S og V: Der er brug for endnu mere udflytning

DEBAT: Region Sjælland hilser 'Bedre balance II' velkommen. Men der er brug for endnu flere arbejdspladser og uddannelser uden for de store byer, mener Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V).

Af Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V)
Hhv. regionsrådsformand for Region Sjælland og borgmester i Solrød Kommune samt formand for KKR Sjælland

931 nye statslige job er på vej til Region Sjælland. Det er en stor og god nyhed, og det viser, at det giver gevinst, når kommuner og region står sammen og taler med én stemme. Og vi er glade for, at regeringen har lyttet.

Godt 4.000 statslige arbejdspladser skal flyttes fra København i denne omgang, og næsten hvert fjerde af disse job får ny adresse i Region Sjælland. Det er vi særdeles tilfredse med.

469 arbejdspladser var som led i udflytning af skattestyrelser i forvejen kendt som værende på vej til Region Sjælland. Men det har stor betydning for Region Sjælland, at vi nu får 931 nye arbejdspladser hertil. Det går rigtig godt for vores private virksomheder lige nu, og de statslige arbejdspladser kan give os det ekstra boost, som får væksten til at bide sig fast og brede sig til hele regionen – fra Lolland til Sjællands Odde.

Flytningen af statslige arbejdspladser er nødvendig og rimelig. Den er et opgør med centraliseringen, der i årevis har været med til at skabe et Danmark i ubalance, som de unge flytter væk fra, fordi mulighederne er for få. Nu får borgerne i Region Sjælland nogle af arbejdspladserne og nogle af mulighederne tilbage.

Det lykkedes at få statslige arbejdspladser til nogle af de områder, som ikke blev tilgodeset i første runde af 'Bedre balance'. For eksempel får Lolland 111 nye job med 'Bedre balance II', og i Stenlille vil 113 nye job hos dele af et statsligt gasselskab og Energinet i den grad kunne mærkes.

Holbæk fik i første runde af 'Bedre balance' tilført 120 statslige arbejdspladser med fokus på uddannelse, evaluering og kvalitetssikring. Nu bliver dette faglige miljø styrket yderligere med indflytning af dele af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der bliver også bygget videre på de faglige miljøer, der allerede er skabt med statslige arbejdspladser i blandt andet Ringsted og Næstved.

Uddannelse giver vækst
Regeringen vil som led i 'Bedre Balance II' gøre det nemmere at tage en uddannelse uden for de store byer. I Region Sjælland oprettes uddannelsesstationer i Kalundborg og Nykøbing Falster, hvor studerende kan tage dele af deres uddannelse. I Kalundborg kan unge fremover tage en del af bioanalytikeruddannelsen, som udbydes af professionshøjskolen Absalon i Næstved, og i Nykøbing Falster kan man læse til produktionsteknolog i regi af Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse.

Vi er selvfølgelig positive over for de to nye uddannelsesstationer. Det er et lille skridt i den rigtige retning, når vi skal have flere unge til at vælge uddannelse til. Nu er døren åben, og vi vil kæmpe for at holde den åben, så vi på sigt får etableret egentlige uddannelser flere steder i Region Sjælland.

Fremskrivninger viser, at der i Region Sjælland vil mangle 8.000 personer med de rette kompetencer i 2025, heraf en del inden for det tekniske område. Derfor er det godt, at der nu er flere greb, som kan være med til at vende den udvikling. Sidste år lykkedes det med fælles pres fra kommuner, region og virksomheder at få en ingeniøruddannelse til Kalundborg. Med de nye uddannelsesstationer får unge endnu flere muligheder for at uddanne sig i regionen.

Vi ved, at mange vælger at slå sig ned i nærheden af det sted, hvor de er blevet uddannet og dér, hvor der er arbejde at få. På sigt ønsker vi som nævnt, at der bliver oprettet flere egentlige uddannelser i Region Sjælland, og de skal placeres de steder, hvor virksomhederne har brug for dem – som det er sket med ingeniøruddannelsen i Kalundborg.

Bedre balance III
'Bedre balance II' er en gevinst for Region Sjælland. Vi arbejder på højtryk for, at de 931 nye arbejdspladser bliver en gevinst for alle, der bor og arbejder i Region Sjælland, og ikke blot for de kommuner, der snart kan sige velkommen til de statslige arbejdspladser.

I dialog med både medarbejdere og arbejdspladser er vi i gang med at gøre det endnu mere attraktivt at flytte til regionen. Jobordninger for ægtefæller, netværk for nye i byen og ledernetværk er nogle af de initiativer, kommuner og region har sat i gang. Disse ting gør – sammen med den gode kommunale service og fordelagtige boligpriser – det meget tiltrækkende at flytte med ind i regionen.

