Debat: Udflytning sker på falske præmisser

Af Verner Sand Kirk (S) og Christian Grønnemark
Folketingskandidat i Københavns Storkreds og formand for HK Hovedstaden

Under overskriften ”Bedre Balance II” har regeringen præsenteret sin næste udflytningsbølge af statslige arbejdspladser.

Selv om regeringen vedgår, at der har været ”visse” problemer med den hidtidige udflytning, har man ikke tid til at vente på Rigsrevisionens kommende rapport om de hidtidige erfaringer. 

Vel har der været problemer med faldende produktivitet og kvalitet i sagsbehandlingen, problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere i tilflytningskommunerne med videre. Det indrømmer regeringen.

Og oven i det er udgifterne hidtil blevet meget større end forudsat, nemlig en ekstra regning til skatteborgerne på omkring 1 milliard kroner. 

Men pyt med det, for det er et politisk projekt, siger regeringen. 

Som det var tilfældet med første bølge, er ledigheden i anden udflytningsbølge i forvejen generelt lavere i tilflytningskommunerne end i hovedstadsområdet.

Verner Sand Kirk (S) og Christian Grønnemark
Folketingskandidat i Københavns Storkreds og formand for HK Hovedstaden

Udflytning er populistisk politik
Nej, det rette udtryk er, at det er et populistisk projekt. For stort set alle præmisser og italesættelser i denne sag er forkerte. 

Der er først og fremmest intet belæg nogen steder i verden for, at udflytning af en flok akademiske sagsbehandlere skaber erhvervsmæssig synergi og dynamik.

Der er heller ikke belæg for, at Danmark er særlig skævt med hensyn til placeringen af offentlige arbejdspladser. Offentligt ansatte udgør omkring 31 procent af beskæftigelsen i Region Hovedstaden, men 33 procent i det øvrige Danmark. 

Godt nok er der relativt lidt flere statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, men det opvejes så rigeligt af, at kommunalt ansatte og ansatte i diverse institutioner udgør en større andel af beskæftigelsen uden for hovedstadsområdet.

Men uagtet dette er der god medvind til udflytningen fra de fleste politikere og borgmestre. Og det er måske ikke mærkeligt al den stund, at 70 procent af befolkningen (og vælgerne) bor uden for hovedstadsområdet.

Ledigheden er i forvejen højere i hovedstaden
Overskriften ”Bedre Balance” er også ledsaget af en fortælling om, at det står skidt til med beskæftigelsen uden for hovedstaden, og at ledigheden er højere. Og derfor er det vel kun rimeligt, at der flyttes nogle arbejdspladser, lyder argumentet.

Men også her er virkeligheden den omvendte. For som det var tilfældet med første bølge, er ledigheden i anden udflytningsbølge i forvejen generelt lavere i tilflytningskommunerne end i hovedstadsområdet.

Ledigheden er således højere i Københavns Kommune end i samtlige 38 tilflytningskommuner. Og sammenlignes det med hele hovedstadsområdet, er det også tilfældet i langt de fleste tilfælde.

Er der så et særligt ledighedsproblem for de akademikere og HK’ere, som udflytningen berører? Nej, det er der ikke. For også for disse grupper er billedet stort set det samme.

Derfor burde regeringen og Folketinget stoppe op og vente på en seriøs evaluering af den hidtidige udflytning, før en ny hovedløs bølge sættes i gang.

Det kan være rigtig fornuftigt at etablere nye arbejdspladser spredt i landet, for eksempel i forbindelse med etablering af nye skattekontrolcentre. Og det er fornuftigt og rigtigt at etablere flere uddannelsespladser uden for de største byer.

Men det er altså helt galt, at tilværelsen skal spoleres for tusindvis af medarbejdere, som ikke kan rykke familien op med roden og flytte til en anden landsdel blot for at tækkes et ubegrundet princip.

Og det er lige så galt, at man gør det uden hensyn til, at det koster skatteborgerne spidsen af flere jetjagere, og på trods af at de samfundsøkonomiske gevinster er aldeles tvivlsomme.

Konsekvensen af udflytningen er nemlig også, at specialviden forsvinder. Det betyder kvalitetstab for borgere, virksomheder og samfund.