Debat

Ergoterapeuter: Drømmen om arbejde skal være en realistisk mulighed

DEBAT: Alt for mange mennesker oplever, at sygdom er en barriere for enten at indtræde eller forblive på arbejdsmarkedet. Men specialiserede fagfolk som for eksempel ergoterapeuter kan medvirke til at ændre den tendens, mener formand Tina Nør Langager. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Jesper er 25 år og har i de seneste ti år været ramt af angst og depression, ligesom han har rygsmerter. Med hjælp fra jobcentrets ergoterapeut har han i dag fået en række redskaber til at håndtere sine fysiske rygsmerter og sin angst, og han er nu på vej mod en afklaring af sine jobmuligheder.

Jesper er blot en af de menneskelige fortællinger, der gemmer sig bag de cirka 120.000 borgere mellem 16 og 29 år, der ikke er i job eller uddannelse. Et tal, der ifølge Ugebrevet A4 fra 4. maj er steget med hele 30 procent i de sidste ti år. Det er en bekymrende udvikling, som vi skal tage meget alvorligt og gøre noget ved. Vi ved, at job og uddannelse er med til at give identitet, indtægt og struktur i hverdagen. Som samfund er vi forpligtet til at give alle mulighed for at være en del af fællesskabet.

Sygdom og ledighed
Det er især depression, angst, skizofreni, misbrug og muskel-skelet smerter, der sender danskerne ud af arbejdsmarkedet. Derfor skal de kommunale jobcentre i dag håndtere mange ledige, der ligesom Jesper har sundhedsmæssige problemer udover ledighed. Det kræver medarbejdere med viden om, hvordan sygdom påvirker kroppen, og hvordan vejen tilbage til et job kan realiseres.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Ergoterapeuter er godt rustet til dette arbejde, og er derfor oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene, når en målrettet beskæftigelsesindsats skal gennemføres. Ergoterapeuter er uddannet til at skabe sammenhænge mellem krop og omgivelser med hensyntagen til de fysiske, psykiske og sociale aspekter, som kan udfordre hverdagen. Dertil kommer, at ergoterapeuter er uddannet til at samarbejde med borgeren om egne ressourcer fremfor begrænsninger.

Tag nu Jesper som eksempel igen. Takket være en standardiseret metode opdagede ergoterapeuten, at Jespers problemer med at klare basale hverdagsaktiviteter som opvask og rengøring skyldtes rygsmerter. Det gav mulighed for at tilrettelægge en individuel handleplan, der både tog hånd om hans fysiske og psykiske udfordringer i hans hverdag.

Alene blandt fagforbundet 3F’s medlemmer er nedslidningen så massiv, at hver fjerde ikke er på arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Det er alt, alt for mange.

Tina Nør Langager, Formand for Ergoterapeutforeningen

I de kommende år skal vi gøre endnu mere for at få personer som Jesper ind på arbejdsmarkedet for eksempel ved hjælp af mentorstøtte. For 120.000 unge parkeret på overførselsindkomst uden for arbejdsmarkedet er alt for mange. Det giver dårligere liv for den enkelte og dyre udgifter for samfundet.

Øget fokus på fastholdelse
Det handler imidlertid ikke kun om at få mennesker i beskæftigelse. Det handler i ligeså høj grad om at fastholde folk i beskæftigelse. Alene blandt fagforbundet 3F’s medlemmer er nedslidningen så massiv, at hver fjerde ikke er på arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Det er alt, alt for mange.

Men med en konkret indsats i tide kan det lykkes at fastholde folk i deres job fremfor at ryge ud af arbejdsmarkedet.

Lad os kaste et blik på et af lyspunkterne: Den midaldrende tømrer Preben, som har arbejdet tre årtier på byggepladser, og som har fået slidgigt i knæene.

Han kan ikke længere gå sikkert på stiger og kan ikke holde til at samle de køkkener, som arbejdet af og til kræver. Preben kommer i kontakt med kommunen, fordi han ofte må melde sig syg på grund af de slidskader, hans krop har fået. Via kommunens fastholdelsesteam får han hjælp af en ergoterapeut, og med få indsatser bliver arbejdsdagen bedre og mindre nedslidende.

Preben får en justerbar taburetstol. Så kan han sidde ned, når han samler køkkenelementer i stedet for at ligge på knæ eller sidde på hug. Han får praktisk assistance af kollegerne til at komme op og ned ad stiger, og Prebens arbejdsgiver får et tilskud fra kommunen, fordi kollegerne leverer assistancen.

Sidst, men ikke mindst, har Preben fået personlig rådgivning om gode arbejdsstillinger, tips til at skåne sine knæ og i det hele taget nogle nye og bedre arbejdsvaner.

Med en lille indsats er det lykkedes at fastholde Preben på arbejdsmarkedet til stor gavn både for ham selv, arbejdspladsen og samfundet.

Ergoterapeuter skal ud på arbejspladserne
Prebens eksempel er et lyspunkt, men desværre er der alt for få af dem. Derfor skal der sættes ind med en markant større støtte til særligt de små virksomheder, så de får et sted at søge rådgivning og støtte uden at skulle betale urimeligt dyrt for at få gode råd.

Vejen frem er blandt andet at lade ergoterapeuter og andre faggrupper med indsigt komme ud på arbejdspladserne og i de kommunale jobcentre, hvor de kan give råd til en bedre forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader. 

Målet er, at drømmen om at få et arbejde og bevare et arbejde ikke kun forbliver en drøm, men også er en realistisk mulighed i vores velfærdssamfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Landsformand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)