Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Dengang Lizette Risgaard stjal min Mojito – og hvorfor FH er i kæmpe krise uden hende

Lizette Risgaard førte fagbevægelsen ind i fremtiden med fusionen mellem LO og FTF, og har siden trådt en delikat balance mellem private og offentlige fagforbund. Hendes afgang i utide udløser et magtspil uden oplagte favoritter.

Efter otte år i spidsen for LO - og senere FH, har Lizette Risgaard oparbejdet forhandlingserfaring og politisk kapital, som bliver svær at erstatte. En ny FH-formand skal kunne lægge arm med Mette Frederiksen i forestående forhandlinger om tilbagetrækning og offentlige lønninger. 
Efter otte år i spidsen for LO - og senere FH, har Lizette Risgaard oparbejdet forhandlingserfaring og politisk kapital, som bliver svær at erstatte. En ny FH-formand skal kunne lægge arm med Mette Frederiksen i forestående forhandlinger om tilbagetrækning og offentlige lønninger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Lizette Risgaard ville danse. Det ville jeg ikke. Så hun snuppede den Mojito, jeg lige havde stået længe i kø for, og vandrede videre ned langs baren.

Hun var næstformand i LO, og jeg var journalist på et af fagbevægelsens tilknyttede medier, som holdt julefrokost sammen med LO.

Et uskyldigt eksempel, som ikke tåler sammenligning med den upassende og krænkende adfærd, som nu omtrent et årti senere har kostet Lizette Risgaard posten som fagbevægelsens absolutte topfigur. Men allerede dengang var det ikke usædvanligt, at nye medarbejdere diskret blev opfordret til at holde afstand til næstformanden, når fadølsankeret i kantinen blev åbnet. 

Læs også

Den særlige adfærd, som i bedste fald er akavet, og i andre tilfælde upassende og grænseoverskridende, er tilsynladende ikke blevet nedtonet, efter hun indtog formandsposten efter Harald Børsting i 2015. Mange hundrede mennesker, som er passeret gennem LO og FH gennem årene, må have oplevet eller overværet Lizette Risgaard på slap line - og reageret med et skuldertræk eller diskret forargelse. Men adfærden er kollideret frontalt med den nye virkelighed, som blev indstiftet med Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020.

Lizette Risgaard indskriver sig nu med dobbelt fortegn i den kønspolitiske Danmarkshistorie; hun blev første kvinde i spidsen for den mandedominerede røde fagbevægelse, men også første kvinde så højt placeret i magtens cirkler, som er blevet fældet i en #metoo-sag.

Gjorde umulig fusion mulig

Historien om Lizette Risgaard er dog også historien om sammensmeltningen af de to hovedforbund LO og FTF. En på mange måder uhellig alliance mellem 450.000 primært offentligt ansatte under FTF og en million primært privat ansatte under LO's røde arbejderforbund, som langt fra var dømt til at lykkes, men som med Lizette Risgaard ved roret blev gennemført i 2019.

Megafusionen efterlod en samlet hovedorganisation af hidtil uset tyngde, som det har været svært at ignorere politisk, fordi offentligt og privat ansatte har kunnet tale med én stemme. Men de indbyrdes modsætninger har også gjort FH til en kolos på lerfødder, som det har krævet et stort diplomatisk talent af holde på benene.

Hendes afgang i utide efterlader et enormt tomrum på et tidspunkt, hvor FH måske mere end nogensinde har brug for en sikker hånd på rattet.

 

Mange i fagbevægelsen mener, at Lizette Risgaard har hældt mere mod de private forbund. Men med hendes afgang forsvinder nu den legitimitet, det har givet at være den frontfigur, der gennemførte fusionen og siden har styret FH gennem corona og flere nervepirrende overenskomstslagsmål.

Hvis ikke Lizette Risgaard havde haft så livlige hænder, kunne hun mindst være fortsat til FH-kongressen i 2026. Hendes afgang i utide efterlader et enormt tomrum på et tidspunkt, hvor FH måske mere end nogensinde har brug for en sikker hånd på rattet.

