Fagforeninger: Sådan skal den nordiske model arbejde for fremtiden

DEBAT: Ny teknologi og digitalisering bringer mange goder med sig, men udfordrer også den nordiske model, som vi kender den. Fire konkrete tiltag skal sikre, at den nordiske model også fungerer for fremtiden, skriver formændene fra 16 nordiske fagforeninger.

Af Nordens Faglige Samorganisation
Se faktaboks for liste over forfattere

Diskussionen om nutidens og fremtidens arbejdsliv er glohed, både i Norden og resten af verden.

Den præges i høj grad af de effekter, som digitaliseringen vil få for arbejdsmarkedet og arbejdstagerne. Men i den nordiske fagbevægelse har vi håndteret forandringer og omstillinger tidligere, og vi er godt forberedt.

Vores vigtigste budskab er derfor følgende: Vi skal se tilbage og lære af historien for at kunne træde ind i den digitale fremtid! Dette vil vi fremføre, når den svenske arbejdsmarkedsminister, Ylva Johansson (S), i denne uge byder velkommen til en nordisk konference om fremtidens arbejdsliv i anledning af FN-organet, ILO's, 100 års jubilæum næste år.

I den nordiske fagbevægelse er vi grundlæggende positive over for ny teknologi, digitalisering og følgerne heraf.

Ny teknologi har muliggjort et bedre arbejdsmiljø, højere løn og mere velfærd.

Men på baggrund af vores erfaringer fra tidligere ændrings- og omstillingsprocesser har vi også en række konstruktive forslag til, hvad der kræves for, at digitaliseringen skal blive så vellykket som muligt for hele samfundet.

Nøglen er den nordiske model.

Arbejdstagere, uddannelse og livslang læring
For det første skal arbejdstagerne være en del af udviklingen. Gevinster fra ny teknologi skal fordeles retfærdigt og ligeligt.

Teknologien er til for mennesket. Det skal ske via faglig indflydelse og partssamarbejde. Der er også stærke samfundsøkonomiske grunde til dette.

Overbevisende forskning fra OECD, IMF og Verdensbanken peger på, at økonomier som de nordiske med en høj faglig organisationsgrad og brede overenskomster også kendetegnes af høj produktivitet, høj konkurrenceevne og en stor kapacitet i forhold til at virke udlignende og dæmpende i perioder med økonomisk uro.

For det andet skal vi investere i uddannelse og kompetenceudvikling.

En klar strategi for investeringer i uddannelse og omstilling løfter samfundet som helhed. Ny forskning fra OECD viser, at det, især i Norden, kun kan lade sig gøre at automatisere en lille andel af jobbene.

I de allerfleste tilfælde handler det i stedet om, at arbejdsopgaverne til en vis grad ændres og kræver en højere grad af kompetence.

Derfor er vi nødt til at diskutere og investere i omstilling, uddannelse og livslang læring, hvis Norden skal bevare sin konkurrencedygtighed.

Kompetenceudvikling skal løses nationalt i trepartssamtaler mellem fagforeninger, arbejdsgivere og regeringer, på sektor-, branche- og virksomhedsniveau mellem arbejdsmarkedets parter og mellem den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver på den lokale arbejdsplads.

Dialogen uden for Norden skal styrkes
For det tredje er en tydelig diskussion af investeringer nødvendig.

Ny teknologi er vejen til en øget produktivitet, samtidig med at den muliggør et bedre arbejdsliv. Det øger konkurrenceevnen, fylder ordrebøgerne og skaber nye virksomheder, og samtidig kan etablerede virksomheder fortsætte med at udvikles.

Den offentlige sektor bør også investere i ny teknologi og nye løsninger, som bidrager til, at de nordiske velfærdssamfund fortsætter med at være bæredygtige og inkluderende.

For det fjerde mener vi, at de nordiske regeringer bør fokusere på inklusion, partssamarbejde og social dialog i diskussioner om nutidens og fremtidens arbejdsliv – også uden for vores region.

De nordiske erfaringer taler for dette. Vi foreslår derfor, at Norden, inden for rammerne af EU's kommende langtidsbudget (fra 2021), tager initiativ til en helt ny EU-fond for partssamarbejde med henblik på at fremme opbygning, kapacitetsbygning og udvikling af stærke, uafhængige og effektive systemer for social dialog i de EU-lande, hvor der er behov for dette.

Ingen skal arbejde i ingenmandsland
Det er via partssamarbejde og social dialog, i samtaler og forhandlinger mellem fagforeninger, arbejdsgivere og politikere, at vi skal diskutere og finde løsninger på, hvordan gevinster fra øget produktivitet skal fordeles.

I et arbejdsliv, som påvirkes, og til en vis grad måske forandres rent organisatorisk på grund af digitaliserings- og automatiseringsprocesser, skal vi diskutere et fænomen som falske selvstændige, hvor personer tvinges til at oprette en virksomhed for at få et job.

Arbejdstagere, som er beskæftigede i platformsøkonomien, skal ikke arbejde i et arbejdsretligt ingenmandsland.

Vi er også nødt til at diskutere skatteregler, både nationalt og internationalt, for at bekæmpe skatteflugt. Internationale virksomheder skal også bidrage til samfundet. Det er lige så vigtigt at diskutere databeskyttelse og it-sikkerhed for den enkelte arbejdstager og medborgeren.

Den nordiske model skal plejes og udvikles
Det, som kendetegner de nordiske lande og den nordiske model, er, at vi kan se udfordringerne og forvandle dem til muligheder.

Men det er også vigtigt, at vi får en levende dialog mellem fagforeningerne, arbejdsgiverne og regeringerne, således at både arbejdstageren, mennesket og samfundet får del i gevinsterne fra den nye teknologi. Vi er glade for, at Nordisk Ministerråd har fokus på temaet for ILO's 100 års jubilæum og vil bidrage til udviklingen af fremtidens arbejdsliv.

Men det er ikke nok med fokus og festtaler. Den nordiske model med alle dens elementer skal plejes, bruges, og udvikles hver dag. Det har vi lært af historien.

Forrige artikel HK: Vi skal have behandlingsgaranti til folk med stress HK: Vi skal have behandlingsgaranti til folk med stress Næste artikel 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen? 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen?