Finansministeriet: Disse beregninger viser, at pensionsopsparing betaler sig

Af Lars Haagen Pedersen
Afdelingschef, Finansministeriet

Ét formål med den skatteaftale, som regeringen for nyligt har indgået med Dansk Folkeparti, er, at håndtere samspilsproblemet i pensionssystemet.

Det vil sige det problem, at det for mange som udgangspunkt ikke har kunnet betale sig at spare op til pension.

Penge i pensionisternes hænder
En vurdering af, om de nye regler giver tilskyndelse til pensionsopsparing sammenlignet med privat opsparing uden for pensionssystemet, må afgøres af, hvad der i sidste ende giver flest penge i hånden som pensionist.

En sådan opgørelse afhænger af fradragsværdien på indbetalingstidspunktet samt skat og eventuel aftrapning af offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet.

Derudover skal der tages højde for, at afkastet på pensionsopsparing beskattes lempeligere (den såkaldte PAL-skat) end afkastet af frie midler.

Regneeksemplet illustrerer, at når eventuel gæld er afdraget, kan pensionsopsparing nu være fordelagtig sammenlignet med anden opsparing.

Lars Haagen Pedersen
Afdelingschef, Finansministeriet

Finansministeriet har netop offentliggjort en analyse af aftalens virkninger på tilskyndelsen til pensionsopsparing, som uddyber vurderingen af, at samspilsproblemet håndteres.

Et regneeksempel fra den nye analyse kan illustrere, i hvilket omfang disse faktorer samlet giver tilskyndelse til pensionsopsparing – samt virkningen af skatteaftalen (se sammenfatning i tabellen).

Lad os se på en person, som ikke betaler topskat i løbet af arbejdslivet, og som har udsigt til aftrapning af folkepensionen afhængigt af den øvrige pensionsopsparing. Det forudsættes, at personen kan vælge pensionsopsparing eller at spare op i frie midler, der beskattes som positiv nettokapitalindkomst (fx renteindtægter).

Derudover forudsættes, at opsparingen forbruges over 20 år, efter at personen er gået på folkepension.

Lad os først sige, at personen sparer 1.000 kr. af sin disponible indkomst op i frie midler. Hvis denne opsparing sker seks år før folkepensionsalderen, giver det mulighed for, at forbruget kan øges med 1.073 kr. som pensionist. Hvis opsparingen sker 30 år før, så kan forbruget øges med 1.354 kr.

En længere periode, hvor opsparingen trækker renter, giver således større forbrugsmuligheder som pensionist.

Ny aftale giver sødere pensionisttilværelse
Lad os sammenligne denne opsparing med en pensionsopsparing før regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale.

Den frie opsparing ovenfor kan sammenlignes med en opsparing på 1.000 kr. efter skat indbetalt på en ratepension, som udbetales over 20 år, efter man er gået på folkepension.

Uden det nye pensionsfradrag giver dette mulighed for, at forbruget øges med samlet set henholdsvis 930 kr. og 1.487 kr. i løbet af pensionisttilværelse, alt efter om de 1000 kr. blev sparet op seks år eller 30 år før folkepensionsalderen. Altså et lavere afkast end frie midler, hvis opsparingen kun er i seks år, men højere hvis pengene på pensionsopsparingen ligger i 30 år.

Ser vi nu på virkningen af Regeringens og Dansk Folkepartis nye pensionsfradrag, så giver opsparing af 1000 kr. efter skat på ratepensionen henholdsvis seks år og 30 år før folkepensionsalderen imidlertid mulighed for at øge forbruget i løbet af pensionisttilværelsen med samlet henholdsvis 1.073 kr. og 1.565 kr.

I dette tilfælde er pensionsfradraget og den relativt lave pensionsafkastbeskatning altså tilsammen tilstrækkeligt til at gøre pensionsopsparingen mindst lige så attraktiv som den frie opsparing.

Afdrag på gælden først
Det ekstra pensionsfradrag betyder altså, at der ikke længere er et samspilsproblem i dette eksempel, og at pensionsopsparing godt kan betale sig.

Fra fem år før folkepensionsalderen kan aldersopsparing benyttes til hele pensionsopsparingen for langt de fleste mennesker.

Da udbetalinger fra en aldersopsparing ikke giver anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser, er denne ordning mere attraktiv end fri opsparing, når der ses på den tilskyndelse, som skatte- og overførselssystemet giver anledning til. Der er således heller ikke et samspilsproblem i denne periode.

I regneeksemplet blev pensionsopsparing sammenlignet med fri opsparing, der beskattes som positiv nettokapitalindkomst. Hvis alternativet er et andet, kan billedet ændre sig, men det kan der være gode grunde til.

Der er således for mange fortsat tilskyndelse til at afdrage på en eventuel gæld (svarende til at man har negativ nettokapitalindkomst) fremfor at indbetale yderligere til en pensionsopsparing.

Årsagen til dette er, at det kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at der fortsat er tilskyndelse til at nedbringe sin gæld, før der indbetales yderligere til pension. Det skal blandt andet ses i lyset af, at Danmark er det land i verden, hvor den private bruttogæld er højest, når den måles i procent af indkomsten.

Et andet tilfælde, hvor det fortsat kan være mere attraktivt at benytte fri opsparing frem for pensionsopsparing er for personer, der har udsigt til samtidig aftrapning af pensionstillægget og andre offentlige ydelser (eksempelvis boligstøtte) som pensionist.

Det er dog en mindre andel blandt pensionisterne, der er i denne situation. Problemstillingen kan eventuelt håndteres ved at ændre på regler for modtagelse af sådanne tillægsydelser, herunder indkomstmålretningen af disse.  

Samspilsproblemet er løst
Sigtet med Regeringens og Dansk Folkepartis pensionstiltag har været at løse det problem, at indbetaling til en almindelig arbejdsmarkedspension sidst i arbejdslivet som udgangspunkt har været mindre fordelagtigt end opsparing uden for pensionssystemet for almindelige lønmodtagere.

Regneeksemplet ovenfor illustrerer, at når eventuel gæld er afdraget, så kan pensionsopsparing nu være fordelagtig sammenlignet med anden opsparing.

Dette gælder efter Regeringens og Dansk Folkepartis nye skatteaftale, også selvom der er udsigt til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg. Derfor kan aftalen siges at have håndteret samspilsproblemet.