Erhvervsakademiet Lillebælt gennemfører organisationsændringer
Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense og Vejle ansætter blandt andet ny uddannelsesdirektør.
Julie Lundbek
Tv-redaktionsassistentDer er gang i hjulene i Erhvervsakademiet Lillebælt, og det betyder, at der per 1. januar 2016 er sket organisationsændringer. Det skriver uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.
Den hidtidige afdelingschef Leif Bojesen er udnævnt til ny uddannelsesdirektør og direktionsmedlem.
Leif Bojesen bliver ansvarlig for Erhvervsakademiets afdeling i Vejle og for uddannelsesområderne Laboratorie, jordbrug og proces samt for Teknologi, energi og logistik. Bojesen er uddannet HA fra Ålborg Universitet, suppleret med HD i organisation og afsætning, og han kommer fra erhvervslivet, hvor han har fungeret som administrerende direktør og partner.