Debat

Fagforeninger: Krisen på sygehusene er en realitet

Travlhed og underbemanding i sundhedsvæsenet har nået et kritisk lavpunkt, og politikerne må gribe ind nu, skriver Helga Schultz, Grete Christensen, Lisbeth Lintz, Lene Roed og Torben Hollmann. 

Travlhed på sygehusene har allerede alvorlige konsekvenser for patienter, viser en ny TV2-dokumentar, og der er brug for, at politikerne gør op med underfinansieringen af sundhedsvæsenet, skriver Helga Schultz, Grete Christensen, Lisbeth Lintz, Lene Roed og Torben Hollmann. 
Travlhed på sygehusene har allerede alvorlige konsekvenser for patienter, viser en ny TV2-dokumentar, og der er brug for, at politikerne gør op med underfinansieringen af sundhedsvæsenet, skriver Helga Schultz, Grete Christensen, Lisbeth Lintz, Lene Roed og Torben Hollmann.  Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Grete Christensen
Helga Schultz
Lene Roed
Lisbeth Lintz Christensen
Torben Klitmøller Hollmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torsdag i skolernes efterårsferie satte første afsnit af dokumentaren ”Opråb fra sygehuset” på TV 2 ord, billeder og tårer på et sundhedsvæsen, som er i knæ. Læger og sygeplejersker stod frem og fortalte om travlhed og underbemanding på de danske hospitaler, som er så alvorlig, at det ikke blot presser personalet, men også er en medvirkende årsag til, at tilstanden hos nogle patienter bliver forværret, mens de er indlagt.

I dokumentaren indgik resultater fra undersøgelser indsamlet blandt medlemmerne i Overlægeforeningen, Yngre Læger og blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer på medicinske og intensivafdelinger. Resultaterne viser, at mere end fire ud af 10 overlæger, yngre læger og sygeplejersker vurderer, at de indenfor det seneste år har stået i en situation, hvor travlhed eller underbemanding har ført til en alvorlig utilsigtet hændelse.

Omkring halvdelen har været i situationer, hvor travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand blev forværret. Og mellem seks og ni procent af lægerne og sygeplejerskerne i undersøgelserne fortæller, at travlhed eller underbemanding efter deres vurdering har været medvirkende årsag til, at en patient er afgået ved døden. Travlheden gør sig gældende blandt alle personalegrupper på sygehusene.

Sagen er, at mere end ti års underfinansiering har sat sine spor, og i dag er der reelt ikke råd til både at dække de stigende udgifter til behandling og medicin og til at tage imod det stigende antal ældre og borgere med kronisk sygdom i sundhedsvæsenet.

Helga Schultz, Grete Christensen, Lisbeth Lintz, Lene Roed og Torben Hollmann, formand, Yngre Læger; formand, Dansk Sygeplejeråd; formand, Overlægeforeningen; formand, HK; sektorforman, FOA

Ti års underfinansiering har sat sine spor

Dokumentaren tegner et dystert, men sandfærdigt billede af sygehusvæsenet, som et samlet Folketing må forholde sig til i de kommende finanslovsforhandlinger, og når regeringen fremlægger sit forslag til en sundhedsreform.

Sidste års finanslov var – coronapandemien til trods – en vedligeholdelsesfinanslov med den krølle, at regeringen etablerede en særlig krisekasse til coronarelaterede udgifter.

Dermed blev opgøret med års besparelser endnu engang henlagt, og resultatet ser vi nu på landsdækkende TV.

Sagen er, at mere end ti års underfinansiering har sat sine spor, og i dag er der reelt ikke råd til både at dække de stigende udgifter til behandling og medicin og til at tage imod det stigende antal ældre og borgere med kronisk sygdom i sundhedsvæsenet på det høje niveau, som borgerne forventer i vores fælles velfærdssamfund, og som vi som medarbejdere i sundhedsvæsenet gerne vil levere.

Også arbejdsmiljøet presser

I 00’erne voksede sundhedsudgifterne med 2,5 procent om året, i 10’erne var den gennemsnitlige vækst kun én procent om året. Til gengæld er opgaverne i sundhedsvæsenet fortsat med at stige. Fra 2010 til 2017 er antallet af kontakter steget med 28 procent i det somatiske sygehusvæsen og med 42 procent i det psykiatriske sundhedsvæsen. Det mærker medarbejderne, og det mærker ikke mindst patienterne.

Sygehussamarbejdet efterlyser, at der sker et løft af sundhedsvæsenet, som gør op med underfinansieringen. Derfor foreslår vi, at der på den kommende finanslov investeres markant i en genopretning af sundhedsvæsenet. Samt at der herefter afsættes penge til mindst to procents stigninger i sundhedsvæsenet om året. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne følge med både befolkningsudviklingen og velstandsudviklingen, viser en analyse fra VIVE.

Medarbejdere på sygehuse landet over efterlyser et bedre arbejdsmiljø, hvor arbejdstempoet er mere rimeligt, og hvor man kan holde til at være et helt arbejdsliv.

Helga Schultz, Grete Christensen, Lisbeth Lintz, Lene Roed og Torben Hollmann, formand, Yngre Læger; formand, Dansk Sygeplejeråd; formand, Overlægeforeningen; formand, HK; sektorforman, FOA

Regeringen har stillet forslag om en velfærdslov, der skal sikre, at økonomien i sundhedsvæsenet følger med den demografiske udvikling. Intentionen er god, men langt fra nok for den demografiske udvikling er ikke det eneste, der presser sundhedsvæsenet. Der er brug for, at der også tages højde for, at udgifterne til behandling og medicin også stiger, i takt med at ny medicin og behandlingsmetoder udvikles og introduceres på danske sygehuse.

Læg dertil, at vi står overfor en kæmpeudfordring med arbejdsmiljøet. Medarbejdere på sygehuse landet over efterlyser et bedre arbejdsmiljø, hvor arbejdstempoet er mere rimeligt, og hvor man kan holde til at være et helt arbejdsliv. Og hvor man kan give patienterne den behandling, sygepleje, rehabilitering med videre, som vi er uddannet til at give.

Sundhedsvæsenet står i et vadested

Nu har travlhed og underbemanding nået et kritisk punkt, som læger og sygeplejerskerne beskriver i TV2-dokumentaren. Det kommer oven i 20 måneders coronapandemi som muligvis udvikler sig til en tredje bølge i den kommende vinter.

Med næsten 5000 ubesatte sygeplejerskestillinger, udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsassistenter og stor mangel på speciallæger står det offentlige danske sundhedsvæsen i et vadested.

Situationen er uholdbar for patientsikkerheden og medarbejdernes trivsel. Langt værre er det dog, at situationen risikerer at true tilliden til det offentlige sundhedsvæsen.

Dét må ikke ske, og derfor opfordrer vi regeringen til at gøre op med årtiers underfinansiering nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion