Erhvervsorganisation: Skat er en barriere for mere hjemmearbejde

Af Marc Perera Christensen
Direktør, Erhverv Aarhus
Coronapandemien er på mange måder en kæmpe udfordring med store omkostninger for mange. Hjemmearbejde har dog vist sig at være en af de få positive øjenåbnere for mange.
Rigtig mange mennesker har nu prøvet at arbejde hjemme over en længere periode, og man hører meldinger om, at nogle føler sig mere produktive, og at eksperimentet med hjemmearbejde har været en positiv oplevelse.
En af de virksomheder er Codan, og de annoncerede for nyligt, at de vil flytte i en meget mindre bygning, fordi flere medarbejdere oftere skal arbejde hjemmefra fremover.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Skat er en stopklods
Codan er ikke de eneste, som bevæger sig i den retning, men der er desværre en stopklods på vejen.
Det er i øjeblikket svært at få skattefradrag til et hjemmekontor, som man for eksempel gør, når man får kørepenge eller rejsediæter. Det bør man kigge nærmere på, så reglerne er tidssvarende det samfund, vi lever i.
Jeg forestiller mig desuden, at der er flere samfundsfordele ved, at flere arbejder hjemme. For eksempel har man et mindre behov for at skulle transporteres til og fra sin arbejdsplads
Marc Perera Christensen
Direktør, Erhverv Aarhus
Jeg er helt med på, at der i tiden efter corona ikke vil være behov for samme ekstreme mængder hjemmearbejde. Virksomhederne og medarbejderne får kontrollen tilbage.
Mange virksomheder vil sikkert arbejde mod en fleksibel og dynamisk model, som gør, at nogle arbejder mere hjemme end andre, og at alle kan møde op på kontoret et par gange om ugen.
Hjemmearbejde er altså ikke en one size fits all-løsning. Nogle har brug for den traditionelle hverdag mere end andre, hvilket naturligvis også er tilfældet på tværs af brancher.
Erhvervslivet skal have valget
Det vigtigste er, at den enkelte virksomhed kan træffe et aktivt valg om, hvordan de vil indrette arbejdslivet for medarbejderne.
Og Skat bør ikke være en barriere for at etablere et hjemmekontor, hvis det viser sig at være den mest fordelagtige måde at drive virksomheden på og skabe trivsel for de medarbejdere, som har det godt med at arbejde hjemme.
Jeg forestiller mig desuden, at der er flere samfundsfordele ved, at flere arbejder hjemme. For eksempel har man et mindre behov for at skulle transporteres til og fra sin arbejdsplads.
Det gælder både, hvis man udelukkende arbejder hjemmefra, men også hvis man arbejder hjemme et par dage om ugen. Det betyder mindre trafik på vejene, mindre bilos i byerne og dermed et lavere CO2-forbrug.
Min påstand er derfor, at en større mængde hjemmearbejde har følgende positive effekter: Mere produktive medarbejdere (for de medarbejdere, som trives med hjemmearbejde), mindre transporttid, mindre trafik på vejene og mindre miljø- og klimabelastning.
Det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke kan udnytte en af de få positive lyspunkter, som coronavirussen har ført med sig på grund af outdatede skatteregler.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dansk Metal: Det er forrykt, at arbejdsgiverne kræver statsstøtte til deres egne forsikringer




























