Erhvervsskoler: Vi skal bygge videre på mulighederne fra 2013

Af Lars Goldschmidt og Peter Amstrup
Formænd for hhv. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

På erhvervsskolerne vil vi gerne forsøge at flytte fokus fra principper og diskussionen om, hvem der respekterer den danske model. Det handler om, at skolerne fik nogle muligheder i 2013, som har været anvendelige og er helt afgørende for den fremtidige udvikling.

Lars Goldschmidt og Peter Amstrup
Formænd for hhv. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Lige nu er der gang i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, og lærerne i både folkeskolen og på erhvervsskolerne er i fokus.

Det skyldes i høj grad, at man i 2013 endte med et lovindgreb, som har været til diskussion lige siden. Men på erhvervsskolerne vil vi gerne forsøge at flytte fokus fra principper og diskussionen om, hvem der respekterer den danske model.

Det handler om, at skolerne fik nogle muligheder i 2013, som har været anvendelige og er helt afgørende for den fremtidige udvikling.

En forandring er på vej
Forandringens vinde blæser hen over erhvervsskolerne. Der kommer nye opgaver, reformer skal implementeres, nye undervisningsformer ser dagens lys og digitaliseringen holder sit indtog både i de brancher, vi uddanner til, og i den måde, vi underviser på.

Samtidig er samfundets forventning, at vi leverer bedre undervisning til flere og med et mindre ressourceforbrug.

Disse spændende udfordringer stiller store krav til både bestyrelser, ledere og medarbejdere, der alle skal bidrage til, at dette lykkes. Især den daglige ledelse har i de senere år fået nye roller.

Det er slut med regnearksledelse med den ene hånd og store visioner langt fra værksteder og klasserum. Ledelsen skal i dag være med til at understøtte lærerne i at skabe gode læringsforløb og sikre, at nye undervisningsformer kommer i spil, at nye organisationsformer bliver brugt, at lærerroller udvikles og at lærerne løbende klædes på til de mange forventninger, der er til dem.

Det er også op til ledelsen at sikre, at den enkelte lærers kompetencer bruges med respekt for den enkelte. Den nye lærer kan ikke det samme som den garvede, og den, der har fået nye temaer i sit fag, skal bruge mere tid til forberedelse end den, der har kørt faget mange gange.

Der skal også findes tid til udvikling på tværs og implementering af nye systemer – kort sagt ledelsen skal lede.

Ledelsen skal have rum til ledelse
Hvordan går det så? Ærlig talt, så er der tale om den største omstilling, siden vi fik selvejet i starten af 90’erne.

Den del af ledelsen, der har skullet omstille sig og udvikle sig markant, er særligt den, der har det direkte samspil med lærerne, og det tager noget tid, men det går faktisk rigtig godt.

Der er langt de fleste steder et rigtig godt samarbejdsklima og både ledere og lærere er langt de fleste steder rigtig godt tilfreds med en moderne ledelsesform, hvor nærmeste leder faktisk er en reel sparringspartner og ikke bare en, der tæller timer.

Skal erhvervsskolerne fortsat udvikle sig og håndtere de store samfundsmæssige forventninger, så er det en forudsætning, at ledelsen også har det rum, der skal til.

Overenskomstforløbet i 2013 har desværre trukket lange spor helt frem til i dag. Men det ledelsesrum, som blev skabt dengang, har været en forudsætning for det helt nødvendige skift i den måde, vi driver skoler på.

Derfor er det vigtigt at begge parter ved overenskomstforhandlingsbordet tager ansvar for, at de igangværende forhandlinger bygger videre på de muligheder, skolerne har haft de sidste fem år.