Debat

FH: Nu har vi chancen for at nytænke hjælpen til arbejdsløse

Arne-pensionen kommer til at koste mange penge, og det er afgørende, at de penge ikke ryger fra beskæftigelsesindsatsen. Vi har nemlig muligheder for at nytænke beskæftigelsessystemet, så det er tilpasset de ledige endnu bedre, skriver Ejner K. Holst.

Hvis de arbejdsløse mangler de rette kompetencer i fremtiden, bliver det for alvor dyrt for os alle sammen på den lange bane, skriver Ejner K. Holst.
Hvis de arbejdsløse mangler de rette kompetencer i fremtiden, bliver det for alvor dyrt for os alle sammen på den lange bane, skriver Ejner K. Holst.Foto: Pressefoto/FH
Ejner K. Holst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For godt et år siden fik de kolleger, der har været længst på arbejdsmarkedet, endelig muligheden for at gå tidligere på pension.

Det har vi i fagbevægelsen kæmpet for i årevis, for nu skal det være slut med, at folk tilbringer deres sidste tid på arbejdsmarkedet på piller og andet smertestillende.  Så det var en kæmpe sejr, da arnepensionen lykkedes.

Men arnepensionen er ikke gratis, og derfor skal der findes finansiering inden for det øvrige beskæftigelsessystem. Helt konkret skal der findes 750 millioner kroner i 2022 og 1.100 millioner kroner i 2024 og i årene frem.

Uddannelse er det stærkeste kort

Temadebat

Hvor dybt skal sparekniven skære i jobcentrene?
En milliardbesparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats skal være med til at sikre penge til, at bryggeriarbejder Arne Juhl og andre nedslidte kan få lov til at gå på tidlig pension.

Nu lægger regeringen op til at skære endnu et trecifret millionbeløb fra jobcentrene for at finde penge til nye såkaldte nytteindsatser målrettet først og fremmest arbejdsløse kvinder med indvandrerbaggrund. Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) taler samtidig om, at der kan være brug for at tage et større livtag med den måde, som området er organiseret på.

Altinget giver ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat vil komme ind på, hvor store besparelser, jobcentrene kan finde, inden det begynder at gøre afgørende skade på de indsatser, som skal hjælpe arbejdsløse tilbage i job.

Hvad skal der til, hvis man vil have det til at lykkes? Er besparelsen overhovedet realistisk i den virkelige verden, eller bliver det blot en besparelse "på papir"? Har investeringstankegangen på området slået fejl og ført til, at der bruges alt for mange penge på beskæftigelsesindsatser, hvis effekt ikke kan adskilles fra betydningen af de almindelige konjunkturer? Og hvad sker der, når konjunkturerne svinger om fra opgang til nedgang?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi står altså overfor en stor spareøvelse – og samtidig ønsker vi at styrke og nytænke beskæftigelsesindsatsen, så arbejdsløse altid får den bedste hjælp til at komme videre i job.

Et af de stærkeste kort i beskæftigelsesindsatsen er uddannelse af de ledige. Nye digitale færdigheder, kompetencer inden for ny teknologi og uddannelse til fremtidens grønne job er uden tvivl den bedste investering, som vi kan foretage os for at spare samfundet for store udgifter på længere sigt.

Det håber jeg, at politikerne er med på. For hvis de arbejdsløse mangler de rette kompetencer i fremtiden, bliver det for alvor dyrt for os alle sammen på den lange bane.

Uddannelse og opkvalificering skal derfor ikke ofres som led i finansieringen af arnepensionen. Der er derimod brug for at nytænke beskæftigelsesindsatsen, og derfor har vi i fagbevægelsen udarbejdet et helt katalog med forslag, der giver finansiering uden at svigte de arbejdsløse.

Overlad de første seks måneder til A-kasserne

Hvis vi skal plukke de lavthængende frugter først, så overlad alle samtaler og kontakten til de forsikrede ledige til a-kasserne i de første seks måneder af ledighedsperioden.

Det giver luft i jobcentrene, og samtidig kender a-kasserne deres medlemmer og medlemmernes fag og brancher bedre, og de kan lettere matche ledige med relevant job. 

Skær derudover antallet af samtaler ned, og lad den første samtale være fysisk og de efterfølgende telefoniske eller digitale. Vi véd, at digitale møder er effektive, så lad os prøve det.

En times mindre dokumentation kan gøre underværker 

Lug ud i de utallige krav til dokumentation og afrapportering, der fylder alt for meget hos medarbejderne på jobcentrene og andre steder i beskæftigelsessystemet.

Socialrådgiverne har regnet ud, at hvis de skærer én times meningsløs dokumentation væk hver uge i kommunernes beskæftigelsesindsats, kan de frigive 325 fuldtidsansatte. Tænk, hvad det ikke kunne blive til, hvis vi skar endnu en time eller to i de bureaukratiske processer.

Vi har masser af andre forslag

Ejner K. Holst
Næstformand, FH

Forlæng varigheden af de puljer, som jobcentre og a-kasser bruger oceaner af tid på at søge om – og som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger mindst lige så lang tid på at formulere og administrere.

De fleste puljer løber over maksimalt et år, men arbejdet med at søge og dokumentere er jo ikke mindre af den grund. Tænk stort, og lad ledere og medarbejdere arbejde langsigtet, så de nye projekter får lov at virke i hverdagen.

Vi har masser af andre forslag. Bare sig til, så stiller vi op. Målet er en stærk og effektiv beskæftigelsesindsats, der bringer flere i job og hermed mindsker udgifterne til systemet.

Det vil gavne både den enkelte, virksomhederne og samfundet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00