Kommentar af 
Kasper Munk Rasmussen

En erhvervsuddannelse er ikke en ungdomsuddannelse

Vi skal væk fra at anse erhvervsuddannelser som en ungdomsuddannelse, du kun kan tage efter 9. klasse, til at se det som en videregående uddannelse på linje med andre videregående uddannelser, skriver Kasper Munk Rasmussen.

En del studenter tager i dag efterfølgende en erhvervsuddannelse, men det skal blive langt flere i fremtiden, skriver Kasper Munk Rasmussen.
En del studenter tager i dag efterfølgende en erhvervsuddannelse, men det skal blive langt flere i fremtiden, skriver Kasper Munk Rasmussen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse uger er vi mange, der er optagede af dét uddannelsesvalg, som eleverne i 9. og 10. klasse skal foretage.

Traditionen tro vælger en ud af fem en erhvervsuddannelse. Det er få, når vi ved, at 80.000 faglærte vil forlade arbejdsmarkedet frem mod 2032. Og det er faktisk katastrofalt, når vi faktisk behøver flere faglærte end i dag eksempelvis til den grønne omstilling.

Eksempelvis vil det kommende bygningsdirektiv, som netop nu forhandles i EU, stille høje krav til bygningers energieffektivitet frem mod 2033. Sagt med andre ord: Vi er rigtig mange, der skal have efterisoleret, opsat solceller og skiftet vinduer de næste ti år.

Desværre er vi nået dertil, hvor vi ikke længere kan løse udfordringerne gennem et fokus på grundskolen. Derfor giver det også mening, når undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) foreslår nye mål på erhvervsuddannelserne.

Jeg taler ofte med virksomheder landet over, som hjertens gerne vil have en lidt mere moden ansøger, som har en studentereksamen med i bagagen, inden man starter på en erhvervsuddannelse

Kasper Munk Rasmussen

Lige nu har vi kun et snævert mål om, at flere fra 9. og 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse. Det holder ikke. Vi skal selvfølgelig stadig gøre meget mere for at få bedre fat i de helt unge, men vi skal også se langt bredere. Og her står vores betegnelse af erhvervsuddannelserne som en "ungdomsuddannelse" i vejen.

I dag er det sådan, at 23.000 studenter under 30 år, som jo har gennemført en ungdomsuddannelse, endnu ikke er startet på eller har gennemført en videregående uddannelse fem år efter, at de fik studenterhuen på hovedet. Dén gruppe skal vi have langt bedre fat i.

En del studenter tager i dag efterfølgende en erhvervsuddannelse, men det skal blive langt flere i fremtiden. Det er det nødt til, når vi reelt i mange tilfælde har 12 års skolegang i Danmark med gymnasiet som den naturlige forlængelse af grundskolen.

Vi skal væk fra at anse erhvervsuddannelser som en ungdomsuddannelse, du kun kan tage efter 9. klasse, til at se det som en videregående uddannelse på linje med andre videregående uddannelser som for eksempel sygeplejerske, politibetjent eller uddannelser på universitetet.

Med et svendebrev i hånden er du nemlig sikret en kompetencegivende uddannelse i modsætning til gymnasiet, og dermed giver det ikke mening at ligestille dem som "ungdomsuddannelser".

Læs også

Tidligere har vi ofte hørt svadaen om, at det er spild af tid og ressourcer, når studenter vælger at tage en erhvervsuddannelse, hvilket måske giver mening i et makroøkonomisk perspektiv, men det giver ingen mening, når man taler med den enkelte unge.

Jeg taler ofte med virksomheder landet over, som hjertens gerne vil have en lidt mere moden ansøger, som har en studentereksamen med i bagagen, inden man starter på en erhvervsuddannelse. Derfor er mit motto også blevet, at det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddannelse.

Vi har brug for både de unge, der går den direkte vej og ved, hvad de vil allerede fra en tidlig alder. Og så har vi brug for dem, der først finder kærligheden til faget, når studenterhuen er på plads.

Hvad hvis det i endnu højere grad blev almindeligt at anse en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse, du kan supplere med en anden uddannelse frem for at se en erhvervsuddannelse som endemålet for karrieren? Eller hvis det blev almindeligt at anse studenter, der bruger studenterbeviset til at få en erhvervsuddannelse, som studerende, der bygger videre på deres eksisterende viden fremfor spild af ressourcer eller dobbeltuddannelse?

Det er en diskussion, som handler om hele den måde vi tænker og taler. Men der er også en række praktiske håndtag, vi kan anvende, for at åbne studenters øjne for en fremtid som faglært.

Der bør være obligatorisk brobygning i gymnasiet, hvor man har en uge på erhvervsuddannelserne eller sammen med lærlinge i en virksomhed

Kasper Munk Rasmussen

For det første bør vi, som supplement til uddannelsesvejledningen, sætte ind med målrettet information, der skal "nudge" studenter til at starte på de erhvervsuddannelser, hvor der er gode muligheder for læreplads og beskæftigelse i området. Her findes der en norsk indsats, som vi med fordel kan kopiere.

For det andet så bør der være obligatorisk brobygning i gymnasiet, hvor man for eksempel har en uge på erhvervsuddannelserne eller sammen med lærlinge i en virksomhed. Syddansk Erhvervsskole har allerede startet et forsøg i den retning, men det skal bredes ud til hele landet. Her er virkelig et potentiale.

Og så skal vi for det tredje have et korps af rollemodeller, der har både svendebrev og studenterhue til at besøge gymnasierne på samme måde som det korps, som Erhvervsskolernes Elevorganisation har kørende i dag. Og det skal på finansloven med en permanent bevilling.

Udfordringen er, at vejen til det gode liv for mange i Danmark er brolagt med en gymnasial uddannelse, og det manifesterer sig i forældede holdninger og fordomme.

Der er i dag høj grad af jobsikkerhed inden for mange faglærte fag. Ligeledes er den gennemsnitlige løn som faglært ikke lav. Faktisk tjener 35 procent med en humanistisk universitetsuddannelse mindre end en faglært, mens det samme gør sig gældende for 48 procent med en kunstnerisk universitetsuddannelse.

Læs også

Undersøgelser viser også, at hver 10. faglærte er leder eller selvstændig. Og en undersøgelse fra marts 2023 viser, at for godt fire ud af ti, så er kombinationen af studentereksamen og erhvervsuddannelse faktisk dét, der sikrer dem den højeste indkomst. Svendebrevet er altså et sikkert kort at have på hånden – også i en tid, hvor samfundet står over for store omvæltninger, der kræver faglært arbejdskraft.

Hvis vi skal have ændret dette, så handler det dels om, at vi skal udbrede fortællingen om de muligheder, en erhvervsuddannelse kan tilbyde i dag. Og dels, at vi skal have fjernet den stigmatisering, som unge føler i dag, hvor mange oplever, at det ikke velset at starte på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

Det ses desværre af mange som et nederlag, som "at man vælger nedad" og at man "spilder sit snit". Det skal vi væk fra. Det er aldrig for sent at blive faglært.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00