FH: Krisen har afsløret, hvordan huller i sikkerhedsnettet truer den danske model

ÉT ÅR MED CORONA: Danmark har takket være hjælpepakker og trepartsaftaler formået at holde hånden under arbejdsmarkedet. Men krisen er langt fra slut, og det er ikke alle huller i sikkerhedsnettet, der skyldes corona, skriver FH-formand Lizette Risgaard.

Vi var uden tvivl endt i en langt værre situation, hvis ikke vi alle havde stået sammen om at skabe løsninger, skriver FH-formand Lizette Risgaard.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et år er gået, siden coronakrisen ramte os. Det har så sandelig været et vanskeligt og anderledes år. Men også et historisk år hvad angår krisehåndtering.

Ingen havde forudset, at hele verden, også Danmark, ville komme i en økonomisk og beskæftigelsesmæssig krise af dimensioner. Vi var uden tvivl endt i en langt værre situation, hvis ikke vi alle havde stået sammen om at skabe løsninger, der har holdt hånden under økonomien, adskillige virksomheder og titusindvis af lønmodtagere.

Massive hjælpepakker er blevet iværksat, og den danske model har endnu en gang vist sin store styrke med hele 15 trepartsaftaler det seneste år.

Ser vi tilbage på året, der er gået, er det derfor ikke gået så slemt som frygtet. Men krisen er ikke slut.
Lizette Risgaard
Formand, FH

Hjælpepakker giver håb
Den første aftale om midlertidig lønkompensation blev indgået 14. marts sidste år og er løbende blevet tilpasset. Ordningen bruges flittigt, og da det så værst ud, var over en kvart million lønmodtagere hjemsendt med lønkompensation.

Senere indgik vi i efteråret en trepartsaftale om midlertidig arbejdsfordeling, som betød, at flere lønmodtagere kan deles om arbejdet for at sikre beskæftigelsen. En ordning, som mere end 10.000 personer i øjeblikket er en del af.

De mange hjælpepakker og trepartsaftaler giver derfor håb om en hurtig genopretning.

Et håb, der blev styrket i sommer, da samfundet gradvist blev åbnet igen. Her tog aktiviteten hurtigt til, ledigheden begyndte at falde, og mange af de hjemsendte lønmodtagere stod klar til igen at tage fat.

Ser vi tilbage på året, der er gået, er det derfor ikke gået så slemt som frygtet. Men krisen er ikke slut.

Læs også

DA: Ny genåbningsplan skal forhindre flere generelle nedlukninger af Danmark

Debat

Langtidsledigheden er bekymrende
Smittespredning og nye restriktioner har sat genopretningen på pause over vinteren. På et tidspunkt hvor der fortsat er mange tusinde flere ledige, end før krisen brød ud.

Særligt er det gået hårdt ud over de grupper, som i forvejen er sårbare - folk på kanten af arbejdsmarkedet og de unge.

Derfor bekymrer det mig, at langtidsledigheden er steget ti måneder i træk, og at ledigheden blandt nyuddannede igen er røget i vejret. For vi ved, at jo længere tid man er ledig, jo sværere bliver det at komme i arbejde.

Man risikerer at få en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og ende bagerst i køen, når virksomhederne skal ansætte nye medarbejdere. Det har ikke kun store konsekvenser for den enkelte, men for hele samfundet.

Konsekvenserne af mange års udhuling af dagpengene er blevet endnu mere tydelige i krisetider, hvor mange pludselig mister deres arbejde.
Lizette Risgaard
Formand, FH

Derfor bør vi sætte hurtigt ind for at hjælpe folk ind i arbejdsfællesskabet igen.

Ikke alt er coronaens skyld
En anden bekymring handler om vores fælles sikkerhedsnet, dagpengene, som har en stadigt lavere kompensationsgrad.

Det er ikke coronas skyld. Men konsekvenserne af mange års udhuling af dagpengene er blevet endnu mere tydelige i krisetider, hvor mange pludselig mister deres arbejde. Når værdien af dagpengene forringes, skaber det ikke kun utryghed for lønmodtagerne.

Det truer hele sikkerheden og fleksibiliteten i den danske flexicurity-model.

Lige nu giver vaccinerne os et håb om, at der er lys for enden af corona-tunnelen. Men vi må ikke glemme, at der stadig venter et stort arbejde med at sikre en hurtigere genopretning og flere jobs.

Vi skal investere os ud af krisen, men vi skal samtidig have for øje, at det sker på en måde, som også gavner samfundet på længere sigt.

Vi skal have Danmark tilbage på rette spor. Og vi må ikke efterlade nogen på perronen.
Lizette Risgaard
Formand, FH

Vi skal investere os ud af krisen
Det gør vi med investeringer, der sætter fart i den grønne omstilling. Vi har lige nu en enestående mulighed for at bruge krisen til at uddanne fremtidens grønne lønmodtagere og nærme os de ambitiøse klimamål.

Med mere fokus på opkvalificering og uddannelse kan vi skabe bedre omstillingsmuligheder, større frihed i livet og mere tryghed i jobbet for den enkelte. Det får også Danmark til at stå stærkt som en nation med lønmodtagere i verdensklasse.

Samtidig er det afgørende, at vi investerer i at fastholde det dynamiske arbejdsmarked, som store dele af verden misunder os. Det kræver, at vi får genskabt trygheden i dagpengessystemet.

Sidst, men ikke mindst kræver det investeringer, hvis vi skal sikre en fortsat høj kvalitet af vores fælles velfærd. Det er afgørende, at coronakrisen ikke får sat et negativt aftryk her.

Vi skal have Danmark tilbage på rette spor. Tilbage i en stærkere og grønnere form. Og vi må ikke efterlade nogen på perronen. Vi skal have alle med.

Politik har aldrig været vigtigere