DI og IDA: Udflytningen af studiepladser skal tættere på virkeligheden

Slutspurten i de politiske forhandlinger om, hvordan den endelige aftale om udflytning af uddannelsespladser fra de fire største byer skal se ud, ligger lige rundt om hjørnet.

Den politiske målsætning er, at der skal være endnu flere uddannelser rundt om i landet, som kan tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by.

Derfor skal uddannelsesinstitutionerne i landets største byer udflytte studiepladser eller reducere optaget med op til ti procent frem mod 2030. Inden de mange politiske partier for alvor kommer ind på opløbsstrækningen, er der dog flere udfordringer, de bør have for øje.

Kan få store konsekvenser

Lad os slå fast til at starte med; Vi er ikke mod muligheden for at uddanne sig i hele landet. Det kan være fornuftigt, at der også er øgede muligheder for at uddanne sig uden for de store byer.

Men det skal ske på en klog måde. Lad i stedet institutioner i samarbejde med erhvervslivet, kommuner og det omkringliggende samfund se på, hvor det giver mening, og drop loftet i de store byer.

Virksomhederne mangler i stor stil højt kvalificeret arbejdskraft inden for en række Stem-fag. En rundspørge foretaget blandt 16.000 privatansatte medlemmer af IDA i efteråret 2021 viste, at 65 procent inden for de seneste 12 måneder var blevet kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med henblik på at skifte job. Og den grønne omstilling og den accelererende digitalisering vil kun øge efterspørgslen på Stem-kompetencer i årene, der kommer.

I Teknologipagten, der har fuld politisk opbakning, er der desuden sat et mål om at øge antallet af Stem-uddannede med 20 procent i 2028. Det er dermed om at holde tungen lige i munden, hvis det ene politiske projekt ikke skal spænde ben for det andet.

Der er intet i vejen for, at Danmark skal være i bedre balance, men hvis erhvervslivets behov for ingeniører, it-uddannede og naturvidenskabelige kandidater kommer i ubalance, vil det få store konsekvenser.

Samfundsvidenskabelig efterspørgsel

Men det er ikke kun på Stem-området, at der er bekymringer. Også det samfundsvidenskabelige område risikerer at blive hårdt ramt. Det er et område, hvor der også er stor efterspørgsel efter kandidater, eksempelvis indenfor erhvervsøkonomi.

Lykkes eksperimentet med at få flere unge til at søge uddannelse uden for de store byer ikke, vil det dog betyde, at færre får en uddannelse. Det er højt spil

Emil Fannikke Kiær og Thomas Damkjær Petersen
Politisk direktør i DI og formand for Ingeniørforeningen

Igen er det tydeligt, at heller ikke på disse uddannelser vil et udflytningsskabt nulsumsspil gavne meget, og eventuelle reduktioner af studiepladser vil på ingen måde give mening.

Ender udflytningsplanerne og loftet over studiepladser i de større byer med, at vi får færre studerende og i sidste ende færre uddannede på både Stem-området og det samfundsfaglige område, risikerer vi en nation på krykker.

Derfor er det afgørende, at regeringen og aftalepartierne viser lydhørhed over for de uhensigtsmæssige konsekvenser af aftalen, og at de åbner for at justere og finde holdbare løsninger.

Høj risiko

En undersøgelse fra Danmark Evalueringsinstitut viser, at der fra 2009 til 2021 generelt er kommet færre tomme pladser på uddannelserne i de store byer, mens niveauet af tomme pladser er nogenlunde det samme uden for de store byer. Derfor er der naturligvis også en bekymring for, om de studerende overhovedet vil flytte med, når uddannelser tvinges til at flytte væk fra de større byer.

Det kender hverken politikere eller vi svaret på. Lykkes eksperimentet med at få flere unge til at søge uddannelse uden for de store byer ikke, vil det dog betyde, at færre får en uddannelse. Det er højt spil med både den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af Danmark.

Vi ved godt, at der kommer mindre ungdomsårgange de kommende år, men stiller os alligevel uforstående overfor, at det skulle være et argument for reducere i optaget på uddannelser, hvor der er en dokumenteret mangel både nu og på sigt.

Derfor opfordrer vi partierne til, at der i forhandlingslokalet vil være fokus på, hvor erhvervslivets efterspørgsel er. Det kunne for eksempel være ved at undtage uddannelser med lav ledighed fra loftet i byerne.

Håbet er, at de regionalpolitiske ønsker kan gå hånd i hånd med vækst og velstand, og at slutresultatet kommer tættere på virkeligheden.