Europæisk mindsteløn splitter partierne

Hvis du vil placere dig uden for stadion, mens de andre spiller på banen, så synes de andre bare, at det er dejligt, at du er derude. For så er de fri for at høre på dig. Den situation er jeg bange for, at Danmark er ved at bringe sig i.
Jens Rohde
EU-ordfører (R)
EU’s gule kort – eller mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som det rettelig hedder – er den nødbremse, som nationale parlamenter kan trække i, hvis de føler, at EU-Kommissionen er trådt uden for sine beføjelser og har foreslået noget, som bedre kunne håndteres på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
Det aktiveres ved, at et nationalt parlament, for eksempel Folketinget, indsender en såkaldt begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor man er utilfreds. Kommer der den slags protester fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, skal Kommissionen tage sit forslag op til genovervejelse. Det er et såkaldt gult kort.
Et orange kort kan trækkes, hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer. I så tilfælde skal EU-Kommissionen begrunde sin beslutning over for EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvis den vil fastholde forslaget. Hvis den begrundelse bliver forkastet af én af de to lovgivere, er forslaget dødt.
Proceduren er aldrig blevet anvendt i praksis.
Det gule kort er til gengæld blevet brugt tre gange. Senest i 2016, hvor Danmark sammen med ti andre lande modsatte sig en revision af udstationeringsdirektivet for vandrende arbejdstagere. Dog uden held.
En begrundet udtalelse skal være EU-Kommissionen i hænde senest otte uger efter, at et nyt EU-forslag er blevet oversat til dansk.
BRUXELLES: Skal der trækkes gule kort, appelleres om helt at få skrottet forslaget eller bare gøres et grundigt arbejde i forhandlingslokalerne for bedst at beskytte danske interesser, når et nyt forslag om europæisk mindsteløn skal behandles?
Det bakser en række af Folketingets partier med, efter EU-Kommissionen i sidste uge lagde det, der kandiderer til at være et af de mest udskældte EU-forslag i danmarkshistorien, på bordet.
Forslaget, der sigter mod at få lande med en lovbestemt mindsteløn til at lægge den på et niveau, der er til at leve af (se boks 1), har ramt en blottet dansk nerve. Det skyldes både, at lønforhold er noget, som er overladt til arbejdsmarkedets parter i Danmark, og at løn ifølge EU’s egne traktater er en national kompetence.




























