Debat

Tidligere departementschef: Danmarks høje skattetryk afskrækker udenlandsk arbejdskraft

På alle andre områder end indkomstskatten lader vi os påvirke af nabolandes niveau. Men vi er nødt til at genoverveje den høje indkomstskat i Danmark, hvis vi ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, skriver Peter Loft.

På alle andre områder af skat i Danmark kigger vi til de lande, vi skal konkurrere med. Det bør vi også gøre på indkomstskatten, skriver Peter Loft.
På alle andre områder af skat i Danmark kigger vi til de lande, vi skal konkurrere med. Det bør vi også gøre på indkomstskatten, skriver Peter Loft.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Peter Loft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forbindelse med folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet blev der talt en del om afgivelse af suverænitet. Men et af de formentlig vigtigste elementer i et lands suverænitet – retten til at beskatte sine borgere – er der ingen planer om at afgive.

Et af de efterhånden få steder i EU, hvor der fortsat kræves enstemmighed, er netop skatteområdet - i erkendelse af, at uden ret til at beskatte egne borgere er det svært at tale om en egentlig nationalstat. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget der er tilbage af den såkaldte fiskale autonomi.

I forbindelse med drøftelserne om indførelse af en CO2-afgift har et centralt spørgsmål været, om det er nødvendigt at fritage de allerstørste udledere af drivhusgasser helt eller delvis fra den ny afgift.

Vælger man en reduceret sats for de største CO2-udledere, er det et udtryk for, at udlandets skatteniveau har afgørende betydning for den danske skattepolitik

Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef

Nabolandenes skatter påvirker Danmark

Argumenter herfor er, at en skattestigning vil tvinge de pågældende virksomheder med blandt andre Aalborg Portland i spidsen til at flytte til et land med lavere beskatning. Vælger man en reduceret sats for de største CO2-udledere, er det således et udtryk for, at udlandets skatteniveau har afgørende betydning for den danske skattepolitik.

Ligeledes har der længe været en generel tendens til, at landene sætter deres selskabsskatteprocent ned – ikke fordi de er tvunget til det på grund af harmoniseringstiltag; men fordi skattekonkurrencen mellem landene gør det nødvendigt. Der gøres i øjeblikket internationale forsøg på at standse dette såkaldte race to the bottom, men om det vil lykkes, er et stort spørgsmål.

Risikoen for stigende grænsehandel har længe betydet, at de danske afgifter på blandt andet benzin og tobak er fastsat under indflydelse af det tyske afgiftsniveau. Når nogle af sundhedsmæssige årsager peger på nødvendigheden af markant øgede cigaretafgifter, har andre peget på, at dette blot vil føre til, at man køber sine cigaretter i udlandet, hvorved i hvert fald en del af det sundhedsmæssige argument forsvinder.

Læs også

Forskerskatten er indført, for at danske virksomheder kan tiltrække udenlandske, højtlønnede medarbejdere, idet disse i et begrænset åremål beskattes lavt og dermed på et niveau, der i højere grad svarer til det, de kommer fra.

Ligeledes har vi længe haft særlige skattemæssige ordninger for rederier, der dels skal kompensere for det høje danske skatteniveau, dels skal sikre danske rederier samme gunstige særvilkår, som konkurrerende flagstater stiller til rådighed for deres rederier.

Der er således mange eksempler på, at man i Danmark er nødt til at skele til udlandet, når man fastsætter de danske skatter. Men bortset fra disse trods alt begrænsede undtagelser er skattepolitikken et nationalt anliggende. Derfor har skattekonkurrencen ingen rolle spillet på det absolut vigtigste område - den personlige indkomstskat - endnu.

Lavere skat kan tiltrække arbejdskraft

Når det gælder spørgsmålet om niveauet for beskatningen af personer har det ikke skortet på argumenter for at ændre dette i begge retninger; men det har været rent indenlandske argumenter, der har været bragt i anvendelse.

Argumenterne har drejet sig om udbud af dansk arbejdskraft og om incitament til at yde en ekstra indsats; det har drejet sig om udbyttet ved at skifte fra offentlig til egen forsørgelse, og det har drejet sig om behovet for nye offentlige ydelser i forhold til begrænsninger i den personlige frihed på grund af højere skatter, jævnfør blandt andet debatten om Arneskatten.

Vi er nødt til at se på omverdenens niveau, også når det gælder indkomstbeskatningen

Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef

Men med udsigt til mere eller mindre permanent og voldsom arbejdskraftmangel både i den private og i den offentlige sektor forekommer den eneste reelle kilde til løsning af disse problemer tiltrækning af arbejdskraft fra udlandet.

Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, at man langt om længe her i sommerferien blev enige om at sænke beløbsgrænsen for, hvem der må arbejde her i landet. Men det ændrer desværre ikke på, hvem der har lyst til at komme ind i landet.

I øjeblikket kniber det med lysten, og en årsag hertil er måske, at de danske skatteregler ikke forekommer specielt gunstige set med en udlændings øjne – særligt ikke når det skal tages i betragtning, at den pågældende ikke har nydt godt af det danske uddannelsessystem, og måske heller ikke har udsigt til at opholde sig her i landet, når de forskellige sociale og sundhedsmæssige ydelser begynder at blive mere relevante.

Det har hidtil været god latin, at vi i det mindste kan plukke vores egne borgere; risikoen for, at de udvandrer, er trods alt ikke så stor. Men måske kommer det i fremtiden til at forholde sig anderledes i lyset af behovet for arbejdskraft udefra. I så fald er vi nødt til at se på omverdenens niveau, også når det gælder indkomstbeskatningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00