FH til Nyt Europa: Truslen mod den danske model er reel

REPLIK: Nyt Europa mener ikke, at en EU-mindsteløn er en trussel mod den danske model. Men et EU-direktiv om mindstelønninger vil gøre, at vi bevæger os ind på en farlig glidebane, skriver Bente Sorgenfrey.

Placeholder image
Fagbevægelsens Hovedorganisation mener ikke, at der er hjemmel i traktaten til, at EU kan lovgive om løn, skriver Bente Sorgenfrey. Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Sorgenfrey
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Nyt Europa kan ikke forstå, at Folketinget har givet EU-Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn det gule kort – og har ingen forståelse for afvisningen af direktivet fra arbejdsmarkedets parters side.

Det er selvfølgelig i orden at have forskellige holdninger – også til EU’s rolle, men indlægget er præget af så mange misforståelser, at jeg finder det nødvendigt at svare på det.

Betydningen af ”det gule kort”
Først og fremmest så handler ”det gule kort” ikke om, hvor vidt forslaget potentielt kan skade den danske arbejdsmarkedsmodel eller ej. Det gule kort gives, hvis de nationale parlamenter ikke mener, at nærhedsprincippet er overholdt. Det mener det danske folketing ikke er tilfældet med EU-Kommissionens forslag, og den holdning understøttes af de juridiske analyser, vi har fået udarbejdet i dansk fagbevægelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

En afgørende indvending mod direktivet fra vores side er, at vi ganske enkelt ikke mener, at der er hjemmel i traktaten til, at EU kan lovgive om løn. Det fremgår klart af artikel 153(5), at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn. Derfor undrer det, at Nyt Europa tager så let på, at EU-Kommissionen ikke respekterer denne klare undtagelse – og dermed ikke respekterer traktaten.

Uanset udformningen af det konkrete direktiv, så vil et EU-direktiv om mindstelønninger dog gøre, at vi bevæger os ind på en farlig glidebane. En glidebane, hvor vi ikke alene accepterer, at EU kan lovgive om løn, men også at der kan lovgives om de andre elementer, der er nævnt i samme undtagelse – for eksempel strejkeretten.

I Danmark er det parterne – og kun parterne – der sikrer overenskomstdækningen. Det er ikke noget, lovgiverne skal blandes ind i.

Bente Sorgenfrey, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Reel trussel 
Nyt Europa påstår temmelig skråsikkert, at forslaget ikke er en trussel mod den danske model – og at de knaster, der måtte være i forslaget, kan udbedres gennem forhandlingerne. Lad mig benytte lejligheden til at slå fast, at Danmark ikke er undtaget for at leve op til direktivets formål om, at arbejdstagerne skal have adgang til en passende mindsteløn.

Og at den del af direktivforslaget, der handler om at fremme kollektive forhandlinger, er direkte i modstrid med den måde, den danske arbejdsmarkedsmodel er skruet sammen på. I Danmark er det parterne – og kun parterne – der sikrer overenskomstdækningen. Det er ikke noget, lovgiverne skal blandes ind i.

For at komme argumentet, at der åbnes for en mulighed for, at implementeringen kan overlades til parterne, i forkøbet, vil jeg gøre opmærksom på, at det er en bestemmelse, der tidligere er tilsidesat af EU-Domstolen, for eksempel i forhold til arbejdstidsdirektivet.

Vores frygt for EU-Domstolen er således ikke ubegrundet, og Nyt Europa er velkommen til at henvende sig, hvis de vil have eksempler på domstolens kreative fortolkninger.

Læs også

De eneste på det danske arbejdsmarked, der støtter EU-Kommissionens forslag, er de gule organisationer, for eksempel Krifa, der ikke er en overenskomstbærende organisation og dermed ikke en ”rigtig” fagforening.

Men en samlet dansk fagbevægelse afviser sammen med de danske arbejdsgivere EU-Kommissionens forslag om et direktiv om mindsteløn. Hvis ikke Nyt Europa lader sig overbevise af juridiske eksperter, bør de trods alt lytte til dem, der til daglig arbejder i og med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Norge er også mod mindstelønsforslaget
Det er ligeledes interessant, at Steen Gade og Søren Keldorff henviser til den norske model for almengørelse og opfordrer til, at man lader sig inspirere af den.

Jeg ved ikke, om det gør indtryk på dem, men det giver måske anledning til overvejelse, at også norsk fagbevægelse klart afviser EU-Kommissionens forslag til direktiv.

Selv om Norge ikke er medlem af EU, så følger de alligevel EU-bestemmelser, og arbejdsmarkedets parter i Norge er lige så afvisende over for EU-lovgivning om løn, som vi er i Danmark og Sverige.

Nyt Europa har ret i én ting
Nyt Europa har dog ret i én ting. Direktivforslaget er ikke et mirakelmiddel. Og det kan meget vel ske, at direktivet ikke fører til forbedrede lønninger i de lande, hvor mange ikke kan leve af deres løn. Derfor er jublen også til at overse hos vores søsterorganisationer i især Østeuropa.

I FH har vi peget på en række tiltag, der kan bidrage til at fremme kollektive forhandlinger og sikre ordentlige lønninger i EU. Der er ganske rigtigt ikke noget quick fix, men vi mener, at denne dagsorden er utrolig vigtig.

Ligesom der ikke er nogen data, der underbygger, at lovbestemt mindsteløn fører til forbedrede levevilkår, så har vi al mulig grund til at antage, at stærke faglige organisationer kan bidrage til at løse den opgave.

Det er absolut muligt at styrke faglige organisationer, hvor der er behov for det, og bekæmpe union busting og social dumping – uden at risikere at skade velfungerende modeller og uden at lovgive på områder, hvor EU intet har at gøre.

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser