
Når koncernchefen for Alrow Media-titlerne Altinget i Skandinavien og Mandag Morgen i Danmark Christoph S. Nørgaard torsdag 29. august 2024 fylder 50 år, benytter han det skarpe hjørne til igen at skifte branche.
Fra 1. september er Christoph Nørgaard en af partnerne hos rekrutteringsselskabet Amrops danske afdeling.
Telebranchen førte ham til mediebranchen, og nu skal Christoph Nørgaard hjælpe andre virksomheder med at finde de bedste talenter til direktionsgangen og bestyrelseslokalet.
Christoph Nørgaard er cand.merc. i International Business fra Aarhus Universitet, årgang 2002. Før Alrow Media beklædte han en stilling som direktør for salg og marked i Aller.
I årene 2005-2017 var han leder i TDC og Telia, senest som vice president i Telia med ansvaret for privatkunderne samt CEO for DLG Tele.
Amrop med kontor i København og Århus benævner sig selv som en af markedslederne inden for ledelsesrådgivning og executive search. Amrop har i alt 69 kontorer fordelt over 55 lande og beskæftiger mere end 550.
Christoph Nørgaard stammer fra en iværksætterfamilie på Herning-kanten. Han er gift, og parret har to sønner. Han forklarer selv sit karrieretræk sådan:
"Efter godt 20 år som leder, hvor jeg var med til at transformere TDC til Europas mest effektive teleselskab, og senest skabe Nordens største politiske mediehus i Altinget, er tiden kommet til at give de erfaringer videre til andre virksomheder."
Han blev 1. august 2024 afløst som koncernchef for Alrow Media af fhv. bankdirektør, cand.scient.pol. Anne Marie Kindberg (43).
Vi ønsker vores gamle direktør tillykke - både med den runde fødselsdag og med den nye karriere-udfordring.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























