Færre i job og flere arbejdsløse: Her er udfordringen, der venter en ny beskæftigelsesminister

Landets største fagforbund, 3F, kom i denne uge med et varsel om mere dystre tider på det danske arbejdsmarked.

I oktober steg 3F’ernes ledighed med 350 personer. Og selvom det isoleret set ikke er meget på et arbejdsmarked med knap tre millioner beskæftigede, er der for 3F tale om den femte måned i streg med stigende ledighed. I alt er cirka 1.000 flere 3F’ere blevet arbejdsløse i perioden.

Netop 3F’erne er ofte ansat i konjunkturfølsomme brancher og er blandt de første til at mærke det, når økonomien skifter gear.

”Det kan meget vel være et varsel om, at der er en vending på vej på det danske arbejdsmarked,” siger Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.

Varslet kommer, alt imens forhandlinger om en ny regering er i fuld gang i Statsministeriet. Uanset om Peter Hummelgaard (S) får en ny periode som beskæftigelsesminister, eller om den kommende statsminister skal finde en ny minister til området, tyder meget på, at de gode tider er ved at ebbe ud.

Professor: Snak vil forstumme

Blandt de økonomer, som Altinget har talt med, er der enighed om, at beskæftigelsen står til at falde fra det nuværende rekordhøje niveau, og at ledigheden højst sandsynligt kommer til at stige. Begge dele formentlig allerede næste år. Det kan ifølge flere økonomer bidrage til at ændre den politiske dagsorden på arbejdsmarkedsområdet, hvor især mangel på arbejdskraft har domineret som tema i valgkampen.

Jeg tror, at noget af den snak om mangel på arbejdskraft vil aftage

Michael Svarer
Økonomiprofessor på Aarhus Universitet

Professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer forventer, at aktiviteten i økonomien vil aftage, og at ”vi vil se flere afskedigelser og lavere beskæftigelse.” Det kan blandt andet få betydning for manglen på arbejdskraft.

”I takt med at der er mindre aktivitet i virksomhederne, er der også mindre efterspørgsel efter arbejdskraft, så jeg tror, at noget af den snak om mangel på arbejdskraft vil aftage,” siger Michael Svarer.

Kan blive ”rigtig, rigtig grimt”

Under valgkampen frem mod 1. november fremhævede S-regeringen ved flere lejligheder, at det går godt i dansk økonomi, og at arbejdsmarkedet er bomstærkt. Det skete blandt andet, da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt tale ved kongressen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) dagen før valget.

”Jeg vil ikke overfor jer lægge skjul på, at noget af det, jeg er mest stolt af, er, at vi for få måneder siden har målt den højeste beskæftigelse nogensinde i Danmark,” sagde Mette Frederiksen.

Den vigtigste opgave herfra er at holde hånden under beskæftigelsen

Mette Frederiksen
Fungerende statsminister

Statsministeren, der nu er fungerende, gav dog samtidigt udtryk for bekymring.

”Tænk, hvad der ville ske for danske lønmodtagere og danske virksomheder, hvis inflationen også sætter sig i stigende arbejdsløshed. Så bliver det rigtig, rigtig grimt. Så den vigtigste opgave herfra er at holde hånden under beskæftigelsen. Det er det allervigtigste,” sagde Mette Frederiksen til FH’s kongres.

Prognoser peger på opbremsning

Det Økonomiske Råd kom for en måned siden med dets seneste prognose for dansk økonomi. Her lyder skønnet fra vismændene, at beskæftigelsen kommer til at falde med mere end 100.000 personer frem mod udgangen af 2023. Det sker dog fra et ”meget højt niveau”, pointerer Det Økonomiske Råd.

Også Nationalbanken forventer en opbremsning i økonomien.

”Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked,” sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da Nationalbanken offentliggjorde en ny prognose i slutningen af september.

I den seneste prognose fra Finansministeriet er forventningen også et fald i beskæftigelsen næste år.

DA: Fortsat behov for reformer

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man enig i, at udviklingen på arbejdsmarkedet ser ud til at være ved at vende. Det får dog ikke cheføkonom Anders Borup Christensen til at stoppe med at tale om mangel på arbejdskraft.

”Det kan godt være, at manglen på arbejdskraft dæmpes nu, hvor beskæftigelsen falder, og aktiviteten i dansk økonomi går ned, men på den anden side af krisen vil vi stå med præcis de samme udfordringer med mangel på arbejdskraft. Det er derfor, vi siger til en kommende regering, at det er vigtigt at reagere nu ved at gennemføre reformer, for reformerne tager også tid om at virke,” siger han.

På den anden side af krisen vil vi stå med præcis de samme udfordringer med mangel på arbejdskraft

Anders Borup Christensen
Cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Arbejdsgiverforening har blandt andet peget på, at man gerne ser, at den såkaldte beløbsordning bliver justeret, så der kan komme mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Omvendt lyder det fra 3F, at netop den udenlandske arbejdskraft vil der blive mindre behov for, når økonomien bremser op.

”Det er ikke hensigtsmæssigt at importere mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra tredjeverdenslande, hvis vi står i en anden konjunktursituation med stigende ledighed,” siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.

Slut med medvind fra konjunkturer

I Dansk Metal peger cheføkonom Erik Bjørsted på, at der i de senere år er kommet en masse ekstra mennesker i arbejde, som man ellers har haft svært ved at få ind på arbejdsmarkedet.

”Vi har f.eks. fået markant flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, langtidsledigheden er historisk lav, og antallet af kontanthjælpsmodtagere er også ret lavt i historisk perspektiv,” siger han og tilføjer:

Jeg ville være varsom med at tro, at man helt gratis kan frigøre flere milliarder ved at spare på den aktive beskæftigelsesindsats, for den bliver vigtig i den kommende tid

Erik Bjørsted
Cheføkonom, Dansk Metal

”Det er klart, at de gevinster, som man har opnået i de senere år, ikke bliver lige så nemme at høste. Det er en opgave, der bliver sværere, når der ikke er medvind fra konjunkturerne. Og det stiller selvfølgelig større krav til den beskæftigelsesindsats, man har tænkt sig at give de her mennesker.”

I tiden op til valget foreslog flere partier, ikke mindst Socialdemokratiet og Venstre, at der skal spares flere milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, der er forankret i de kommunale jobcentre. Det fik flere lokalpolitikere på banen med en advarsel. Erik Bjørsted fra Dansk Metal deler bekymringen.

”Jeg ville være varsom med at tro, at man helt gratis kan frigøre flere milliarder ved at spare på den aktive beskæftigelsesindsats, for den bliver vigtig i den kommende tid. Netop når vi taler om personer på kanten af arbejdsmarkedet, mener jeg, at jobcentrene har en vigtig rolle at spille,” siger han.