nedlukning, havde det kun lille økonomisk effekt, fordi der var tale om et udbudschok i modsætning til et efterspørgselschok

Kim Klyver og Carsten Bergenholtz, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet og lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet

Genåbning skaber udbudschok
I sin enkle og rene form er historie nummer to, at aktivitetsniveauet er faldet i erhvervslivet på grund af pandemien. Det er ikke regeringens indgreb, der har reduceret aktiviteten.

Antagelsen er, at selv uden nedlukningen ville aktiviteten falde, og det eneste, som regeringens indgreb gør, er at fordele, hvor det præcis er, at aktiviteten reduceres.

Samfundet redder økonomien ved at vinde kampen imod virussen. Det er underbygget af grafer fra Our World in Data i foråret, som viser, at de lande med flest coronarelaterede dødsfald per indbygger samtidig oplevede den største økonomiske nedgang.

Samfundet gjorde ikke blot sundheden, men også økonomien og dermed erhvervslivet, en tjeneste ved at holde styr på smitten. På mange måder har det været regeringens historie.

En undersøgelse fra Harvard University baserede sig på et imponerende datasæt på postnummerniveau i USA, hvor der regionalt var meget stor variation i timing og omfanget af de politiske indgreb.

Blandt mange interessante resultater fandt de, at når de forskellige stater genåbnede forretningslivet efter en nedlukning, havde det kun lille økonomisk effekt, fordi der var tale om et udbudschok i modsætning til et efterspørgselschok.

De, som reducerede deres forbrug i første omgang, manglede ikke penge, men motivation til at forbruge. Og så længe de er utrygge er forbruget reduceret uanset nedlukning eller genåbning. Det taler for, at det er pandemien, der rammer økonomien og erhvervslivet, og i mindre grad, at det skyldes politiske indgreb.

Økonomisk dyk skyldes ikke restriktioner
En anden undersøgelse fra Københavns Universitet nåede med andre data frem til samme konklusion.

Den sammenlignede forbrug i Danmark og Sverige, som i starten af pandemien var ramt på samme vis, men fulgte vidt forskellige strategier for politiske indgreb.

Mens Danmark 11. marts sidste år valgte at lukke ned, iværksatte Sverige en klart mindre restriktiv politik. Hvis det således er omfattende politiske indgreb, der er skyld i den reducerede aktivitet, ville man forvente markant større forbrug i Sverige end i Danmark. Men deres resultater fortæller en anden historie.

For mens forbruget i Danmark faldt med 29 procent, faldt det tilsvarende med 25 procent i Sverige. Holdet bag undersøgelsen konkluderede derfor, at den klart væsentligste del af faldet i den økonomiske aktivitet skyldes virussen selv og ikke politiske restriktioner. De fandt dog også, at indgreb forskubbede, hvem der brugte penge, og hvilke erhverv som blev ramt.  

En tredje undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at krisen ikke rammer virksomheder tilfældigt. Den rammer mere sandsynligt de i forvejen sårbare virksomheder, som ikke er økonomisk kriseparate og dermed ikke har det økonomiske fundament til at reagere strategisk.

Blandt de strategier, der synes at virke, er innovationsstrategien. Her udnytter og tilpasser en virksomhed sig de nye krise muligheder. Der er også vedligeholdelsesstrategien, hvor en virksomhed står fast med sin eksisterende forretningsmodel.

Begge strategier koster ofte økonomiske ressourcer og ikke mindst likviditet. Men hvis virksomheder ikke har denne likviditet, fristes de af en reduktions- og sparestrategi, der ikke fungerer på længere sigt.

Denne historie bygger således på præmissen om, at den reducerede aktivitet ikke skyldes regeringens indgreb, men pandemien og virussen selv.

Der er tale om en markedsrisiko, som, man normalt forventer, selvstændige selv bærer. Samtidig rammer markedsrisikoen ikke tilfældigt, men de i forvejen sårbare.

En kompensation svarende til lønmodtagernes ignorerer, at en del af den økonomiske nedgang ikke skyldes regeringens restriktioner, men derimod en markedsrisiko og mangel på efterspørgsel skabt af pandemien

Kim Klyver og Carsten Bergenholtz, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet og lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet

Kompensation ignorerer logikken
Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, om selvstændige retfærdigt og fornuftigt bør modtage samme lønkompensation som lønmodtagere, såfremt denne præmis holder?

Sandheden kender ingen endnu. Kun fremtidige undersøgelser kan måske give os svaret, og i sidste ende vil vi nok se, at det er en kombination. Nemlig at pandemien er den primære årsag, mens regeringens indgreb fordeler og distribuerer, hvor og hvem den rammer.

Ud fra en ren markedsrisikobetragtning er en vis kompensation derfor rimelig – særligt for dem, som er underlagt et direkte påbud om nedlukning.

Men en kompensation svarende til lønmodtagernes ignorerer, at en del af den økonomiske nedgang ikke skyldes regeringens restriktioner, men derimod en markedsrisiko og mangel på efterspørgsel skabt af pandemien.

Det er måske ikke fjernt at tænke en coronabetinget markedsrisiko som en markedsrisiko af en anden natur end eksempelvis en finanskrise. Den udspringer af markedet, og derfor kan det synes urimeligt, at en virusrisiko pålægges selvstændige.

Men det vil samtidig indebære underkendelse af rimeligheden i, at andre selvstændige tjener penge under pandemien. Krisen kan ikke logisk både være en mulighed for nogle og en urimelig risiko for andre.

Endeligt, og set ud fra et samfundsmæssigt nytteperspektiv, sørger kompensationen for at holde Danmarks produktionsapparat og forretningsinfrastruktur klar til samfundets genåbning.

Kompensation til de selvstændige fungerer ydermere stabiliserende ved at sikre en oplevelse af retfærdighed samt sammenhold på tværs af den private og offentlige sektor.

Så skal selvstændige have kompensation? Ja. Skal de have det samme som lønmodtagere? Det er mindre entydigt.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser