DI til aktører: Nej, vi skal ikke skrotte dimensionering

REPLIK: Aktører vil have dimensioneringsmodellen afskaffet. Men dimensioneringen har lagt låg på uddannelser, der havde højest dimittendledighed, skriver DI-chef Mette Fjord Sørensen.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for Forskning, Videregående uddannelse og Mangfoldighed, DI

Det er på alle måder rimeligt at forvente, at en videregående uddannelse fører til et job.

Sådan indledes debatindlægget fra Mads Eriksen og Henrik Halkier 11. november, der herefter går i kødet på dimensioneringsmodellen og kræver den afskaffet.

Begrundelsen er, at man med det nye beskæftigelsestaxameter som delelement fra bevillingsreformen sikrer tilstrækkeligt, at institutionerne vil gøre en indsats for at få deres studerende i job.

I DI støtter vi indførelsen af beskæftigelsestaxameteret. Det er fornuftigt, fordi det giver institutionerne et meget konkret incitament til at løfte blikket og bekymre sig om de studerendes færd efter endt uddannelse.

Men vi er grundlæggende uenige i, at det skulle være et argument for at skrotte dimensioneringen.

For tidligt at skrotte dimensionering
For det første. Dimensionering virker.

Vi kan se, at optaget på de dimensionerede uddannelser falder, og at optaget på de ikkedimensionerede uddannelser stiger.

Det var og er fortsat nødvendigt, at optaget på de videregående uddannelser reguleres i forhold den efterspørgsel, der er efter de pågældende kandidater på arbejdsmarkedet.

Dimensioneringen har netop lagt et låg på uddannelser, der havde højest dimittendledighed. Hverken den enkelte eller samfundet er tjent med, at der bliver uddannet til markant ledighed.

For det andet. Dimensioneringsmodellen trådte først i kraft med optaget i 2015. Vi er først nu ved at se effekterne på optaget, og der har endnu ikke været et fuldt gennemløb af studerende på kandidatuddannelserne.

Derfor er det alt for tidligt at skrotte dimensionering.

Vi skal orienteres os bagud
Dimensioneringsmodellen er ikke perfekt. Men den er nødvendig.

Der er ingen tvivl om, at vi i Dansk Industri ønsker, at modellen udvikles og forbedres.

Vi bør blandt andet se på, om modellen blot skal begrænse antallet af pladser på uddannelserne, eller om den også skal være retningsgivende, i forhold til hvor der kan oprettes flere uddannelsespladser.

Der kan også implementeres regionale tendenser fra arbejdsmarkedet i modellen. Eller man kan supplere en fremtidig dimensioneringsmodel med andre tiltag, som sikrer, at vi samlet set får uddannet til det arbejdsmarked, der venter.

Argumentet mod dimensioneringsmodellen er som altid, at den er bagudskuende, og Mads Eriksen og Henrik Halkier peger på, at det er farligt at køre på motorvejen ved hjælp af bakspejlet.

Det er det – men det er også farligt at køre på motorvejen uden at orientere sig i bakspejlet.

Forrige artikel A-kasser: Ny Ase-forsikring er en farlig konsekvens af politisk ligegyldighed A-kasser: Ny Ase-forsikring er en farlig konsekvens af politisk ligegyldighed Næste artikel Cepos: Fjern midlertidigt børnetilskud, og få forældrene i arbejde Cepos: Fjern midlertidigt børnetilskud, og få forældrene i arbejde