Ingen oplagte afløsere

Efter balladen om store bededag er det næsten tragikomisk, at SMV-regeringen leverer en fremstrakt hånd i form af forslaget om en permanent trepartsinstitution på samme dag, som korthuset ramler om den FH-formand, der skulle have indtaget en bærende rolle ved forhandlingsbordet.

Med trepartsforhandlinger om tilbagetrækning og mangel på arbejdskraft, en lønstrukturkomité, som barsler før sommerferien og sprængfarlige offentlige overenskomstforhandlinger til vinter, haster det med at finde en afløser til Lizette Risgaards stol.

Problemet er bare, at der ikke er nogen oplagte kronprinser- eller prinsesser.

Næstformand Morten Skov Christiansen er indtil videre konstitueret som formand, indtil en ny formand vil kunne vælges på en ekstraordinær kongres i midten eller slutningen af maj.

Morten Skov Christiansen kan ikke afskrives som en kompromis-kandidat. Men på de indre linjer i fagbevægelsen tvivler mange på, om den indtil nu ret usynlige næstformand har den nødvendige gennemslagskraft.

Meget fokus retter sig lige nu mod Blik & Rør-formand Henrik W. Petersen, som har været på tale som afløser for Lizette Risgaard i 2026.

Flere kan sagtens komme i spil. Men hvor bejlere til FH-tronen under normale omstændigheder havde haft mulighed for at annoncere deres kandidatur i god tid og varme op frem mod kongressen, er der nu lagt op til en lynproces med indbygget risiko for, at den kommende FH-formand bliver den mest tilfældigt valgte frontfigur i fagbevægelsens historie.

Jobbeskrivelsen

Det er delegerede fra FH's 65 medlemsforbund, som ved den kommende ekstraordinære kongres skal afgøre, hvem der skal afløse Lizette Risgaard. Antallet af delegerede følger dog antal medlemmer. Det vil sige, at sværvægtere som 3F, HK, FOA og Dansk Metal vejer markant tungere i stemmeskålen end de mange mindre fagforeninger.

Hvordan ser jobbeskrivelsen så ud for den kommende FH-formand?

Det skader ikke at kunne sælge billetter udadtil og se godt ud på tv. Men X-factor på FH-kongressen vil i langt højere grad blive målt i, hvem der kan lægge arm med Mette Frederiksen og SVM-regeringen i de kommende trepartsforhandlinger. Derfor vejer forhandlingserfaring og resultater fra overenskomstbordet tungere end evnen til at tage et selfie.

X-factor på FH-kongressen vil i langt højere grad blive målt i, hvem der kan lægge arm med Mette Frederiksen og SVM-regeringen i de kommende trepartsforhandlinger.

En kommende formand skal også kunne træde balancen mellem offentlige og private forbund - og være klar på at genskabe et tåleligt samarbejdsklima i FH's forretningsudvalg, hvor sværvægtere som 3F og FOA nu raser mod HK-formand Anja C. Jensen, fordi hun trak tæppet væk under Lizette Risgaard trods aftalen om at afvente en ekstern advokatundersøgelse.

Den måske sværeste kvalifikation er, at den nye formand skal være fuldstændig uplettet, da FH's troværdighed ikke vil kunne holde til endnu en tur gennem sølet.

Og så skal man naturligvis være socialdemokrat.

Bundlinjen er, at Lizette Risgaards afgang i utide har åbnet et magtspil, som skal hasteekspederes på få uger, men hvor der lige nu ikke tegner sig nogen oplagte favoritter.

Der bliver uden tvivl nok at tale om under 1. maj-fanerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

Henrik W. Petersen

Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
vvs-montør og blikkenslager (Blikkenslagersvendenes A/S i Valby)

Anja C. Jensen

Forbundsformand, HK Danmark
Hotelreceptionist

0:000:00