Samtidig udvikler vi gennem Greater Copenhagen-samarbejdet hele metropolregionens fokuserede arbejde for at skabe vækst og arbejdspladser gennem blandt andet en stærk digital infrastruktur, sammenhængende og fælles prioriterede trafikløsninger samt levende og attraktiv turisme. Det styrker de fordele og synergier, vi har som en del af en fælles metropolregion. Og det gør det oplagt og tiltrækkende for endnu flere statslige arbejdspladser at flytte ind i regionen. Det vil booste vores udvikling til gensidig gavn i Greater Copenhagen-metropolen.

Vi spiller derfor bolden tilbage til regeringen. Der er brug for at flytte endnu flere statslige arbejdspladser tilbage til Region Sjælland samt oprette flere uddannelser uden for de store byer.

Kom bare med 'Bedre balance III'. Vi er klar og tager gerne dialogen, så næste bølge også tilgodeser de kommuner, der endnu ikke har fået del i udflytning af statslige arbejdspladser.

Forrige artikel Debat: Ingen vil da råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse Debat: Ingen vil da råde deres børn til at tage en erhvervsuddannelse Næste artikel Replik: 3F skaber unødig frygt hos gastronomielever Replik: 3F skaber unødig frygt hos gastronomielever
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Lidt selvkritik ville sikkert være nok så troværdig begyndelse

    Havde unægtelig været interessant hvis de ærede borgmestre havde gjort sig ulejlighed med hvorledes de selv havde havde en balanceret udvikling. Hvorledes de havde sikret en decentral biblioteksstruktur, skolestruktur, plejehjemstruktur, trafikstruktur.

    Når det ikke er beskrevet er det formodentlig fordi centraliseringen har været vildt sindsyg gennem de seneste 10 år i de områder de pågældende er ansvarlige for.

    Så hvis man udøvede selvkritik ville et krav om genåbning af politistationer, sygeplejeskoler, brandstationer m.v. være det der skal til.

    At strække i en elastik er jo egentlig uden større mening. De jobs der udflyttes skal sikres med at at de nuværende indehavere begrænses i alternativ beskæftigelse når de ikke flytter med.

    Herudover skal man selvfølgelig tage højde for hvordan den teknologiske udvikling fjerner jobs. At se på det nuværende arbejdsmarked alene er helt meningsløst.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Deprimerende mangel på analyse

    Der er overhovedet ingen ansats til analyse af hvorfor der er sket en så voldsom centralisering af off. funktioner i de senere årtier. Ingen af de politikere forholder sig til Strukturdeformens ødelæggende virkninger for landområder og de mindre provinsbyer. At Venstres Niels Hørup ikke gør det er sådan set forventeligt, han skal jo være loyal overfor Lars Løkkes idiotiske Strukturdeform. Men at Knudsen også er, er skuffende. Han tilhører ellers et parti, der vendte sig kraftigt mod Strukturdeformen, men åbenbart ser ud til at have slugt den nu - det tegner ikke godt hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. For kan vi så forvente, at der ikke vil blive ændret på den centralisering, som Løkke satte i gang, men ogsp, at SD vil fortsætte med udflytningen af off. arbejdspladser.

    Det her er jo simpel roeregning. Hvor mange arbejdspladser og hvor mange de-centrale funktioner forsvandt op gennem 00'erne som følge af div. blå deformer. Foruden Løkkes "svendestykke", så er der også Rets, og politideformerne, nedlæggelse af skoler, biblioteker osv. osv. - altså det som Claus Sønderkøge nævner.
    Og hvor - på den anden side - nye arbejdspladser vil udflytningen kaste af sig i de lokalssamfund, der modtager de udflyttede off. arbejdspladser?
    Uden at kende tallene præcist, så vil jeg tro, at der er tale om et betydeligt underskud på nye arbejdspladser.
    Ingen kan have noget imod, at der oprettes erhvervsfaglige uddannelser rundt om på Sjælland. Hvis der så bare følger penge med, og det er jo ikke sikkert, for regeringen har jo beskåret området med et par hundrede mio kr. i 2018. Mange erhvervsskoler kæmper med at overleve, men det vidste Knudsen og Hørup måske ikke.
    Meget tyder på, at vi her er vidne til det vante 0-sumsspil, hvor der netto ikke tilføres sektoren nye midler, men at der blot rokerees rundt på de samme midler indenfor sektoren, og således at nogen får, mens andre mister. Det er beklageligt, at to centralt placered politikere ikke forholder sig til den slags. Ved de det ikke? De burde vide det, for når jeg kan vide det via de dgl. medier og Google mv., så skulle de også kunne skaffe sig viden derom.

