Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sine Dreyer Skjoldan

Ergoterapeutforeningen finder ny forhandlingschef

10. august 2023 kl. 12.59

Sine Dreyer Skjoldan skal sidde ved forhandlingsbordet for Ergoterapeutforeningen ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Det skriver Ergoterapeutforeningen i en pressemeddelelse.

Foreningens nye forhandlingschef er udannet jurist fra Københavns Universitet og har mange års erfaring med at forhandle overenskomster på det offentlige og private område.

I fjorten år arbejdede Sine Dreyer Skjoldan i statsadministrationen på arbejdsgiversiden og derefter syv år på lønmodtagersiden i Danmarks Lærerforening. Senest har hun arbejdet fire år for interesseorganisationen Danske Gymnasier.

Udover overenskomstforhandlingerne fremhæver Sine Dreyer Skjoldan især den digitale omstilling i Ergoterapeutforeningen som noget af det, hun ser frem til at tage del i.

Den nye forhandlingschef tiltræder stillingen 14. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026