Djøf: Sådan skal fremtidens faglige organisationer se ud

Af Lisa Herold Ferbing
Afgående formand for Djøf
Den danske fagbevægelse, som vi kender den, blev i høj grad støbt i kamp.
Under Slaget på Fælleden i 1872 flød blodet. Men heldigvis førte det til hovedaftalen og en masse forbedringer på arbejdsmarkedet i de næste halvandet hundrede år.
Spørgsmålet er i dag, om de faglige organisationer er en kolos på lerfødder eller et relevant fællesskab for de kommende generationer, der skal navigere på et arbejdsmarked, der ændrer sig markant.
Skriv til debat@altinget.dk
FTF og LO søger aktuelt at forny sig ved at lægger kræfterne sammen i håbet om, at det kan standse den medlemsflugt, der desværre har været en del af hverdagen i mange forbund i de sidste mange år.
Et fællesskab, der giver mening
Men organisationsændringer gør det ikke i sig selv. Vi har brug for visionære og levedygtige faglige organisationer. Ikke i opposition til resten af samfundet, men som en uundværlig del af samfundet.
Vi skal se ud over det, man i gamle dage kunne kalde de snævre egeninteresser, fordi vi ser en stor fællesmængde mellem vores medlemmers interesser og samfundets interesser.
Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf
Det forudsætter en legitimitet, som vi kun får via mange medlemmer. Og de vil kun være medlemmer, hvis de er en del af et fællesskab, der giver mening i den enkeltes hverdag.
Tiderne, hvor man nede i kantinen blev påduttet et medlemskab af en tillidsrepræsentant, er forbi.
Vi skal gøre os fortjente til medlemmernes gunst.
Og i al ubeskedenhed tror jeg, at vi i Djøf har fundet en vej til succes, som vi gerne vil dele.
Slut med snævre egeninteresser
I hvert fald har vi i de sidste mange år oplevet en stor medlemsvækst, så vi i dag har mere end 93.000 medlemmer. Vi kan se en stigning i deres tilfredshed – samtidig med at kontingentet har stået stille siden 2009.
Og i de kommende år satser vi på fire temaer, der skal ruste Djøf til fremtiden,
Først og fremmest skal vi i endnu højere grad arbejde med et højere samfundsmæssigt formål, som medlemmerne kan identificere sig med. Vi vil gerne bidrage til at udvikle samfundet og styrke det store fællesskab.
Vi skal se ud over det, man i gamle dage kunne kalde de snævre egeninteresser, fordi vi ser en stor fællesmængde mellem vores medlemmers interesser og samfundets interesser.
Dernæst skal vi aktivt bidrage til arbejdsmarkedets udvikling. Flere og flere bliver deres egen virksomhed, det vi kalder CVR-generationen. Derfor skal vi have nye, relevante ydelser på hylderne, så den enkelte bliver en succes.
Samtidig skal vi sikre, at fremtidens arbejdsmarked ikke degenererer til en moderne udgave af fortidens daglejere. Og endelig skal vi hjælpe til, at vores medlemmer har de rette kompetencer og adgang til at udvikle dem.
Altid til rådighed
For det tredje, og det er helt afgørende vigtigt, skal de faglige organisationer være fremsynede, digitale og løsningsorienterede i mødet med medlemmerne. Vi skal kunne matche forskellige medlemmers forskellige behov. For de forventer en hurtig, individuel og digital adgang, når behovet er der.
Vi kan ikke overbevisende sælge et medlemskab på en indadvendt telefontid mellem klokken 9 og 16. I dag har vi en række velfungerende digitale løsninger, blandt andet en barselsberegner og en lønberegner.
Vi er også den første faglige organisation herhjemme, der gør sig erfaringer med en rådgiverrobot. Vores vision er helt konkret, at Djøf altid skal være til rådighed for medlemmerne, hvad enten de er på arbejde eller slapper af i sofaen.
Involverende og engagerende
For det fjerde skal vi involvere medlemmerne. Tilsammen har de en overflod af viden, energi og engagement, som bare venter på at blive brugt. Det ved vi, fordi medlemmerne står i kø til at blive mentorer. Det ved vi, fordi de altid siger ja, når vi inviterer til workshops om for eksempel politikudvikling.
Fremtidens stærke faglige organisation er den, der involverer og engagerer sine medlemmer.
Vi står i disse år ved en korsvej. Hvis ikke vi står på tæer for medlemmerne, så vælger de os fra. Og så smuldrer fundamentet under kolossen.
Og omvendt, hvis vi anstrenger og omstiller os, så vil de kommende generationer også vælge de faglige organisationer og et værdifuldt fagligt fællesskab.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”





















