Debat

FH: Ole Birk Olesens forslag om at lukke statslig investeringsfond er "dybt uansvarligt"

Liberal Alliances finansordfører viser forbløffende ringe indsigt i dansk økonomi, når han vil lukke Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Enten har han ikke forstået fondens rolle i dansk økonomi, eller også er markedsfundamentalismen steget ham helt til hovedet, skriver Morten Christiansen.

Det
ville klæde Ole Birk Olesen og resten af Liberal Alliance at indse, at kapitalmarkedet
ikke altid kan løfte de opgaver, som vores samfund kræver, skriver Morten
Christiansen.
Det ville klæde Ole Birk Olesen og resten af Liberal Alliance at indse, at kapitalmarkedet ikke altid kan løfte de opgaver, som vores samfund kræver, skriver Morten Christiansen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Skov Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig starte med at slå fast: Danmark er et godt land at drive virksomhed i. Det viser et utal af internationale vurderinger og opgørelser.

Dermed ikke sagt, at det er uden udfordringer, hvis man eksempelvis er en ung tech-virksomhed på Fyn, som Universal Robots var det for år tilbage.

Mange har nok hørt om det fynske robot-eventyr, der i dag beskæftiger over 500 mennesker og sælger i over 50 lande. En stor succes. Men da virksomheden var ny, manglede den kapital. Heldigvis slog de offentlige investeringsfonde til og gav virksomheden den kapitalindsprøjtning, der var helt afgørende for den videre udvikling.

I 2015 blev virksomheden solgt, og handlen gav daværende Vækstfonden en nettogevinst på 100 millioner dollars, hvilket var over 50 gange så meget som fondens oprindelige investering kun syv år tidligere.

Støtte til lovende virksomheder

De offentlige investeringsfonde er i dag - efter et forslag fra blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation - samlet under navnet Danmarks Eksport- og Investeringsfond, også kaldet EIFO, og spiller en helt afgørende rolle for at støtte op om lovende virksomheder, når markedet ikke slår til.

For fagbevægelsen er det vigtigt at sikre investeringer til virksomhederne, så vi kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Læs også

Det er selvfølgelig også værd at bemærke, at de offentlige investeringsfonde gennem tiden har leveret overskud til staten.

Alligevel langer Ole Birk Olesen (LA) ud efter EIFO og kræver den lukket.

Men han har fået sin markedsfundamentalisme helt galt i halsen, hvis han tror, at det på nogen måde vil hjælpe dansk erhvervsliv. Det er faktisk dybt uansvarligt over for virksomheder og lønmodtagere.

Det ville klæde Ole Birk Olesen og resten af Liberal Alliance at indse, at kapitalmarkedet ikke altid kan løfte de opgaver, som vores samfund kræver.

De private investorer kan lide af kortsigtet bundlinjeblindhed og er til tider meget lidt risikovillige. Det skete eksempelvis i 1990’erne og i årene efter finanskrisen.

For fagbevægelsen spiller Danmarks Eksport og Investeringsfond en central rolle i at levere kapital.

Morten Christiansen
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Birk Olesen mangler perspektiv

Når opgaverne er svære og mindre økonomisk attraktive, trækker de private investorer ofte følehornene til sig. Ligesom de ofte ikke er villige til at tage den risiko, der er forbundet med nye teknologier og tidlige stadier af nye virksomheder.

Sådan virker kapitalmarkedet, og netop derfor er det ikke en schweizerkniv, der løser alle problemer og opgaver for virksomheder og samfund.

Men det betyder ikke, at de opgaver ikke skal løses alligevel, og at de ikke kan rumme et enormt potentiale. Derfor er det essentielt, at vi har offentlige investeringsfonde, som griber de gode muligheder, som de private investorer lader falde.

Ole Birk Olesens enøjede perspektiv overser eksempelvis fuldstændigt, at de offentlige investeringsfonde i stort omfang har stået for at udvikle og modne det danske venturemarked gennem kapitaltilførsel, afdækning af risiko for investorer og i det hele taget ved at facilitere det danske økosystem for ventureinvesteringer.

EIFO har altså været fødselshjælper for et venturemarked, der var spændt og utilstrækkeligt for dansk erhvervsliv.

Læs også

For fagbevægelsen spiller EIFO en central rolle i at levere kapital, når danske virksomheder skal videreudvikle og optimere deres forretning, og de såkaldte accelerationsinvesteringer er helt afgørende for dansk erhvervsliv og for at fastholde virksomheder i Danmark.

Vi så, modsat Ole Birk Olsen, gerne denne retning udvidet.

Det er værd at notere sig, at andre vestlige lande har statslige investeringsfonde, der langt overgår de danske statslige indsatser målt relativt til deres størrelse.

Samfundshensyn er en styrke

Endelig finder Liberal Alliances finansordfører, at det er problematisk, at EIFO tager andre hensyn end bundlinje i sine investeringer, og det er jeg lodret uenig i.

Det er en styrke, at EIFO kan tage samfundshensyn i forhold til anerkendte samfundsudfordringer.

Lad os fortsat investere nogle af vores fælles midler i at udvikle fremtidens løsninger.

Morten Christiansen
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Kig på den grønne omstilling og biodiversitetskrisen, som kræver akut handling og udvikling af nye innovative løsninger. Løsninger, som måske ikke er umiddelbart rentable, men som rummer enormt potentiale – både økonomisk og for samfundet som helhed.

Lad os fortsat investere nogle af vores fælles midler i at udvikle fremtidens løsninger, hjælpe danske virksomheder og skabe gode jobs i hele landet.

Lad mig slutte af med at gentage en pointe, som jeg er overbevist om, at Ole Birk Olesen og resten af Liberal Alliance forstår: De offentlige investeringsfonde har – på trods af samfundshensyn og udsving i markedet – skabt et overskud til staten i milliardstørrelsen.

Helt ærligt, hvor er problemet?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Skov Christiansen

Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektronik mekaniker (Frederiksberg Teknisk Skole 2003)

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024