Debat

Fagforening og universitet: Vi mangler life science-uddannede. Kandidatreformen kan blive løsningen

Frem mod 2030 kommer vi til at mangle 500 farmaceuter og 1.900 med en life science-rettet uddannelse. Vi er overbeviste om, at internationale studerende og engelsksprogede uddannelser er en del af løsningen, skriver Stine Hasling Mogensen og Bente Merete Stallknecht.

<span>Nye fleksible engelsksprogede erhvervskandidater og internationale studiepladser er to hovedingredienser, når den nye kandidatreform skal forvandles fra opskrift til grydeklar virkelighed rundt om på landets universiteter, skriver Stine Hasling Mogensen og Bente Merete Stallknecht.<br></span>
Nye fleksible engelsksprogede erhvervskandidater og internationale studiepladser er to hovedingredienser, når den nye kandidatreform skal forvandles fra opskrift til grydeklar virkelighed rundt om på landets universiteter, skriver Stine Hasling Mogensen og Bente Merete Stallknecht.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En god del af de nuværende kandidatuddannelser omlægges. En del til kortere kandidatuddannelser, mens en større del skal omdannes til erhvervskandidatuddannelser.

Som en del af universitetsreformen vil politikerne over de næste år øge antallet af engelsksprogede studiepladser. Det slår allerede igennem næste år, og fra 2029 skulle vi gerne have 2.500 ekstra engelsktalende studerende årligt. 

Uddannelses- og forskningsministeren har derudover varslet, at der kan være behov for at åbne døren yderligere for internationale studerende.

Det er godt nyt. Hvis vi rammer rigtigt. 

Gør op med negativ bias

De internationale studerende er en gevinst, og de er nødvendige i fremtidens life science-sektor

Stine Hasling Mogensen og Bente Merete Stallknecht

Her hviler en stor opgave på Kandidatudvalget, hvor universiteterne er repræsenteret, og på Referencepanelet, hvor blandt andet organisationer og arbejdsgivere tager plads.

Begge steder skal der være mod til at gentænke kandidatlandskabet og turde træffe valg, om ikke kun dimensionering, men også nyskabelse. Derudover skal der være mod til at gøre op med tidligere tiders negativ bias mod internationale studerende.

De internationale studerende er en gevinst, og de er nødvendige i fremtidens life science-sektor. Både som forskere på universitetet og som specialister i industrien.

Der er umiddelbart to håndtag, som Kandidatudvalget kan trække i, når det bliver mere konkret og handler om dansk life science. Begge handler om rekruttering af international arbejdskraft.

Brug for flere engelsksprogede studiepladser

Først og fremmest skal vi se på, hvor det giver mening at oprette yderligere engelsksprogede studiepladser.

Her er det afgørende, at udvalget sørger for engelsksprogede studiepladser på de ordinære kandidatuddannelser, der allerede nu må afvise kvalificerede ansøger, og som ligger indenfor områder, der er præget af arbejdskraftmangel.

Læs også

Det kan være uddannelser som for eksempel Pharmaceutical Sciences, hvor kandidaterne efter endt uddannelse går direkte ud i industrien til gavn for dansk velfærd og velstand. Det kunne også være andre uddannelser tæt på den danske life science-sektor, så vi kan undgå yderligere arbejdskraftsmangel.

Pharmadanmarks eget Life Science-barometer viser blandt andet, at der kommer til at mangle hele 500 farmaceuter og 1.900 med en life science-rettet uddannelse frem mod 2030.

Virksomheder må på banen

En stor del af kandidatreformens succes står og falder med, at de nye fleksible erhvervskandidater bliver eftertragtede

Stine Hasling Mogensen og Bente Merete Stallknecht

De nye fleksible erhvervskandidater kan også være en del af løsningen. Som supplement til flere pladser på de ordinære kandidatuddannelser.

Netop modellen, hvor man er tilknyttet en virksomhed, mens man studerer, kan øge fastholdelsen af de internationale studerende efter endt uddannelse.

Men det kræver noget af erhvervslivet. Uddannelsesinstitutionerne kan ikke løfte opgaven alene.

En stor del af kandidatreformens succes står og falder med, at de nye fleksible erhvervskandidater bliver eftertragtede, og her er det afgørende, at virksomhederne afsætter tid, plads og penge til at have studerende i erhvervsforløb.

Men man kunne også med fordel allokere studiestillinger til internationale studerende, så de føler sig mere velkomne og er bedre stillet i forhold til at finde et studiejob.

Danmark scorer lavt

Det er svært og kræver mange ressourcer at rekruttere og fastholde international arbejdskraft, når først de har slået rødder i et andet land.

Derfor giver det god mening at hente internationale talenter til landet, mens de er unge, mobile og fleksible.

En undersøgelse fra 2023 foretaget af InterNations placerer Danmark lavt på listen over lande, som expats vurderer som et godt sted at arbejde og bo. Det til trods for at Danmark måles blandt de bedste på parametre som arbejdskultur, løn og arbejdsliv.

Det, der trækker os ned i målingen, er, at vi vurderes lavest af samtlige 53 lande i undersøgelsen, når det kommer til at finde venner.

Vi er tredjeværst, når det kommer til oplevelsen af venlighed fra de lokale, og at finde sig til rette, mens vi er fjerdedårligst, når det kommer til kultur og velkommenhed.

Vi vurderer, at det kunne se anderledes ud, hvis de kommende expats får deres start i Danmark, mens de læser, hvor de måske lettere kan finde sig til rette i den danske kultur og væremåde. Finde venner og få et netværk samt få øjnene op for vores skønne land og attraktive arbejdsmarkedsvilkår.

Dygtige udlændinge er en central del af fremtiden

Kandidatudvalget skal nu have tid og plads til at identificere, hvor det giver mening at indtænke det internationale perspektiv. 

Få tænkt over, om engelsksprogede erhvervskandidater er en mulighed – hvor og hvordan. Få overvejet, hvordan vi mindsker antallet af afviste, kvalificerede ansøgere til etablerede uddannelser inden for sektorer, hvor der står en industri og hungrer efter kloge hoveder.

Vi er overbeviste om, at internationale studerende og engelsksprogede uddannelser er en del af løsningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Merete Stallknecht

Dekan og professor, Det Sundhedsvidenskablige Fakultet, Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1992), ph.d. i sundhedsvidenskab (Københavns Uni. 1997), dr.med. (Københavns Uni. 2003)

Christina Egelund

Uddannelses- og forskningsminister (M), fhv. MF og gruppeformand (LA) 2015-19
studier i moderne litteratur (Sorbonne, Paris 2000-03)









0:000:00