  • Anmeld

    Peter Hansen

    Krævementaliteten er ustoppelig

    Endnu en gang udstiller kommunal- og regionspolitikere der bundløse krævementalitet, hvor mere vil have mere, og der er ikke skyggen af, hvad det er kommunen eller regionen har at byde ind med, for at de statslige institutioner, kan sikre en udflytning af statslige arbejdspladser ikke bliver en kæmpe omkostning for samfundet, som alle landets borgere skal lide under og betale til i kommende år.

    Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V) forholder sig ikke eller måske formår ikke at forklare, hvad det er Region Sjælland kan byde ind med, så man fastholder den stærke faglighed, som er grundstenen i velfungerende og effektiv statslig sektor. Hvad er det der gør, at de 931 arbejdspladser, som Region Sjælland nu har fået tildelt, bliver bedre til at udføre deres arbejde, ved at de udflyttes? Eller måske kan Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V) redegøre for, at staten som minimum får mere for pengene, ved at udflytte dem til Region Sjælland.

    Men Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V) optræder som gøgeungen, der bare vil have mere, også selv om at det kan betyde, at borgerne i Danmark fremadrettet får en ringere service og en dyrere offentlig sektor.

    Det virker som om, at for kommunal- og regionspolitikere er der gået sport i at kræve - meget fint eksemplificeret af Heino Knudsen (S) og Niels Hörup (V).

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    Jamen....

    Det er da godt, at Heino Knudsen og Niels Hörup er glade.....for herude i nærsamfundene har vi brug for engagerede og indlevende politikere.
    Vi har brug for politiske ledere, der lever op til ansvaret for, at vi har en god folkeskole, gode plejehjem, tilstrækkelige lægepraksisser, gode ungdomsuddannelser, nærværende brandvæsen, nærpoliti, lettilgængelig social-og skatteforvaltning osv osv...alt det, der er nedsparet voldsomt eller er flyttet langt væk fra os i nærsamfundene.
    Nærsamfundene er blevet nedsparet og udhulet af central økonomisk regnearkstænkning, central kontrolleringsfeber og voldsomme centraliseringer.
    Nu flytter man så de statslige arbejdspladser incl de medarbejdere i styrelserne, der burde være lettilgængelige, nærværende rådgivere for politikerne på borgen ud til 'Langtbortistan' til 'Et sted i Provinsen'.
    ....og agiterer for, at det er godt for nærsamfundene....?
    Logikken udebliver fuldstændigt. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden hånd har gang i.
    Eet er kort at læse....et andet skib at føre....!
    Eet er teori....et andet er praksis og virkelighed....!
    Når man eksempelvis flytter Det Centrale Handikapråd til Brovst i Nordvestjylland, så kan det godt være, at man i Brovst er glad for at få lidt flere indbyggere, men hvad med den nære, nødvendige rådgivning til Folketing og Regering....og hvad med den lettilgængelige rådgivning til og sammen med de handicappede, der godt nok for størstepartens vedkommende skal ud på en omfattende rejse med blindestok eller i kørestol for at komme til Brovst i det nordvestligste Vensyssel.
    Det er et af de eksempeler på uigennemtænkt omsorgssvigt overfor et mindretal.
    ....
    I min optik ville det være formålstjenligt at tilføre de nødvendige ressourcer til folkeskolen, ungdomsundervisningen, politi, brandvæsen, skatte- og socialrådgivning og plejehjemmene, så vi kunne få **vækstbetingelser og gode, harmoniske forhold i nærsamfundene**
    .....i stedet for at tro, at tvangsflytningen af nogle akademiske familier kan skabe bedre trivsel ude i kommunerne....?
    I min optik en deform reformpolitik.


  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Måske uden for tema

    Hvad hjælper det, at få 10, 20 eller flere tilflyttere som resultat af udflytning af statlige arbejdspladser?
    Vi fik, i Thisted kommune, nogle fra skat, men fortsat er Thisted Kommune et anarki af "mig selv først" på hele området af hjemmepleje/handicap området.
    Fint nok, at der kommer folk til vores smukke og unikke omgivelser, men når de, at få rettet op på anarkiet, inden de eventuelt selv bliver ramt?
    Der er fortsat MEGET langt, fra almen borgers retssikkerhed i yderkommunerne/Thisted Kommune og helt ind på Borgen, når end ikke en kommunalbestyrelse kan råbes op til, at sikre egne borgere, ud fra lovens klare skrifter.

  • Anmeld

    Ivar Sørensen · Kulturforstander

    Molbohistorie

    Udflytningen er slet og ret ren kynisme, det eneste men gør er at stjæle arbejdet fra andre mennesker og ødelægge deres tilværelse. Disse krejler kommuner, som får tilført, har hele tiden brystet sig med deres erhvervs- og virksomhedsfremgang. Var det ikke en ide at investere der?, nå nej, pengene skal jo ikke komme fra egne lommer.